Det var med stor interesse, jeg læste Mogens Mogensens referat og kommentar. Jeg har desværre lidt travlt lige nu, men som gammel fortaler for en kirkeforfatning kan jeg ikke lade være at henvise til mit eget sidste større indlæg i debatten, nemlig mit bidrag til Præsteforeningens essay-konkurrence i sin tid om ”Udfordringer til folkekirken”: ”Den næstbedste drøm”. Den kan læses på min egen hjemmeside http://www.bentchristensen.dk - undersiden ”Kirke og teologi”. Medlemmer af Præsteforeningen kan også læse den på foreningens hjemmeside, hvor den sammen med andre indlæg i kirke-stat-debatten står i ”Teologiske ressourcer”.

Den ”næstbedste drøm”, jeg taler om, er selvfølgelig drømmen om den stærkest og bedst mulige videreførelse af alt det gode, vi alle holder af i vor tradition siden 1536 og 1849 - når det nu ikke længere er formålstjenligt, og på længere sigt heller ikke muligt, at opretholde den nuværende statskirkelige ordning, eller når vi med andre ord er nødt til at forberede os på den mulighed, at vi må sige farvel til dén ”bedste drøm”, flertallet af Folkekirkens medlemmer endnu hænger ved.

Bent Christensen
pastor emeritus, dr. theol.
Fuglsevej 5
4960 Holeby

http://www.bentchristensen.dk

Hvis der bliver dannet en synode, melder jeg mig ud og begynder at kæmpe for, at folkekirken løsrives fra staten og tvinges til at leve af frivillige bidrag lige som andre kirker,
Begrundelsen er, at jeg vil ikke være medlem af en politiserende folkekirke eller tvinges til at støtte en politiserende folkekirke over skatterne.
Kirken har kun en opgave. At forkynde Guds ord, og det gør den iøvrigt elendigt. I København lukker man nu 10 folkekirker i stedet for at missionere for at få flere til at gå i kirke. Samtidig vælter det ind med fremmede religioner, uden at folkekirken gør noget for at omvende de tilrejsende eller oplyse sine medlemmer om det sande indhold af disse trossamfund.
Kort sagt, folkekirken lever absolut ikke op til sit formål, og nu vil man så yderligere arbejde for, at folkekirken bliver et politisk forum i stedet for en religiøs forsamling.
Vor Herre Bevares

Kære Vor Herre Bevares!
(Hvis det ellers er dit pseudonym?!)

Også du trækker den ”politiserende folkekirke” af stalden - eller den med, at en folkekirke med landskirkeråd (synode) bliver ”et politisk forum”. Og jeg skal da indrømme, at risikoen i høj grad er til stede her i disse nymoralistiske tider, hvor den gammeldags GERNINGS-retfærdighed mere og mere bliver afløst af en MENINGS-retfærdighed. Der er utvivlsomt mange medlemmer af Folkekirken, der godt kunne tænke sig, at det kommende landskirkeråd skulle udtale sig om alle mulige moralske og politiske ting - så de kunne sidde hjemme i stuen og have en dejlig varm fornemmelse ved det. Men uanset videreførelsen af en eller anden grad af forbindelse mellem kirken og staten bliver vi allerede af praktiske, styringsmæssige grunde nødt til at skulle have en demokratisk valgt forsamling til at tage sig af vore fælles anliggender.

Desuden er det under alle omstændigheder nok kun et spørgsmål om tid, før vi får den adskillelse af kirken fra staten, du - mærkeligt nok - gør dig til talsmand for i begyndelsen af dit indlæg. Hvor din pointe dog er, at du ikke på nogen måde vil være med til at finansiere en folkekirke med et politiserende kirkeråd.

Og jeg er enig med dig - statskirke eller ej. Det, vi er uenige om, er, hvorvidt et landskirkeråd uundgåeligt vil blive politiserende. For jeg vil altså heller ikke have et politiserende råd i spidsen for den evangelisk-lutherske kirke, jeg er medlem af. Og det er der naturligvis mange andre der heller ikke vil! Mange vil som sagt nok gerne have et råd, der fabrikerer nogle meninger, der er identiske med deres egne. Men da der som bekendt er vidt forskellige politiske meninger blandt kirkens medlemmer, vil der altid være nogle, der meget vil have sig frabedt at skulle lægge medlemskab til udtalelser, de absolut ikke kan føle sig repræsenteret af. Derfor skulle det egentlig kunne gå af sig selv med at kræve, at landskirkerådet (og andre af kirkens råd) undlader at komme med moralske og politiske udtalelser. I den artikel, jeg henviser til i min første kommentar til Mogens Mogensens tekst, skriver jeg om dette problem:

»Mit forslag er, at en af den kommende kirkeforfatnings allerførste paragraffer kommer til at lyde: ”Intet kirkeligt organ må beskæftige sig med andet end kirkens styre og anliggender”. Hvilket på den anden side overhovedet ikke er det samme som, at kirkens medlemmer, læge såvel som gejstlige, ikke skal interessere sig for og udtale sig om alt muligt, men det skal være i forkyndelsens, vidnesbyrdets eller debattens kategorier, og aldrig på andres vegne. Jeg vil i hvert fald ikke selv finde mig i, at nogen embedsindehaver eller noget organ udtaler sig på min vegne, ikke engang hvis jeg er enig i det, der bliver udtalt. Og desuden kommer der som regel kun banale platheder ud af den slags - som jo ofte vil være blevet til ved sammenkogning af forskellige synspunkter til eller anden form for resolutionstekst«. - Læs mere på http://www.bentchristensen.dk, undersiden ”Kirke og teologi”, nemlig i artiklen ”Den næstbedste drøm”.

Men der er også en anden ting i dit indlæg, jeg vil sige noget til. Det er, når du skriver, at ”Kirken har kun en opgave. At forkynde Guds ord”. Det er du ganske vist heller ikke den eneste der gør. Men jeg må for det første spørge dig og alle de andre, der siger sådan, hvad - og hvem - I mener med ordet ”kirken”? Og jeg må for det andet spørge jer, om ”kirken” (uanset, hvad vi hver især nærmere forstår ved ordet), bare er sådan en slags skolestue? Består det kristne fællesskab ikke i andet og mere, end at der er nogle, der underviser, og andre, der lader sig undervise? Og er gudstjenesten ikke andet og mere end en slags undervisningstime? - Også det, har jeg sagt mere om i den ovf. omtalte artikel, som jeg endnu en gang henviser til, idet den indtil videre er min vigtigste programerklæring i denne sag.

Med venlig hilsen

Bent Christensen
pastor emeritus, dr. theol.
Fuglsevej 5
4960 Holeby

http://www.bentchristensen.dk