Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Folkekirken har brug for konfliktmæglere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkekirken har brug for konfliktmæglere

Kommenter Hold mig opdateret

Præsterollen gør mange konfliktsky, og derfor kan præsterne ikke selv løse de stridigheder, de ofte sidder midt i. Afhandling fører nu til konkret forslag til kirkeministeren

Folkekirken har brug for et professionelt team af mæglere, som kan gribe ind og løse de talrige konflikter, som løbende plager folkekirken. Det forslag har kirkeminister Bertel Haarder (V) modtaget fra sognepræst Anni Lemke, som er nået frem til det under arbejdet med sin netop offentliggjorte masterafhandling, "Konfliktkræfternes Kreativitet og Alvor i Folkekirken".

I 2002 fik folkekirken sin første undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Den var lavet af professor, dr.med. Finn Gyntelberg, som er ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital i København. Den konkluderede, at der var konflikter i hvert fjerde sogn, og at mange præster følte sig stressede. Rapporten satte Anni Lemke i gang med sin egen forskning om folkekirkens konflikter.

– Bunken under gulvtæppet bliver så stor, at man falder over den. Derfor skal vi blive dygtigere til at dia-gnosticere konflikterne. Vi skal stramme op og være bedre til at sætte grænser, men lige nu mangler vi redskaberne til at gøre det, et mæglerkorps, siger Anni Lemke.

Domprovst i Århus, Poul Henning Bartholin, synes godt om forslaget.

Annonce
– Fordelen er, at den professionelle kan se det hele fra et objektivt, overordnet synspunkt, hvorimod en provst let selv kan blive en del af konflikten, fordi han kender personerne, siger han.

Også Sabine Bech Hansen, formand for Præsteforeningen, er fortaler for mere mægling i folkekirken.

Det er Anni Lemkes hypotese, at forventningen om, at præster udelukkende er gode og fromme, gør dem konfliktsky. Mange præster finder det selvmodsigende at være symbol på forsoning og tilgivelse og samtidig erkende, at man har konflikter i sognet.

– Folk forventer, at vi som præster kan være ét med forsoningsbudskabet, men det er et for stort krav at stille, for i sidste ende er det kun Jesus, der kan det. Selvfølgelig skal vi foregå med et godt eksempel, mere kan vi ikke gøre, siger hun.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock