Antallet på 9000 dækker kun over de hinduer, som er kommet fra Sri Lanka som flygtninge, skriver Marianne Fibiger.
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Der er både hinduer, etniske hinduer og dem, der er tilknyttet hinduistisk inspirerede grupper, skriver lektor i religionsvidenskab Marianne Qvortrup Fibiger
Hvor mange hinduer er der i Danmark?
I forbindelse med undervisningssiderne på religion.dk, har jeg fundet en statistik, der siger ca. 900, hvilket er overraskende få.
Jeg er for nylig faldet over en artikel om hinduer i Herning i Politiken, der siger, at der er ca. 8000 tamilske hinduer alene i Ringkøbing Amt. Så nu er jeg forvirret! Kan du hjælpe mig?
Mvh. Anne
Svar:
Kære Anne
Jeg kan godt forstå, at du har været noget desorienteret mht. de forskellige tal, du er stødt på angående hinduer i Danmark.
Tallet 900 må være en korrekturfejl, hvor et nul er faldet ud, og antallet på 9000 dækker kun over de hinduer, som er kommet fra Sri Lanka som flygtninge. Derudover er der ca. 3000 hinduer fra Indien, som primært bor på Sjælland. Dvs. ca. 12.000 såkaldte etniske hinduer.
Derudover kan man diskutere om ikke flere etniske danskere og deres tilknytning til for mig at se hinduistisk inspirerede grupper ikke kan kategoriseres som hinduer, men det er en anden snak.
Med venlig hilsen
Marianne Qvortrup Fibiger
Lektor på Afdeling for Religionsvidenskab, Århus Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende