Den evangelisk-lutherske folkekirke bygger på tre oldkirkelige bekendelser samt Luthers lille katekismus – og Den Augsburgske Bekendelse, også kaldet Confessio Augustana (CA), fra 1530. I den første af CA’s 20 artikler omtales muslimerne. Og det er så ikke helt sandt, for egentlig tales der om muhamedanerne, men mere om det om lidt.
 
Artikel 1 handler om læren om Guds enhed og treenighed, og man "fordømmer alle kætterier, som er opkomne mod denne artikel," og så nævnes manikænerne, valentinianerne, arianerne, eunomianerne OG muhamedanerne og deres lige.
 
Kort sagt: CA fordømmer muhamedanerne som kættere pga. deres afvisning af den kristne treenighedslære. Som gode danske lutheranere forpligtet på CA skal vi om muslimerne tro og mene:

• at de er muhamedanere – hvilket let kan forstås som Muhammed-dyrkere
• at de er kættere – hvilket må indebære, at de tror på den samme Gud som kristne, men at de tror falsk eller forkert om Gud
• at de afviser den kristne treenighedslære – hvilket er indholdet af deres kætteri
• at de derfor skal fordømmes – hvilket i en tid uden religionsfrihed kunne have fatale konsekvenser, da statsmagten stod bag kirken i dens fordømmelse

Lige som andre lutherske kirker har også folkekirken valgt at se nærmere på form og indhold i denne artikel i forbindelse med overvejelser om forholdet mellem kirken og muslimerne. Til det formål har Det mellemkirkelige Råds teologiske arbejdsgruppe udarbejdet et notat, hvis offentliggørelse straks har fremkaldt en stor debat.