Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Religionen giver sammenhængskraft til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Religionen giver sammenhængskraft

På Færøerne er religionen så stor en del af livet, at biskop Jakob Joensen betegner det som ”politisk selvmord”, hvis man som statsministeren begyndte at tale om, at der er for meget religion i det offentlige rum. –

- Scanpix.

Fakta

Kirker i tal

Danmark
83 procent af danskerne er medlem af folkekirken. 2 procent går i kirke hver...

Læs mere

Lisbeth Solmunde Michelsen

Født 1950 og opvokset på Færøerne. Cand.theol. fra Aarhus Universitet 1977, ansat ved blandt...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

På baggrund af Muhammed-krisen og statsministerens udtalelser om religionens rolle i det offentlige rum drog sognepræst Lisbeth Solmunde Michelsen ud på en rejse for at opsøge religionen tre vidt forskellige steder, blandt andet Færøerne, hvis kirke i morgen løsriver sig fra den danske folkekirke

Anders Fogh Rasmussens (V) udtalelser om, at religion fylder for meget i det offentlige rum, satte sidste år Lisbeth Solmunde Michelsen, som er præst ved Vodskov Kirke, i gang med et studieprojekt.

Hun blev som mange andre rystet over de voldsomme reaktioner på Muhammed-tegningerne, men også overrasket over statsministerens gentagne udmeldinger – senest i Folketingets afslutningsdebat – om, at religionens rolle burde nedtones. Derfor satte hun sig for at undersøge, hvilken rolle religionen spiller i tre samfund, hun kender godt: det danske, det franske og det færøske.

– Jeg har familie på Færøerne og i Frankrig og har kunnet konstatere, at religionens rolle er vidt forskellig fra land til land. Det forekom mig at være spændende at undersøge, hvilken rolle religionen spiller i disse samfund afhængigt af, om det er et pluralistisk, sekulært samfund som Frankrig, om det er et homogent kristent, bibeltro samfund som Færøerne eller Danmark med en evangelisk-luthersk folkekirke understøttet af staten.

Lisbeth Solmunde Michelsen fik bevilget tre måneders studieorlov til formålet og valgte i den tid at opholde sig på skift i de tre lande – dels for at studere landenes kirkehistorie, dels for at interviewe nogle nøglepersoner i kirkelivet.

Annonce
Første stop på rejsen var Færøerne – et samfund, Lisbeth Solmunde Michelsen har et fortroligt kendskab til, da hun selv er opvokset her. Færøerne har som Danmark en folkekirke, som godt fire femtedele af befolkningen slutter op om.

– Kristendommen ligger dybt i enhver færing. Det skyldes en stærk tradition og også naturens storhed og barskhed. Stort set alle færøske familier har mistet nogen på havet, siger sognepræsten.

Foruden folkekirken har Færøerne en lang række mindre trossamfund, så selvom sekulariseringen har holdt sit indtog, står kristendommen stadig stærkt her, fortæller Lisbeth Michelsen.

I en samtale med Færøernes biskop, Hans Jacob Joensen, fik hun indtryk af, at det ville være politisk selvmord på Færøerne at komme med udtalelser som Anders Fogh Rasmussens om at holde religionen indendørs.

– På Færøerne tager man kristendommen med ud i samfundet; man kan ikke sige, at nu bevæger jeg mig ud i det offentlige rum og lader min kristne tro blive derhjemme.

Efter Færøerne gik turen til det sekulariserede Frankrig, hvor stat og kirke har levet adskilt siden 1905, efter det såkaldte laïcité-princip. Den franske stat anerkender alle religioner, men vedkender sig ingen, hedder det. Men det er en sandhed med modifikationer, erfarede Lisbeth Solmunde Michelsen.

Hun talte blandt andet med den danske præst i Paris, Finn Egeris Petersen, og med tidligere præst i Den reformerte Kirke i Versailles, Flemming Fleinert-Jensen. Begge kunne berette om, hvordan den katolske kirke i realiteten favoriseres af staten – for eksempel ved at få støtte til vedligeholdelse af sine bygninger. Men den ateistiske stat plagierer også de kirkelige ritualer. Således har man indført en barnedåb i republikkens navn.

Trods adskillelsen af stat og kirke i Frankrig og folkekirkens særstatus i Danmark vurderer Lisbeth Solmunde Michelsen, at Danmark er langt det mest sekulariserede af de to samfund. Hun mener dog ikke, den franske model er den ideelle for samlivet mellem det verdslige og det religiøse. Hun foretrækker den danske og den færøske løsning – også selvom nogle hævder, at en uafhængig kirke ville give et større folkeligt engagement.

– Men alt tyder på, at danskerne igen stiller eksistentielle spørgsmål, hvor Gud og kirke tidligere blev forkastet sammen med andre autoriteter i samfundet. Man vender tilbage til det, man blev døbt til, vurderer sognepræsten.

Lisbeth Solmunde Michelsen påpeger, at religionen set i historisk perspektiv har bidraget til at skabe sammenhængskraft i samfundet, både i Danmark og i resten af Europa. Derfor finder hun det paradoksalt, at statsministeren beskriver religion som en trussel mod selvsamme sammenhængskraft.

– Det, jeg tror, Anders Fogh Rasmussen har ment, men ikke har kunnet tillade sig at sige, er, at islam fylder for meget i det offentlige rum. I stedet siger han ’religionen’. Konsekvensen er, at det også gælder kristendommen, som i den grad har skabt dannelse og kultur i Danmark og i resten af Europa. Forskellen på dengang og nu er, at religion i mellemtiden er blevet skrevet i flertal, siger Lisbeth Michelsen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock