Spørgsmål:

Hej Søren
 
Nu har jeg spørgsmål igen. Altså, jeg har nogenlunde overordnet styr på forskellen mellem de østlige og vestlige verdensreligioner.
Men forskellen mellem islam og kristendom er lidt mere besværlig, såsom deres menneskesyn og hvordan man opnår frelse?
Du kunne vel ikke lige skrive et par ord om de væsentligste forskelle?
 
Med venlig hilsen

Kathrine Amalie.
 
Svar:
 
Kære Kathrine Amalie
 
Dit spørgsmål er uhyre centralt. Islam er egentlig let, for frelsen nås via tro og gerninger, nemlig udførelsen af de fem søjler, som du sikkert har styr på.

Anderledes ser det ud med kristendom, for der er der (siger Luther) frelse via tro alene. Det betyder, at man ikke kan udføre nogle gerninger, som kan føre til frelse.

Er næstekærligheden da ikke en konkret handling? Svaret er, at man på grund af det dobbelte kærlighedsbud skal elske Gud af hele sit hjerte og den næste lige så højt som man elsker sig selv. Idet man elsker Gud, kommer man også til at elske sin næste. Det er jo heller ikke sådan, at man i morgen mellem to og tre (sammenlign med diverse muslimske pligter) vil være næstekærlig. Det skal ligge i vore hjerter som kristne, fordi vi elsker Gud.

Fatih Alev har skrevet en glimrende artikel om det muslimske forhold mellem tro og gerninger. Han siger her, at tro skal følges op af konkrete anvisninger, for ellers risikerer troen at ”miste sit greb om den troende”. Dette viser en vigtig forskel i menneskesyn og frelseopnåelse mellem islam og kristendom.

I den protestantiske kristendom har vi en tro på, at Gud har vist sin nåde, en gang i historien, nemlig ”senkrecht von oben” (lodret fra oven) i form af Jesus Kristus, som teologen Karl Barth sagde det. Det betyder, at mennesket ved Jesus Kristus er frelst på forhånd, fordi Jesus Kristus har ofret sig på korset! Dette aspekt kalder man sonoffer-tanken.

Kan du se forskellene?

Kærlig hilsen

Søren Korshøj Laursen, skoleredaktør