17. august 2007
Idéen om en europæisk form for islam fandtes allerede lang tid før Tariq Ramadan, skiver sognepræst Jacob Holm i sin blog
Normalt tilskrives idéen om euroislam - den tanke, at islam kan antage en moderne europæisk form - muslimer som teologen og filosoffen Tariq Ramadan og dennes bog
Om at være europæisk muslim (1999).
Men det pudsige er, at man kan finde tyske filosoffer helt tilbage fra omkring 1900, der lufter den mulighed, at Islam kan udvikle sig i retning af en moderne og europæisk udgave.
Idéen om udviklingen af en europæisk form for islam findes f.eks. hos den tyske filosof og teolog Ernst Troeltsch (1865-1923). De er ikke udfoldede, men de er der.
I 1906 skriver Troeltsch f.eks. i tilknytning til nogle overvejelser om mission i den moderne verden, at det er "tænkeligt, at islam i sit kulturcentrum” vil opleve en lignende udvikling mod moderne civilisation som ”det kristelige Europa; en videnskabelig og filosofisk befrugtning, der – på grund af det fælles [mono]teistiske grundlag – kan bringe islam i inderlig berøring med os."
Altså en udvikling hvor islam moderniseres eller bliver europæisk, dels gennem videnskabelige og filosofiske landvindinger i Europa, dels gennem troen på, at den ene Gud udgør et fælles berøringspunkt.
Herfra går kristendommen og islam så i hver sin retning selvfølgelig, men Troeltsch har altså først og fremmest fokus på videnskab og filosofi, samt det fælles teologiske berøringspunkt. Og han er optimist.
Andre overvejelser går i en helt anden retning og er væsentlig mere pessimistiske i alt fald på kristendommens vegne.
Den tyske filosof Osvald Spengler (1880-1936) havde f.eks. før 1. verdenskrig den tro, at den europæisk/vestlige civilisation snart ville bryde sammen. På den baggrund mente han, hvilket han blev kendt og citeret for, at kristendommen i Europa ville fortsætte i islam.
Europa ville med andre ord blive islamiseret som følge af sit kulturelle forfald og fremkomsten af islam. Spenglers pessimisme på kristendommens og den europæisk/vestlige civilisations vegne blev forstærket af samtidens underskudsstemning og depression, hvilket gav næring til en aggression mod alt ikke-vestligt.
Det er måske ikke mærkeligt, at Spengler skulle levere tankegods til nazismen, der fandt en god grobund i underskuddet, mindreværdet og den indestængte aggression mod alt fremmed. Heraf voksede det skizofrene storhedsvanvid blandt nazister i Det tredje rige.
Jacob Holm er sognepræst i Fredens Kirke i Århus og gæsteblogger på religion.dk i august. Læs og kommenter hans blog på
http://jacobholm.religionblog.dk