Karen M. Larsens svar på vort indlæg mod hendes polemik ændrer ikke ved alvoren i hendes fremfærd. Tværtimod bekræfter det (ligesom hendes resterende over 50 antikatolske indlæg) indtrykket af en person, der har et eiffeltårn i siden på Den Katolske Kirke – og på Gud og hver mand, der måtte være positiv overfor den, det være sig generalvikar Lars Messerschmidt, Andreas Rude, Erling Tidemann, Vassula, Erik Bjerager, undertegnede og mange andre, som hun gør sit bedste for at provokere.
 
Helt galt går det imidlertid, når hun anklager andre, i dette fald Vassula, for uærlighed, når det utvetydigt er hende selv, der manipulerer. Larsens påstand om, at Laurentins forord i bog 1 skulle gøre Vassula uærlig, er useriøs. Laurentin, der i øvrigt er Den Katolske Kirkes betydeligste mariolog i det 20. årh. og ikke kan fejes af banen som en af Vassulas ”glødende tilhængere”, har selv i detaljer gjort rede for Vassulas ægteskabelige status i bogen ”When God gives a Sign”, af hvilken man kan læse uddrag her.  

Det afgørende her er imidlertid ikke, hvad Laurentin har gjort eller ikke gjort, men derimod at Larsen i flere blogs citerer fra Vassulas dialog med Troslærekongregationen. 

Hun viser derved, at hun kender den godt, også de dele i dialogen, hvor Vassula gør rede for sit ægteskab og for, hvordan det er reguleret efter ortodoks kirkeretslig praksis og således ikke udgør et problem for Den Katolske Kirke, hvis jurisdiktionsområde (som normalt bekendt) kun omfatter katolikker. Når hun således krænker Vassulas ære ved at hævde, at hun lyver om sit ægteskab, gør hun det velvidende, at hendes anklage er usand.
 
Når vi påpeger, at sådan fremfærd ifølge dansk strafferet defineres som bagvaskelse og kan lede til op mod to års fængsel, er det fra vor side ikke en trussel om sagsanlæg. Som vi skriver, har vi hverken ambitioner eller juridisk myndighed hertil. Derimod er det rent empirisk for at afdække de mulige juridiske konsekvenser, Larsens fremfærd indebærer så det kan blive klart for hende og andre, der ikke ved bedre, i hvilken grad hun i sin ensidige og hadske fremfærd ikke bare er kommet af sporet, men er havnet et sted, hvor hun ikke længere gennemtænker følgerne af sin fremfærd. 
 
Iben Thranholm er teolog og debattør. Niels Christian Hvidt er
dr.theol. og  lektor ved Syddansk Universitet