Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Videnskabsmænd fastholder tro til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Videnskabsmænd fastholder tro

Kommenter Hold mig opdateret

UNDERSØGELSE: En ny amerikansk undersøgelse peger på, at mange videnskabsmænd ikke bliver mindre religiøse på grund af deres job.

- Vores studier understøtter ikke den tese, at videnskabsmænd simpelthen dropper deres religiøse identitet på grund af en konflikt mellem videnskab og tro, eller et institutionelt pres til at droppe troen, siger Elaine Howard Ecklund, der er sociolog ved The University of Buffalo og én af undersøgelsens bagmænd.

Ingen konflikt
Tilsyneladende bliver videnskabsmænd ikke ateister på grund af en konflikt mellem det videnskabelige og religiøse. Det skyldes i højere grad deres opvækst. Det er altså ikke det akademiske miljø, der skaber den akademiske verdens ikke-religiøse holdning til vigtige etiske emner.

Det er vigtigt at holde sig dette for øje, mener Ecklund, når man konfronteres med konflikten om for eksempel stamcelleforskning i de to miljøer.

Unge akademikere er mere religiøse
Ud af de 1646 adspurgte videnskabsmænd og kvinder svarede 52%, at de ingen religiøs tilknytning havde. Men dette er kun gældende for 14% af den almene befolkning.

Annonce
Af den almindelige befolkning er 14% evangelikale eller fundamentalister, mens dette kun gælder for 2% af akademikerne. Desuden var de yngre akademikere mere tilbøjelige til at tro på Gud og gå i kirke end de ældre.

- Hvis dette fortsætter, kan der måske skabes basis for en ændring i holdningen til religion i de videnskabelige kredse, konkluderer Ecklund

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Videnskabsmænd fastholder tro

Anonym, publiceret d.14/08 10:16 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Videnskabsmænd fastholder tro
Artiklen virker meget ufuldstændig, hvor i kun oplyser meget få tal... Og i forholdet til indholdet er overskriften på grænsen til at være misvisende.
Del Link

Re: Videnskabsmænd fastholder tro

Anonym, publiceret d.14/08 11:38 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Videnskabsmænd fastholder tro
Flere detaljer kan findes i den originale artikel fra 3. juli 2007 af LEE DYE i abcnews:

"The Clash Between Religion and Science"

http://abcnews.go.com/Technology/Story?id=3341576&page=1
Del Link

Re: Videnskabsmænd fastholder tro

disciple, publiceret d.14/08 14:31 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Videnskabsmænd fastholder tro
Hej anonym


Selvfølgelig bør analyser evalueres for at sikre, at det er en seriøs analyse og at de fundne bekræftelser kan holde vand, men det nedennævnte citat behøver man dog ikke at stille de store spørgsmålstegn ved. Der er globalt nemlig rigtig mange videnskabelige forskere, som er troende kristne og dette bekræfter, at der ikke er uoverensstemmelse mellem troen på Gud og videnskaben. Disse 2 elementer kan sagtens leve side om side og derfor er det utroligt, at myten om at troen på Gud ikke er forenelig med videnskaben stadig går rundt på krykker.

Citat fra artiklen:
Tilsyneladende bliver videnskabsmænd ikke ateister på grund af en konflikt mellem det videnskabelige og religiøse. Det skyldes i højere grad deres opvækst. Det er altså ikke det akademiske miljø, der skaber den akademiske verdens ikke-religiøse holdning til vigtige etiske emner.

Citat slut.


Kommentar: Når videnskaben finder bekræftelse på nye teorier så er det virkelig godt, men når det bruges til at afvise Guds eksistens, så har det samme fjollede funktion, som når man påstår noget i useriøse analyser.

I øvrigt har videnskaben jo kun afdækket en lille del af Universet og seriøse forskere udtrykker da også, at når de får bekræftet nogle teorier, så opstår der nye udfordringer.
Ligesom de heller ikke endnu har forklaring på hvordan liv opstår eller .....

mvh
disciple
Del Link

Re: Videnskabsmænd fastholder tro

Anonym, publiceret d.05/01 22:22 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Videnskabsmænd fastholder tro
Ja, men er det ikke hvad jeg har sagt hele tiden?

en lille stemme.
Del Link

Re: Videnskabsmænd fastholder tro

Bjørn Holmskjold, publiceret d.06/01 00:16 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Videnskabsmænd fastholder tro
Der er mange fortolkninger af Gud, men der er en helt naturlig mening med Guds vilje, som mennesket er underlagt, om de er troende eller ikke-troende.

For skaberværket er skabt så sammenhængende, at det er en ufravigelige kendsgerning, at Gud forstår mennesket, og det mennesket har skabt.... Men forstår mennesket Gud, og det Gud har skabt?

Link:

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4717


Bjørn Holmskjold
Del Link

Re: Videnskabsmænd fastholder tro

Anonym, publiceret d.06/01 15:12 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Videnskabsmænd fastholder tro
disciple: Kommentar: Når videnskaben finder bekræftelse på nye teorier så er det virkelig godt, men når det bruges til at afvise Guds eksistens, så har det samme fjollede funktion, som når man påstår noget i useriøse analyser.



Disciple - du er her langt fra noget som kan kaldes videnskabeligt. Du starter med at (be)dømme nye videnskabelige opdagelser udfra om de passer med dine forudindtagede meninger.

Det er klart og tydeligt at du faktisk er skide-ligeglad med videnskab i det hele taget. Det eneste du går op i er at 'holde røven oppe' på din barnetro.

Din næste bemærkning -

I øvrigt har videnskaben jo kun afdækket en lille del af Universet og seriøse forskere udtrykker da også, at når de får bekræftet nogle teorier, så opstår der nye udfordringer.
Ligesom de heller ikke endnu har forklaring på hvordan liv opstår eller .....


- viser tydeligt at sålænge du kan vride bare én eneste endnu uopdaget 'ting' ud af verdensbilledet, sålænge vil du fremture i at KUN DIN religion er den rene og skære sandhed og at ALT hvad der taler imod DIN opfattelse er det rene kætteri, bevidst vildledning af menneskeheden fra 'Satans' side og meget mere af samme skuffe.

Ligesom det religiøse mindretal af de amerikanske forskere, er du sikkert også opvokset i 'et hjem hvor religiøse emner blev anset for meget vigtige'.

Hvis jeg har ret i dét - underbygger dine egne meninger derfor ganske godt den amerikanske forskers påstand om at religiøs prægning sker under opvæksten og derefter i høj grad fastholdes PÅ TRODS AF senere oplevelser der burde trække i mere a-religiøs retning.
Del Link

Re: Videnskabsmænd fastholder tro

disciple, publiceret d.06/01 16:32 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Videnskabsmænd fastholder tro
Hej Kurt

Hvem har dog spist din sukkermad. Mit indlæg er fra juli mdr. og er skrevet i forbindelse med nogle andre indlæg om samme emne ????

Citat:
disciple: Kommentar: Når videnskaben finder bekræftelse på nye teorier så er det virkelig godt, men når det bruges til at afvise Guds eksistens, så har det samme fjollede funktion, som når man påstår noget i useriøse analyser.


Disciple - du er her langt fra noget som kan kaldes videnskabeligt. Du starter med at (be)dømme nye videnskabelige opdagelser udfra om de passer med dine forudindtagede meninger.


Citat slut.

Kommentar:
Sikke noget sludder du postulerer. Og jeg giver mig ikke ud for at være videnskabelig.

Derimod er der, som jeg skrev ingen videnskabsmand eller kvinde, som gennem nye teorier (eller gamle) er eller har været i stand til at at afvise Guds eksistens. Det lader sig simpelthen ikke gøre.
Så hids du dig bare ned igen.

Citat: Det er klart og tydeligt at du faktisk er skide-ligeglad med videnskab i det hele taget. Det eneste du går op i er at 'holde røven oppe' på din barnetro.


Citat slut.

Kommentar:
Læs dog korrekt i det øverste citat, hvilket er udtryk for min respekt for videnskaben. så hvad hidser du dig så op over.!

I øvrigt behøver "min barnetro" ikke noget opretholdende. Din bemærkning må skyldes, at du intet selv kender til troen på Kristus eller også er det jalousi! Vælg selv!

Resten af dine postulater vil jeg lade dig være alene med og så kan du selv reflektere over dine egne ord.

Hvad du mener om den sag må du selv stå inde for.
Fortsat god søndag !

mvh
disciple
Del Link

Re: Videnskabsmænd fastholder tro

Stausholm, publiceret d.06/01 17:10 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Videnskabsmænd fastholder tro
til Disciple

citat
Derimod er der, som jeg skrev ingen videnskabsmand eller kvinde, som gennem nye teorier (eller gamle) er eller har været i stand til at at afvise Guds eksistens. Det lader sig simpelthen ikke gøre.

Jeg tror ikke der er en eneste i hele verdenen der gider at bevise gud ikke eksisterer, det vil ganske enkelt være spild af tid.
Men det ville være hylemorsomt at se hvordan du vil bevise hans eksistens, for det er om muligt endnu mere besværlig.

Nu har min opfattelse altid været, at man spilder tiden på at modbevise det som ingen har bevist( kan man ikke-bevise det ikke eksisterende?), deri er det problem du omtaler.

Jeg har aldrig hørt, endsige mødt nogen der var i stand til på behørig vis at dokumentere eksistensen af gud, jeg har mødt mange der krampagtig prøver at bevise deres overtro, men det skaber altså ingen sandhedsholdbar bevis af andet end stædig fastholden i det ubevislige.
Del Link

Re: Tro og Staushom ?

disciple, publiceret d.06/01 18:19 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Videnskabsmænd fastholder tro
Hej Stausholm (oberst Hackel)

Citat:Jeg skrev:

Derimod er der, som jeg skrev ingen videnskabsmand eller kvinde, som gennem nye teorier (eller gamle) er eller har været i stand til at at afvise Guds eksistens. Det lader sig simpelthen ikke gøre.

hvorpå du farer i Blækhuset ? og skriver:

Men det ville være hylemorsomt at se hvordan du vil bevise hans eksistens, for det er om muligt endnu mere besværlig.


Citat slut.

Kommentar:
Hvor morsomt Stausholm, hvorfor skulle jeg dog forsøge det,når såkaldte kloge vismænd er så dumme, at de tror de er vise.

mvh
disciple
Del Link

Re: Videnskabsmænd fastholder tro

Anonym, publiceret d.06/01 19:05 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Videnskabsmænd fastholder tro
citat:
Jeg tror ikke der er en eneste i hele verdenen der gider at bevise gud ikke eksisterer, det vil ganske enkelt være spild af tid.
Men det ville være hylemorsomt at se hvordan du vil bevise hans eksistens, for det er om muligt endnu mere besværlig



Kære Stausholm

Hvis du undersøger Bibelen, så vil du finde ud af, at Gud ikke ønsker at (be)vise sin eksistens for alverden - førend tiden er endegyldigt inde;( jf. matt. 24:29,30) - hvilket du bl.a. kan læse hér:

Matthæusevangeliet 11:25: På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige..

Grunden til det er bl.a. at verden og déns víse - i egne øjne - har nok i sit eget og ønsker at fravælge Gud:

Første Korintherbrev 1:21: For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om.

Et budskab som er:

Dårskab for víse - i egne øjne - som ønsker at gå egne veje uden Gud.

Og frelse for dem som tror - med Guds Ånds hjælp - fordi disse ønsker at gå på Guds veje, med Gud.

Ikke alle sér - men alle vil få at se, troende som ikke troende:

Matthæusevangeliet 13:10-15: Disciplene kom hen til ham og spurgte: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« v11 Han svarede dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. v12 For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. v13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. v14 På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger:
I skal høre og høre, men intet fatte,
I skal se og se, men intet forstå.
v15 For dette folks hjerte er dækket med fedt,
og med ørerne hører de tungt,
og deres øjne har de lukket til,
for at de ikke skal se med øjnene,
høre med ørerne og fatte med hjertet
og vende om, så jeg må helbrede dem.

Keine hexerei, nur behändichkeit.

Mvh.
Kleinstein
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​