Bodil F. Skjøtt |
11. september 2007
I dette svar fortæller Bodil Skjøtt om sabbaten og dens mange traditioner
Spørgsmål:Hej Bodil
Jeg er i gang med en rapport om jøder og deres helligdage og fester.
Jeg har søgt meget på google, men jeg synes ikke rigtig, at jeg finder noget om "sabbat".
Jeg vil gerne vide mere om det, så jeg tænkte, at du måske kunne hjælpe mig.
Kærlig hilsen,
Birgitte
Svar:Kære Birgitte
Sabbat er hebraisk. Det betyder "hvile" og navnet på den jødiske helligdag.
Den dag har sit eget navn i modsætning til de øvrige ugedage på hebraisk, som har numre og kaldes "den første dag", "den anden dag, osv. frem til den syvende dag, som hedder sabbat.
Selv om dagen fejres en gang om ugen, regnes den for den allervigtigste dag i den jødiske kalender. Således er det kun sabbatten som påbydes i De 10 bud. De øvrige fester omtales i Mosebøgerne, men kommer ikke på højde med sabbatten i betydning.
Set udefra kan det se ud som om dagen er kedelig, fordi den er omgivet med en masse regler for, hvad man som from jøde skal og ikke må den dag. Sådan opleves den slet ikke indefra, hvor dagen i stedet betragtes som en Guds gave og en glæde. Når jøder indleder fejringen af sabbatten er det som en brudgom, der modtager sin brud og glæden over fællesskabet mellem brudgom og brud bliver et billede på fejringen af sabbatten.
Gud hvilede på den 7. dag, og han har givet mennesker lov til at gøre det samme. Dagen sætter de øvrige hverdage ind i en ramme og bliver en anledning til at samle sine tanker om livet og den gave det er og derfra gå ind i en ny uge, hvor man ser sig selv som Guds medarbejder. Beskrivelsen af hvordan sabbatten skal overholdes står omtalt i 2 Mosebog kapitel 35. Det sker lige inden, der kommer en lang beskrivelse af, hvilket arbejde, der skal udføres, når templet skal bygges. Således er sabbatten optakten til arbejdet.
Den jødiske helligdag er en dag, hvor familien og samværet i familien står i centrum. Hele ugen er en nedtælling til dagen og ikke mindst fredag er forberedelsesdag, hvor alt lægges til rette - ikke mindst omkring maden - således at alle kan holde fri og ingen behøver arbejde. Ved indledningen til sabbatten samles (i hvert fald mændene og drengene) til en kort gudstjeneste i synagogen inden man samles omkring sabbatsbordet i familien. Her indledes måltidet med at brød og vin og ikke mindst familiens børn velsignes. Inden sabbatten begynder har husmoderen tændt de to sabbatslys, som får lov til at brænde helt ned. Måltidet er – uanset hvor fattig man i øvrigt er – et festmåltid, hvor både maden og vinen er ekstra god, og hvor man giver sig god tid til at være sammen.
Jødiske dage tælles fra solnedgang til solnedgang og sabbatten siges at begynde, når man kan se de tre første stjerner på himlen. I dag er det af praktiske grunde fastsat, hvornår sabbatten begynder afstemt efter årstiden.
Det samme gælder tidspunktet for, hvornår sabbatten er forbi lørdag aften.
Den vigtigste gudstjeneste er den, som finder sted i synagogen lørdag formiddag, og det vigtigste her er oplæsningen fra Torahen. De fem Mosebøger er delt op således, at man i løbet af et år når at læse dem
alle igennem. Oplæsningen sker fra en Torahrulle som opbevares i et særligt skab i synagogen. Det er en ære at få lov til at være oplæser.
Sabbatten afsluttes ved en særlig ceremoni, hvor man tager afsked med dagen som med en kær ven og med en bøn, som udtrykker en forventning og glæde til den næste sabbat.
Du kan også finde en omtale af sabbatten på disse websider:
wikipedia og
religion.dk.
Med venlig hilsen,
Bodil
generalsekretær i Den Danske Israelmission
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk