Det er blevet “in” med åndelige vejledere

En god vejleder forsøger ikke at få dig til at være som ham. Han har øje for din særegenhed, dine forudsætninger og dit kald. Han hjælper dig til at blive det, du endnu ikke er, og han er selv fri af sociale konventioner, traditioner, dogmatiske briller og teologiske kæpheste. Han tolker ikke virkeligheden, han ser den som den er. Han kan provokere og tale hårdt til dig, hvis det er nødvendigt, men han gør det altid af ægte interesse og kærlighed. Ikke en sentimental kærlighed, der varmer og trøster dit ego og giver dig mod på livet, men en kærlighed, der anerkender og vækker dit sande selv.

En sådan kærlighed kan være streng. Når du har brug for trøst, giver han trøst,­ men han ved også, at trøst ofte hindrer en efterfølger i at vove. Derfor udfordrer han mere, end han trøster. En mester bruger ofte "koan-metoden", en overskridende bemærkning, en chok-effekt eller et paradoks for at rive disciplen ud af hans illusioner og vante tænkemåde. Herved forsøger han at nedrive disciplens tryghed og falske forhåbninger. Ved at trække gulvtæppet væk, trækker han kontinuiteten væk under disciplen og chokerer ham til at tænke om igen. Men han gør det af kærlighed til dig ­ for at vække den "indre Kristus" i dig, så du kan finde din egen indre vej og nå dertil, at det "ikke længere er mig der lever, men Kristus der lever i mig".

Med venlig hilsen,

Benny Alex,

maler, grafiker og forfatter