Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fra religiøs ekstremist til fredsstifter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra religiøs ekstremist til fredsstifter


Vold og ekstremisme indtager en central placering i de internationale nyheder idag.

- BEN STANSALL/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Hvordan kan religiøse ekstremister ændre kurs og blive fredsstiftere? Klinisk psykolog Renee Garfinkel skriver fra Washington

Verden af i dag synes at være blevet vanvittig i Guds navn. Vold og ekstremisme indtager en central placering i de internationale nyheder, og meget af det taler i religiøse termer. Ikke desto mindre findes der eksempler på ledere som, midt i en pågående konflikt og uden at opgive religionen, har frasagt sig den vold, de tidligere har gjort brug af, for at gå i dialog med deres fjender.

Hvordan kan det ske? Hvordan kan fordums voldelige religiøse ekstremister ændre kurs og blive fredsstiftere?

Disse individer giver os grund til håb for den menneskelige races fremtid. Som en af dem, Imam Ashafa fra Nigeria, siger det:

”Religion er stærkere end selv atombomben. Den religiøse lidenskab er frygteligere end orkanen Katrina, frygteligere end en tsunami. Men hvis den bruges positivt, kan den forandre verden.”

Annonce
I den ånd – og støttet af USA’s Fredsinstitut – satte jeg mig for at finde ud af alt, hvad jeg kunne, om dynamikken i forandringen fra religiøs ekstremist til fortalere for fred. Jeg begyndte med at interviewe folk, der bor i konfliktområder rundt om i verden, og som har vraget den vold, de engang var talsmænd for. Nogle af dem havde betydeligere karrierer som krigere og ledere af militante grupper bag sig. Nogle af dem havde støttet militære løsninger på politiske konflikter. Alle arbejder de nu for fredelig forandring.

Disse mennesker er ikke helgener. Deres politikker og ideologier er ikke nødvendigvis sammenfaldende med traditionelle pacifisters ditto, ej heller er de lige positive over for samtlige deres modstandere. De udviser ikke samme forståelse over for alle de grupper, de betragter som ”de andre”. Men de taler ikke længere for vold som et middel til at opnå deres mål. Hver af dem er kommet en lang vej fra sit fordums trossystem.

Hver af de interviewede er nu på positiv og ikke-voldelig vis i dialog med folk, som de før ville have bekæmpet eller undgået. De er åndelige mennesker og går fortsat ad den religiøse sti. De føler sig ophøjede og inspirerede af den ikke-voldelige vej, de er slået ind på, og som de har måttet betale en pris for.

I betragtning af det lille antal mennesker, projektet så på, var sammenfaldet i temaer og oplevelser bemærkelsesværdigt. Et sådant fælles tema for dem var den hadefulde propaganda for vold. De folk, vi talte med, og andre, som havde nedfældet deres egne historier, begyndte med at beskrive deres fordums indoptagethed i en hadets kultur. Fra en sådan kulturel kontekst var der en naturlig fremdrift mod forfærdelig vold.

Det er åbenlyst, hvilken konsekvens det bør have for den førte politik: Hadtale i litteraturen og i medier af enhver slags må modgås med liv og sjæl for at skabe muligheden for uafhængig tænken hos folk. Hertil kommer, at religiøse og civile ledere må udvikle et fredeligt sprog og en fredfyldt billedverden såvel som helte og mytologi, der er dynamiske og fulde af liv, for at holde offentlighedens fantasi fangen.

Vi fandt ud af fra de interviewede mennesker, at forandringen fra religiøs ekstremist til fredsfortaler kunne være en åndelig transformation meget lig en religiøs omvendelse. Begge disse livsomvæltende forandringer har det med at vokse frem fra et følelsesmæssigt og mellemmenneskeligt grundlag mere end fra en ideologisk basis. Trauma og tab spiller desuden en central rolle i begge former for forandring.

Assad Shaftari fra Libanon er et godt eksempel, og hans historie har mange af de elementer, der går igen i historierne om dybtgående forandring. På det dybeste plan fik traumer og næsten-død ham til at tvivle på sin livsførelse og søge mål og mening. Hans flugt fra hjemmet af politiske grunde under borgerkrigen var også vigtig. Åndelige og religiøse helte i forskellige religiøse traditioner og mytologier må ofte forlade hjem og land for at vokse. Det at være langt hjemmefra udsætter individet for nye realiteter eller for gamle realiteter i et nyt perspektiv, mens man er ubeskyttet af hjemmets velkendte favn. På flugten fra fare kan flygtningen blive åben og sårbar på måder, han ikke har været det førhen, i sikkerhed på sin hjemegn. Måske kan flugten fra fare og den ydmygende status af at være fremmed højne bevidstheden.

Som Shaftara selv sagde: ”Hvis jeg var blevet, hvor jeg var, ville jeg måske ikke have hørt Guds stemme fortælle mig, at jeg måtte forandre mig.”

Gennemgribende forandringer finder sted lige så langsomt over tid og er – som de fleste menneskelige fænomener – delvise og ufuldendte: værker under udarbejdelse. Vigtige forhold til andre mennesker spiller næsten altid en rolle. Det samme gør den enkeltes personlighed formentlig. Vi har desperat brug for at vide mere om hvordan.

Men det faktum, at forandring overhovedet finder sted, giver grund til håb.

Du kan læse de interviewedes personlige historier i en særlig rapport udsendt af USA’s Fredsinstitut. Rapporten hedder Personal Transformations: Moving from Violence to Peace (Personlig forandring – om at gå fra vold til fred) og fås også online på http://www.usip.org/pubs/specialreports/sr186.html

* Renee Garfinkel er klinisk psykolog med privatpraksis i Washington, forfatter og fakultetsmedlem af Institut for Krise-, Katastrofe- og Risikohåndtering på George Washington Universitetet.

Kilde: Common Ground News Service (CGNews), 19. juni 2007, www.commongroundnews.org

OVERSAT AF SARA HØYRUP / www.texthouse.eu
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock