15. august 2007
Utrolig ofte er resultatet af profeti lige netop det, som fortolkerne kan bruge - og sådan har det været siden antikken og helt op til vore dage, skriver Biskop Jan Lindhardt
Debatten på religion.dk om Vassula Rydén har sat fokus på profeti. Taler Gud til mennesker i dag? Findes der nulevende profeter, og hvilken status bør de i så fald have i kirken? Hvordan bruges og misbruges profeti i kirken i dag? Disse spørgsmål har redaktionen stillet Biskop Jan Lindhardt.
Svar:Det kan godt være, at udsagn kan tolkes som en guddommelig profeti, men det er en risky business at begive sig ind.
Utrolig ofte er resultatet lige netop det, som fortolkerne kan bruge - og sådan har det været siden antikken og helt op til vore dage. Romerne havde deres dyreindvolde, som de kiggede i for at få at vide, om de skulle gå gå i krig eller ej. Og resultatet passede næsten altid med, om de var godt eller mindre godt rustede til en aktuel krig.
Den katolke kirke har haft mange tegn, grædende jomfruer af træ eller blodige Jesus'er (som regel også af træ) som tegn på det ene eller det andet. Måske skulle man holde sig til, at Guds veje er uransagelige og bede til, at det går godt.
Venlig hilsen
Jan Lindhardt
Biskop over Roskilde Stift