Ønsk ekskæresten det bedste

- Efter et par år startede jeg med grundøvelserne. Det er nogle særlige meditationer, man går i gang med i tibetansk buddhisme, hvis man bliver bidt af det, og beslutter, at meditation skal være en del af ens hverdag. Det tager 3-5 år at lave øvelserne, som man laver et vist antal gange, og som i bund og grund handler om at blive rigtig god til at meditere. Derefter laver man så nogle andre meditationer, og så går det videre derfra. Det er ligesom vejen til i dag, hvor jeg nu også holder foredrag og laver meget her i Centeret.

Hvorfor besluttede du dig for at gå i gang med grundøvelserne?

- Jeg startede af den simple grund, at det føltes godt. Jeg kunne mærke, at meditation gav mig en masse. At jeg fik det bedre og havde mere overskud. Jeg gik fra at være en lidt kejtet, genert type, til at være en åben person med en masse energi.

Fuldtidsbuddhist i kollektiv
De sidste fire år har Nicolai Sennels boet i Centeret, der fungerer som buddhistisk kollektiv samtidig med at være åbent for udefra kommende buddhister og andre interesserede.

Hvorfor flyttede du ind her?

- Jeg er kommet her meget gennem årene, og på et tidspunkt besluttede jeg mig for at flytte ind, fordi jeg ville se, hvordan det var at have buddhisme omkring mig 24 timer i døgnet. For det har man her. Der er konstant besøgende fra København og fra udlandet, der kommer for at meditere og skal vises rundt. Så man har ikke noget privatliv, men er til gengæld hele tiden i gang med at beskæftige sig med buddhisme. Enten fortæller man nogen om, hvad buddhismen er, eller også er man ved at arrangere et kommende kursus. Og det trives jeg vældig godt med. Alt, hvad der forgår her, er baseret på frivilligt arbejde, venskaber og idealisme, og det er dejligt at være en del af.

Buddhisme i hverdagen
Hvordan kommer buddhismen til udtryk i hverdagen?

- Som buddhist ser man livet som et resultat af sine egne tidligere tanker, ord og handlinger. Lige meget hvilket situation man sidder i, er det én selv, der har skabt den. Med det syn, så vælger man som buddhist helt automatisk at tage 100 procent ansvar for sit eget liv. Hvis man har problemer på arbejdet eller i sit parforhold, så er det første man kigger på: Hvad gør jeg galt? Hvor er det, jeg bliver for hidsig eller er for arrogant? Hvordan har jeg været med til at skabe den her situation?

- Der går man dybt ned i sin egen måde at tænke, tale og handle på. Og man vil altid opdage, at hvis man ikke havde sagt dét eller dét dengang, eller hvis man ikke havde sådan en arrogant indstilling, så var det nok heller ikke sket.

Men er det ikke at påtage sig for meget? Det kan jo for eksempel også være, at ens chef opfører sig dårligt.

- Ja, men man kan i hvert fald selv lade være med at bidrage til problemet. Og hvis man er endnu dygtigere, så kan man også selv lade være med at blive forstyrret over det. Så kan man stå og kigge ind i chefens blodsprængte øjne og sige: ”Heldigvis er jeg kun sammen med ham lidt tid hver dag. Han er sammen med sig selv 24 timer i døgnet. Stakkels fyr.”

At tage ansvar for egne følelser
- Så første trin er at se på, om man selv har nogen andel i problemet og andet trin er at prøve at lade være med at blive forstyrret af det, så man undgår at plante nye frø til besvær for sig selv og andre. Så det grundlæggende er, at man selv tager ansvar for sit følelsesliv. Man kan ikke give andre skylden for de følelser og forstyrrelser man har, i stedet må man arbejde med sig selv. Det er her, de forskellige meditationer og den buddhistiske livsfilosofi bliver til praktiske redskaber i dagligdagen.

- Kommer man ud for forstyrrende følelser, så behøver det ikke at være et problem. Det er derimod en mulighed for at arbejde med sig selv. Og det kan man for eksempel gøre ved at bruge forskellige modgifte for at modarbejde de forstyrrende følelser. Det er meget hårdt for egoet at bruge disse modgifte, men virkelig sundt for ens menneskelige modenhed.

- Et eksempel på en modgift er, at man forsøger at finde kvaliteter i andre, hvis man føler sig bedre end dem. Et helt centralt element i især diamantvejsbuddhismen er, at holde det man kalder; det højeste syn. Det betyder, at jo flere spændende kvaliteter man kan se hos andre, jo mere ser man dem, som de er. Og det er netop hvad buddhismen handler om: at se tingene som de er, fri af personlige forstyrrende følelser og stive idéer.

- Et andet eksempel på en modgift er at ønske ekskæresten det bedste. Hvis man for eksempel har en dejlig og sød kæreste, som stikker af med en lækker fyr, så er den helt naturlige reaktion for os mennesker, at blive ked af det og måske også rigtig jaloux. I den situation ville man med det samme som buddhist prøve, så godt man kunne, at ønske ekskæresten og hendes nye kæreste alt det bedste. Det er svært for egoet, men kan man ønske, at de har det godt, er man fri af problemet og ikke længere forstyrret.

Tanker og følelser er ikke interessante
Hvad ville en psykolog sige, man skulle gøre i et sådant tilfælde?

- Det afhænger af hvilken psykologisk retning, der er tale om. Nogle psykologer ville for eksempel sige: Du har mistet din elskede. Har du tidligere oplevet lignende følelser af tab? Og er der nogen af de følelser, du nu kan genkende i den her situation? Så går man tilbage for at bearbejde den første tabsoplevelse for at forstå de efterfølgende, fordi de er relateret til den første. Sådan ville Freud gøre.

- Buddhismen siger derimod, at følelserne hele tiden skifter og selvfølgelig er det vigtigt, ikke at begå de samme fejl igen og igen og at lære af sin historie. Men det vigtigste er, hvad du gør, tænker og siger lige nu.

- Kognitive psykologer ville sige; Prøv at tænk anderledes på det . Prøv ikke at tænke på det som et tab, men som en mulighed for at finde en ny partner, der passer bedre til dig. Det er en anden måde at arbejde på psykologisk.

- Buddhismen er ikke særlig interesseret i dine tanker og følelser, fordi de alligevel ændrer sig hele tiden. Hvis man tager dem alvorligt, så risikerer man meget hurtigt at komme til at lave ulykker, fordi man tager dem personligt og forstærker dem. Det, man sætter fokus på, vokser. Som buddhist dykker man ikke ned i følelserne og dyrker dem. I stedet mediterer man og bruger modgifte.

Buddhismen er for folk med overskud
Hvordan kombinerer du psykologien og buddhismen i dit liv?

- For det første er jeg overhovedet ikke buddhist på mit arbejde. Det ville være uetisk. Der er jeg bare Nikolaj og psykolog og arbejder i et fængsel og snakker med unge mennesker. Men buddhismen giver mig en masse overskud, som jeg heldigvis kan bruge på mit arbejde. Et godt firma er bygget på glade kolleger, der kan lide hinanden, og her er overskud vigtigt. Og hvis jeg er heldig, kan jeg måske blive en bedre psykolog.

- Jeg tænker det sådan, at de folk, der kan bruge buddhismen, de dukker op i et buddhistcenter. Og dem, der hellere vil have en psykolog, de ringer til psykologen. Buddhismen er ikke for folk med tunge personlige problemer. Den virker for dem, der har et overskud til at arbejde med deres sind og for eksempel kan sluge den kamel, der hedder at ønske ekskæresten det bedste.