Fra religiøs ekstremist til fredsstifter

Verden af i dag synes at være blevet vanvittig i Guds navn. Vold og ekstremisme indtager en central placering i de internationale nyheder, og meget af det taler i religiøse termer. Ikke desto mindre findes der eksempler på ledere som, midt i en pågående konflikt og uden at opgive religionen, har frasagt sig den vold, de tidligere har gjort brug af, for at gå i dialog med deres fjender.

Hvordan kan det ske? Hvordan kan fordums voldelige religiøse ekstremister ændre kurs og blive fredsstiftere?

Disse individer giver os grund til håb for den menneskelige races fremtid. Som en af dem, Imam Ashafa fra Nigeria, siger det:

”Religion er stærkere end selv atombomben. Den religiøse lidenskab er frygteligere end orkanen Katrina, frygteligere end en tsunami. Men hvis den bruges positivt, kan den forandre verden.”

I den ånd – og støttet af USA’s Fredsinstitut – satte jeg mig for at finde ud af alt, hvad jeg kunne, om dynamikken i forandringen fra religiøs ekstremist til fortalere for fred. Jeg begyndte med at interviewe folk, der bor i konfliktområder rundt om i verden, og som har vraget den vold, de engang var talsmænd for. Nogle af dem havde betydeligere karrierer som krigere og ledere af militante grupper bag sig. Nogle af dem havde støttet militære løsninger på politiske konflikter. Alle arbejder de nu for fredelig forandring.

Disse mennesker er ikke helgener. Deres politikker og ideologier er ikke nødvendigvis sammenfaldende med traditionelle pacifisters ditto, ej heller er de lige positive over for samtlige deres modstandere. De udviser ikke samme forståelse over for alle de grupper, de betragter som ”de andre”. Men de taler ikke længere for vold som et middel til at opnå deres mål. Hver af dem er kommet en lang vej fra sit fordums trossystem.