Poul Sebbelov |
27. august 2007
Forståelsen af livet i Kristus som identiskmed kirkens liv er naturligvis ikke forenelig med selvbestaltet profetisk virksomhed, som mener sig hævet over kirken og dens lære. Kommentar af ortodokse Poul Sebbelov
Det var da vældigt, så lange spor debatten om den selvbestaltede "profet" Vassula Rydén trækker. Nærværende skribent har igen og igen peget på den bloddryppende, usunde tone i Rydéns fantasier og skal ikke kommentere disse yderligere.
Jeg har ligeledes peget på, at hverken Rydéns lære eller den måde, hun søger sine såkaldte budskaber udbredt på, er i overensstemmelse med Den Ortodokse Kirkes tro og praksis.
Imidlertid har der været en lang række indlæg. To af disse bygger på så fundamentale misforståelser angående troen, det kristne liv samt Kirken og Kirkens væsen, at de nødvendigvis må kommenteres.
Det gælder
Jonna Damgaards indlæg fra den 19. august og
Thomas Halles fra den 23. august.
Damgaard går i rette med mig, fordi jeg ikke har taget mig "tid til at læse alle budskaberne fra Sandt Liv i Gud." Det har jeg ganske rigtigt ikke gjort; men om jeg så læste hvert eneste ord, Rydén har skrevet, forfra og bagfra, ville det ikke rokke ved den falske tone i "budskaberne," ej heller ved, at Rydén med sin virksomhed befinder sig langt uden for Den Ortodokse Kirkes rammer og selvforståelse.
Det kan Jonna Damgaard formentlig ikke bringes til at forstå af den enkle grund, at hun ikke forstår forholdet mellem Kristus og Kirken.
Damgaard skriver, at "Rydén gør sig ikke til talsmand for hverken den romersk-katolske, den kristne-ortodokse, den protestantiske eller andre eksisterende kirker. Vassula arbejder kun for Kristus og den Kristne Kirke..."
En sådan skelnen mellem "den Kristne Kirke" og så "eksisterende kirker" (bemærk de store hhv. små begyndelsesbogstaver) er fri fantasi og må stå helt og aldeles for Damgaards egen regning. Efter ortodoks lære eksisterer der ingen abstrakt, rent åndelig kirkelighed, som er hævet over den eksisterende menighed af levende mennesker. Tværtimod!
Guds Kirke (med den betegnelse sigter jeg til Den Ortodokse Kirke) er både himmelsk og jordisk, både guddommelig og menneskelig. Kristus er Kirkens hovede; og den jordiske Kirke er Kristi mystiske Legeme, hvis lemmer udgøres af alle de mennesker, som lever og ånder i Kirken og med Kirken.
Ingen, som er del af Den Ortodokse Kirke, finder derfor på at hævde, at de kender en særlig genvej, uden om Kirken, til Guds Rige; for livet i Kirken er vejen, så sandt som Kristus selv er Sandheden, Vejen og Livet.
Ingen, som er del af Kirken, kan samtidigt hæve sig op over Kirken og uden om Kirkens hierarki give sig til at give anvisninger på kristen enhed.
Thomas Halle, formand for Rydéns danske støtteforening, har offentliggjort en meddelelse til "læserne af debatten omkring Vassula Rydén." Meddelelsen er båret af samme mangel på forståelse af, hvad kirkebegrebet indebærer, som hos Damgaard.
Halle har ladet sin tekst ledsage af et gruppefoto, som han forklarer forestiller en stor menneskemængde fra forskellige kristne kirkesamfund, som Halle hævder alle sammen har fået "større forståelse for betydningen af kirkens enhed" og dertil fundet vej til "et dybere liv i Kristus," alt sammen ved at læse Vassula Rydéns såkaldte budskaber.
Set fra Den Ortodokse Kirke er der hos Halle tale om rent vrøvl. Livet i Kristus er konkret, det vil sige defineret på en række bestemte måder, som er beskrivelige og genkendelige. Der er tale om det liv, vi lever i Kirken, først og fremmest vor deltagelse i de hellige mysterier eller sakramenter og i videre forstand hver enkelt troendes deltagelse i Kirkens vedvarende lovprisning og bøn.
Den forståelse af livet i Kristus som identisk med Kirkens liv er naturligvis ikke forenelig med selvbestaltet "profetisk" virksomhed, som mener sig hævet over Kirken og dens lære.
Selve navnet på den forening, Halle er formand for, udstiller det skærende misforhold: "Sandt Liv i Gud" (!) hedder den; og dermed er vel alt sagt.
Endnu en detalje hos Thomas Halle fortjener at nævnes: Rydén har fra forskellig side modtaget kritik for at kalde sig ortodoks kristen samtidigt med, at hun modtager nadver i Den Romersk katolske Kirke. Den kritik mener nu Halle at kunne tilbagevise med følgende konstatering:
"Som medlem af de østlige (orientalske) kirker har Vassula ifølge katolsk kirkeret lov til at modtage eukaristien ved katolske gudstjenester."
Det er uvist, hvad Halle mener med betegnelserne "østlige" og "orientalske." Begge begreber er blotte stedsangivelser. For vor del kalder vi os Den Ortodokse Kirke; og i Kirken er sagen lysende klar: Ortodokse præster har ikke lov at uddele nadver til andre end ortodokse troende; og ortodokse troende har ikke lov at modtage nadveren andre steder end i Den Ortodokse Kirke.
Halles forsvar for Rydéns sætten sig ud over og oven over Kirkens ordning er således meningsløs.
Poul Sebbelov er præst i den danske, ortodokse menighed Gudsmoders Beskyttelse.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk