Ramadanen står lige for døren, og de utallige velsignelser, som denne hellige måned medbringer, punkteres allerede før månedens begyndelse.

Hos muslimerne eksisterer der en evig uenighed om, hvornår måneden skal indledes, og graden af uenigheden er ikke blevet mindre denne gang. Som ikke-muslimsk læser vil man undre sig over, hvorfor der eksisterer sådan en uenighed, og det vil jeg kort komme ind på i dette indlæg.

Ramadanen kan sammenlignes med julemåneden, hvis vi tager udgangspunkt i den stemning, der hersker op til jul, og den glæde, som omgiver hele samfundet. Hvor der er glæde ved december måneds begyndelse og op til julen, er der hos muslimerne ofte diskussioner ved Ramadanens begyndelse og ved afslutningen.

Stridighederne i disse dage består i, hvorvidt Ramadan-måned skal indledes den 12. eller den 13. september. Muslimske grupper eller lande har forskellige metoder til at vurdere nymånens sigtbarhed og derved indledning på Ramadanen.

Alle påpeger, at de tager udgangspunkt i de islamiske kilder for at vurdere nymånens start, eftersom Profeten Muhammad (må Allahs velsignelser være med ham) har opfordret til at starte og slutte Ramadanen ved at se nymånen.

Diskussioner blandt muslimer afføder en form for splid, hvorved jeg føler, at noget af velsignelsen bliver taget væk allerede ved begyndelsen af måneden. De forventningsfulde følelser, som man har haft i så lang tid, bliver revet ud af sjælens hjerte, og det efterlader hos mig en følelse af afmagthed over den distancerende kulde, der skabes mellem de stridende parter.

Dette skaber en dyb kløft af tvivl om, hvorvidt mennesket har formået at opfatte Ramadanens essens i lyset af denne situation. Sorg har allerede lagt et ar i mit indre.

Helen Latifi er muslimsk lægestuderende med dansk-iransk baggrund. Følg hendes blog på http://helenlatifi.religionblog.dk/