Send artiklen Feltarbejde i religion til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Feltarbejde i religion


Fakta

Opret ny tekstboks


Læs mere
flexblock
Send Print

Informanten, felten, dataindsamling og deltagerobservation. Det er nogle af de vigtigste begreber, du får brug for, når du drager på feltarbejde. Feltarbejde er et levende alternativ til at læse tekster

Feltarbejde i religionsundervisningen er en enestående mulighed for at opleve religionerne, der hvor de praktiseres. Religion er levende og taler direkte til sanserne. Religion smager og dufter og udvikler sig hele tiden. Der er stor forskel på at læse sig til ny viden og snuse ny viden ind gennem næsen. Men det er - groft sagt - det du får mulighed for, når du tager på feltarbejde. Her skal du nemlig ud i det levede religiøse liv, som måske er meget forskelligt fra det du kender.

Ud i det fremmede
I stedet for kun at læse en tekst om dåbsritualet eller jødisk kosher skal du ud at se, høre, lugte, smage og registrere hvad der sker, når et barn døbes eller en jødisk familie forbereder middag. Du indoptager ganske enkelt det, du har sat dig for at studere, i et levende 1:1 forhold.

Så du må altså forlade din kendte verden, mens du laver feltarbejde, for at studere, fortolke og reflektere over det fremmede, som du observerer. Og alt skal netop være fremmed for dig, når du begiver dig ud på feltarbejde. Det kan godt være, at du har været med til en kusines barnedåb, eller kender de jødiske spiseregler ud og ind. Men det skal du lægge fra dig, for nu gælder helt nye metoder for dine observationer. Du må være så åben og opmærksom overfor det, du vil studere, som hvis du drog på feltarbejde i fremmede egne som Timbuktu eller Togo. Slå ørene ud og øjnene op, når du drager ud i felten. Formålet er hele tiden at besvare dit spørgsmål: "hvorfor gør de det?".

Knivskarp problemformulering
For at feltarbejdet skal blive en succes, er det vigtigt, at du gør dig helt klart præcis, hvad det er du vil vide. Det er alfa og omega, at du laver en knivskarp problemformulering, inden du går i gang. Måske vil du undersøge bryllupsritualet i Pinsekirken, men så skal du vide hvad du vil fokusere på inden for dén ramme. Er det ritualstrukturen, liturgien eller præstens funktion, du vil undersøge. Gør dig klart hvad du vil fokusere på og gør problemformuleringen så smal som mulig - du vil opdage, hvordan den automatisk breder sig ud.

Annonce
Og så er det vigtigt at du har en vis baggrundsviden med dig, når du er ude. Baggrundsviden er vigtig, dels så du kan lave den bedste problemformulering og komme godt fra start. Dels er det vigtigt, at du bruger relevante religionsfaglige begreber, så du kan besvare din problemformulering og lave "videnskabelige" fortolkninger, når du kommer hjem.

Vær en af de andre
Den arbejdsmetode du bruger, når du indsamler dine data (informationer) hedder deltagerobservation. At være både deltager og observatør på samme tid, kræver nogle overvejelser fra din side. For på den ene side skal du "være en af de andre". Her lever du dig fuldt og helt ind i det miljø - det felt - du studerer. Du deltager altså på lige fod med dine informanter i ritualet, miljøet eller hvad det nu kan være, du vil undersøge, og indgår i det fremmede, som var du en dem.

På den anden side er du videnskabsmanden, der objektivt observerer, hvad der sker omkring dig. Helt praktisk betyder det, at du simpelt hen har en notesbog og en blyant i hånden, for at kunne registrere alle dine iagttagelser. Du må altså ikke være en så indforstået deltager, at du ikke kan reflektere over hvad der sker. Det er både deltagelsen og observationen, du skal bruge i din analyse for at finde svaret på din problemformulering.

Festabe og videnskabsmand
For at give dig et billede på deltagerinformation kan du forestille dig, at 3.g'erne er sprunget ud som studenter, det er den sidste dag inden sommerferien, og nu skal de have deres eksamensbevis. Du vil undersøge begivenheden som et overgangsritual. Så deltager du - ikke nødvendigvis ved selv at have studenterhuen på - men ved at indskrive dig i miljøet. Du sidder med og involverer dig under rektors tale og overrækkelsen af eksamensbeviset. Klapper og smiler og lever dig ind i den lettede og festlige atmosfære. Du nyder maden og vinen ved måltidet efter overrækkelsen, og du er i det hele taget i et sprudlende humør og godt på vej til at være i feststemning.

Men du er også videnskabsmanden, der kender overgangsritualets tre faser, og kan placere dem her i festsalen. Det er jo dit analyseelement, eller din problemformulering, som du har med hjemmefra. Og samtidig lægger du mærke til konteksten, for det er ofte den, der definerer faserne i ritualet. I det hele taget er konteksten vigtig for at forstå kernen i din problemformulering. Stil dig selv spørgsmål og notér svarene, der beskriver konteksten. Det kan for eksempel være: Hvordan er studenterne klædt? Hvor er rektor placeret? Hvad gør han? Hvilke symboler som flag, studenterhue og eksamensbevis er repræsenteret? Etc.

Det er først, når du kommer hjem, at du kan begynde at analysere dine data og stille de mere komplekse spørgsmål som: Hvad betyder studenterhuen? Hvilken funktion har rektor? Hvad symboliserer eksamensbeviset? Etc.

Samtale eller 10 hurtige spørgsmål
Interviewet er et andet vigtigt redskab til indsamling at data i dit feltarbejde. Du kan kombinere deltagerobservation og interview eller bruge metoderne hver for sig. For at du kan bruge et interview til noget som helst, skal du først og fremmest gøre dig klart, hvad det er, du vil vide. Det kunne for eksempel være, at du vil studere ritualets funktion i forbindelse med at studenterne får deres eksamensbevis.

Så skal du i første omgang vide, hvem det overhovedet er relevant at interviewe. Gør dig klart fra hvis vinkel du ser problemstillingen. Ritualets funktion er nemlig forskellig afhængigt af, om du interviewer studenterne, forældrene, lærerne eller rektor.

Du skal selvfølgelig forberede nogle spørgsmål, som du vil have svar på, men et feltarbejde handler om at komme så tæt på sine informanter som overhovedet muligt. Så det er bedre, hvis du kan føre en afslappet samtale, hvor du får svar på spørgsmålene, end hvis du fyrer en række spørgsmål af hurtigt efter hinanden. Men husk, at interviewet kan blive svært at styre, når du forsøger dig med samtalen. Du skal i hvert fald hele tiden være sikker på, at du får de svar, du behøver. En samtale kan let ryge ud på et sidespor.

Brug åbne og ikke lukkede spørgsmål, når du interviewer. I stedet for at spørge:
"Er det vigtigt, at du får et håndtryk af rektor, når han overrækker eksamensbeviset?"
Så spørg i stedet: "Hvad er højdepunktet for dig i dag?"

I en anden sammenhæng kunne et lukket spørgsmål være:
"Tror du på det evige liv efter døden?"
Det åbne spørgsmål vil være:
"Hvad tror du der sker, når du dør?"
De åbne spørgsmål giver dig bedre mulighed for at få informanten til at præcisere, hvad han mener, hvis du spørger:
"Kan du uddybe det," eller "Vil du forklare det lidt nærmere?"

Situationsfornemmelse og professionel opførsel
Når du tager på feltarbejde, er det meget vigtigt at du har en seriøs tilgang til arbejdet. Religion og religiøsitet kan være en ret privat ting, og det er derfor afgørende, at du skaber en venlig og professionel relation til dine informanter. Du må have en god fornemmelse af, hvor langt du kan gå med dine spørgsmål, så du ikke overskrider en blufærdighedsgrænse. Vær aldrig fordomsfuld og tro ikke at du kender svarende på forhånd. Men vær nysgerrig og åben for det du bliver fortalt. Og besvar de spørgsmål, som du selv bliver stillet.

For at etablere kontakten til dine informanter bør du:
- Henvende dig til lederen, der hvor du vil lave feltarbejde.
- Lave en skriftlig præsentation af feltarbejdet, så informanterne ved hvem du/I er, og hvad feltarbejdet drejer sig om.
- Huske at opføre dig professionelt. Du er gæst og repræsentant for din skole.
- Respektere, hvis informanterne sætter grænser for, hvad du må være med til.
- Huske, at du er i felten af faglige grunde, så du skal undgå at blive for personligt involveret. Du skal derfor ikke diskutere personlige holdninger eller dine fordomme.


Færdig feltrapport
Dit endelige produkt bliver en feltrapport. Det er en afrapportering af dit arbejde lige fra den indledende problemformulering over til analysen af dine data.

Feltrapporten kan indeholde:

- Indholdsfortegnelse

- Problemformuleringen
- Observationsskemaer - oversigt over hvordan rummet ser ud, hvor mange mennesker der er til stede, hvordan er de klædt, hvad gør de, etc.
- Informanterne
- Interviews
- Analysen og fortolkningen, besvarelse af din problemformulering

På hjemmesiden www.sdu.dk/hum/timjensen/rel finder du en oversigt over steder, begivenheder og personer, der kan inspirere dig til at tage på feltarbejde.

Læreren kan læse mere om feltarbejde på www.uvm.dk/pub/2000/feltarbejde/hel.htm



FACEBOOK: Bliv ven med Religion.dk

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​