Karen M. Larsen |
11. juli 2007
Vassula Rydén hverver for den katolske tro og dens morallære samtidig med, at hun selv nægter at følge den, skriver Karen M. Larsen i en replik til Iben Thranholm og Niels Christian Hvidt
Niels Christian Hvidt og Iben Thranholm er den selvudnævnte profet Vassula Rydens apostle her i landet.
Det har de naturligvis lov til at være, for vi har heldigvis religionsfrihed. Desværre mener de, i deres store trosiver, at de har ret til at forsøge, at true kritikere af Vassula Ryden til tavshed, hvad fremgår af
deres artikel på religion.dk.
Niels Christian Hvidt og Iben Thranholm truer mig her med en retssag fordi jeg i
en artikel på religion.dk skulle have hævdet, at Vassulas ægteskab skulle være ugyldigt, og at hun skulle lyve om dets ugyldighed.
Jeg har imidlertid ikke hævdet, at Vassulas ægteskab er ugyldigt i juridisk forstand. I stedet skrev jeg følgende:
"Vassula Rydén er en fraskilt, der har giftet sig igen, og som opretholder det ægteskabelige samliv i dette nye ægteskab. Havde hun været katolik, ville hun have været udelukket fra nadveren, for i følge den katolske kirkes lære lever hun i alvorlig synd. At anerkende Vassulas budskaber som ægte ville være det samme, som at indrømme, at Gud ikke har noget problem med at fraskilte gifter sig igen, en forestilling, som den katolske kirke afviser."
Jeg vil derfor gerne spørge katolikkerne Niels Christian Hvidt og Iben Thranholm om den katolske kirke har skiftet holdning til fraskiltes indgåelse af nye ægteskaber, siden jeg var katolik, eller om det fortsat forholder sig sådan, at den katolske kirke mener, at gyldigt indgåede ægteskaber (så som dem der er indgået indenfor den ortodokse kirke – og det var Vassulas første ægteskab) er uopløselige, og at den, der lader sig skille og gifter sig igen, begår en alvorlig synd, der automatisk udelukker vedkommende fra nadveren?
Millioner af katolikker lider mig bekendt under denne ordning, som Vassula uden videre sætter sig ud over.
Det er ganske rigtigt, som Niels Christian Hvidt og Iben Thranholm fremhæver, at jeg forholder mig overordentligt kritisk til den katolske kirkes morallære. Jeg har da heller ikke noget problem med, at Vassula er en fraskilt, der har giftet sig igen, eller med at acceptere hendes ægteskab som gyldigt. Hvad jeg har et problem med, er, at Vassula hverver for den katolske tro og dens morallære samtidigt med, at hun selv nægter at følge den. Dermed lægger hun, som Jesus siger det, tunge byrder på andre, som hun ikke selv vil løfte med en finger (Matt. 23,4).
Mht. Vassulas ærlighed mht. hendes ægteskabshistorie, så vil jeg gerne henvise til hendes første bog "True Life In God – Vassula: Conversations With Jesus – Notebooks 1-31." (Jeg forholder mig til udgaven fra 1991). Her beretter en af Vassulas glødende tilhængere, Abbé René Laurentin, om et møde han havde med hende den 26. august 1989.
René Laurentin kommer her med nogle urigtige informationer om Vassulas ægteskabelige historie, idet han får det til at se ud, som om hun hele livet igennem har været gift med en og samme mand. Med mindre Vassula har så travlt, at hun ikke har tid til at læse indledningen til sin egen bog, så må man gå ud fra, at hun har accepteret denne misinformation, og det er vel ikke specielt ærligt?
Når vi er ved det personlige, så må jeg, for en god ordens skyld, fremhæve, at jeg ikke er nogen tidligere katolsk nonne, sådan som Niels Christian Hvidt og Iben Thranholm hævder det. Jeg tilbragte 11 måneder i et karmelitterkloster i Østrig, men jeg nåede imidlertid aldrig at aflægge nogen ordensløfter og var derfor i kirkejuridisk forstand ikke nonne.
Mht. den katolske kirkes lære om profeter og Vassulas dialog med Troslærekongregationen henviser jeg til
denne og
denne artikel. I øvrigt vil jeg gerne henvise til en traditionel
katolsk Vassula kritisk hjemmeside.
Karen M. Larsen
Cand.mag.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk