Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Religionsskifte er en personlig sag, men også en sag som har samfundsmæssig betydning, skriver Mogens S. Mogensen.

- Arkivfoto

Kommenter Hold mig opdateret

Mogens S. Mogensen skriver i sit nyeste blogindlæg, at retten til at konvertere er prøvestenen på sand religionsfrihed

Konversion – omvendelse mellem religionerne – er et af de ”hotte” religiøse emner i disse år. I en ny bog om emnet. ”Dansk Konversionsforskning” (redigeret af John Damsager og Mogens S. Mogensen), som præsenteres på konferencen om ”Religion i det 21. Århundrede” i denne uge, kan man læse om kristne danskere, som konverterer til islam, om muslimer, som bliver kristne mv.

Religionsskifte er en personlig sag, men også en sag som har samfundsmæssig betydning. I middelalderen og langt op i nyere tid var det i Europa forbud for kristne at konvertere til en anden religion – og ofte også til en anden kirkeretning. Så sent som i 1683 truer Danske Lov borgere, der konverterer fra den lutherske tro til katolicisme med landsforvisning. Først med grundloven af 1849 fik vi for alvor religionsfrihed.

Annonce
Mens religionsfrihed efterhånden er blevet en selvfølgelighed i lande, hvor flertallet er kristne, er det langt fra tilfældet i lande med muslimsk flertal, og de fleste muslimske ledere hævder stadig det traditionelle forbud mod konvertering i islamisk lov, der tilmed truer konvertitter med dødsstraf. Igen og igen dukker der sager op i muslimske lande om problemer for muslimer, som ønsker at skifte religion. Således sagen om Lina Joy i Malaysia og Mohamed Hegazy i Egypten. På det seneste er der også sat fokus på den forfølgelse som konvertitter i England udsættes for.

Så meget desto mere glædeligt og opmuntrende er det, at muslimske ledere i Norge nu i fællesskab med ledere fra den norske lutherske kirke har udarbejdet en fælleserklæring, hvori religionsfriheden og retten til at missionere og til at skifte religion slås fast både i Norge og i udlandet. Denne fælleserklæring er et resultat af mange års dialog mellem kristne og muslimske ledere i Norge.

Også i Danmark foregår der dialoger mellem muslimer og kristne, og nu må det snart være på tide - i det 21. århundrede – at kristne og muslimer følger Norges gode eksempel mht. at nå frem til en anerkendelse af retten til at konvertere, som netop er prøvestenen på sand religionsfrihed. Vi har brug for muslimske ledere – også her i Danmark – som tolker islam på en sådan måde, at også muslimer – lige som kristne har gjort det i løbet af de sidst 200 år – helhjertet anerkender religionsfriheden og dermed også friheden til at skifte religion uden nogen form for forfølgelse.

Mogens S. Mogensen
Tirsdag, den 19. september 2007

For at læse mere om lignende emner, besøg min website www.intercualtural.dk og især apostasi i islam

Mogens S. Mogensen: F. 1950, PhD, ekstern lektor og konsulent i interkulturelle og interreligiøse spørgsmål. Har tidligere været gymnasielærer i Esbjerg, missionær i Nigeria og generalsekretær i Sudanmissionen og Dansk Missionsråd. Har bl.a. skrevet bøgerne "Dåb og religionsskifte" (2005), "Når danskere skifter tro" (2005) og "I begyndelsen var missionen" (2007). Står for hjemmesiderne www.intercultural.dk (inkl. www.konversion.dk og www.missionalkirke.dk)
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Bjørn Holmskjold, publiceret d.20/09 21:59 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion
Også i Danmark foregår der dialoger mellem muslimer og kristne, og nu må det snart være på tide - i det 21. århundrede – at kristne og muslimer følger Norges gode eksempel mht. at nå frem til en anerkendelse af retten til at konvertere, som netop er prøvestenen på sand religionsfrihed.



Nu udmærker det 21. århundrede sig ikke ved, at mennesket er kommet tættere på en helhedsforståelse. Men ved, at mennesket er kommet så langt væk fra den, at de end ikke ville kunne genkende naturlighed, dersom de mødte den!

Så formuleringen med en underforstået indikering af, at det 21. århundrede skulle være rummende en sammenhængende forståelse for det man gør, og som man derfor bør tilstræbe at efterligne, er i den grad en fejlfortolkning af Guds vilje.

For hvad er det, de vantro kristne ved i det 21. århundrede, som muslimerne skal efterligne? De vantro, som tillod mennesket at handle i modstrid med Guds vilje!

Den muslim, som konverterer til en religion, som er uden forståelse for Guds vilje, vil i sagens natur ikke blot få de rettroende muslimerne imod sig, men også den Guds vilje, som muslimerne mere end nogen har rettolket. For den frafaldende muslim vil få naturens lovmæssigheder imod sig, som alle vantro vil få naturens lovmæssigheder imod sig. Og som ifølge biblen, 1. Mosebog…. rettelig skal død!


InshaAllâh

Bjørn Holmskjold
Del Link

Re: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Peter Kaltoft, publiceret d.20/09 22:04 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Nu er Torahen givet til jøderne, ikke til muslimerne.. Så at bruge jøders hellige skrifter og lov til at sige at muslimer der konverterer skal dø, virker lidt tåbeligt..

Mvh
Del Link

Re: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Anonym, publiceret d.20/09 22:39 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion
Kære Bjørn Holmskjold
I disse dage deltager jeg i en international konference på Københavns Universitet om religion i det 21. århundrede. Netop i dag har jeg med stor interesse lyttet til en muslimsk professor i jura,Dr. Shaheen Sardar Ali, som åbenbart har en anden forståelse af islamisk lov end du har. Efter hendes opfattelse må sharia i den aktuelle kontekst tolkes sådan, at konversion fra islam til en anden eller ingen religion er tilladt. Jeg anerkender, at du har en anden forståelse af islamisk lov end hun har. Jeg vil blot udtrykke det ønske, at professor Alis holdning får større gennemslagskraft end din holdning.
Venlig hilsen
Mogens S. Mogensen
Del Link

Re: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

FC Bogger, publiceret d.20/09 23:43 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion
Mogens Mogensen skrev (til Bjørn Holmskjold):


”I disse dage deltager jeg i en international konference på Københavns Universitet om religion i det 21. århundrede. Netop i dag har jeg med stor interesse lyttet til en muslimsk professor i jura,Dr. Shaheen Sardar Ali, som åbenbart har en anden forståelse af islamisk lov end du har. Efter hendes opfattelse må sharia i den aktuelle kontekst tolkes sådan, at konversion fra islam til en anden eller ingen religion er tilladt. ”



Svar:

Fortalte professoren, hvad hun mente med ”den aktuelle kontekst”?

Hvis ja, hvad mente hun da?

Hvis nej, syntes du så ikke, det var underligt, at hun ikke forklarede, hvad hun mente?



MM skrev:

”Jeg anerkender, at du har en anden forståelse af islamisk lov end hun har. Jeg vil blot udtrykke det ønske, at professor Alis holdning får større gennemslagskraft end din holdning. ”


Svar:

Jamen, det har du så evig ret i.

Hvor ville det være det være dejligt, hvis professorens holdning fik større gennemslagskraft end den, der er gældende og altid har været gældende i hele den muslimske verden - og ikke kun i Bjørn Holmskjolds forskruede hoved.


Fortalte professoren noget om, hvordan man digter sig uden om Muhammads klokkeklare udmelding fremsat i en efter muslimsk opfattelse troværdig hadith:


”Dræb enhver, der forlader sin religion (islam)”?



Bogger

P.S. Du har tidligere besværet dig over, at andre er anonyme. Faktisk er der ikke mange, der er mere anonyme end du.
Du kunne i det mindste udfylde rubrikken ’indsendt af’, så den ikke bare står blank.

Endnu bedre, så kunne du indregistrere dig, for i øjeblikket kan enhver hævde at være ’Mogens S. Mogensen’.
Del Link

Re: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Anonym, publiceret d.21/09 00:31 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion
Kære Bjørn Holmskjold.

Professoren gjorde bl.a. opmærksom på, at vor aktuelle kontekst og Muhammeds kontekst i Medina ikke er den samme. Fx. var apostasi under kampene med mekkanerne forbundet med landsforræderi, og måtte derfor straffes med døden.

Opdelingen af verden i dar al-Islam og dar al-harb var efter hendes mening ikke dækkende for den situation, muslimer oplever i dag.

Efter professorens opfattelse er der ikke tale om, at hun digter sig uden om noget som helst, men at hun anvender de klassiske principper i fiqh, som du sikkert også er bekendt med.

Med hensyn til min anonymitet, så er det virkelig så som så med den, i og med at jeg har registreret mig som blogger på religion.dk med billede og oplysninger om min ydmyge person. Har du brug for yderligere forsikring om, at den der skriver dette er undertegnede, er du velkommen til at få det bekræftet på mit telefonnummer 2617 5712.

Venlig hilsen
Mogens S. Mogensen
Del Link

Re: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Henrik Ilskov-Jensen, publiceret d.21/09 02:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion
Tåbesnak? (Til Borad):

P.g.a. det sene tidspunkt kun denne lille kommentar:
Bjørn Holmskjold har hverken læst Torah eller Koran. Det har han selv flere gange indrømmet. Ja, faktisk mener Bjørn Holmskjold - som det sande naturmenneske han er - at NETOP det forhold, at han ikke har læst et eneste af de hellige skrifter ("ikke så meget som en side af Bibelen"), gør ham særlig velegnet til at udlægge dem for alle os andre...

Som længst afdøde Preusserkonge Frederik den Store sagde: "Lad enhver blive salig på sin facon"...

Venlig hilsen Henrik Ilskov-Jensen

P.S.: Jeg har flere gange understreget over for Bjørn Holmskjold, at rettroende muslimer IKKE er darwinister...men enten så KAN han ikke, eller også så VIL han ikke forstå. (Eller er det måske både evnen og viljen det er galt med...?).
Del Link

Re: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Apikoros, publiceret d.21/09 02:51 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion
>>Nu er Torahen givet til jøderne, ikke til muslimerne.. Så at bruge jøders hellige skrifter og lov til at sige at muslimer der konverterer skal dø, virker lidt tåbeligt..<<

Just præcis.

Hr. Holmskjold som, efter eget udsagn, hverken har læst Torahen el. andre bøger i Tanakh (ej heller Bibelen eller Koranen) burde holde sig fra at misbruge andres skrifter i missionen for sit mærkværdige hjemmestrikkede Islam.



/Apikoros
Del Link

Re: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Peter Kaltoft, publiceret d.21/09 07:21 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion
Hej Henrik og Apikoros..

Det var nyt for mig.. Nu har jeg ikke fulgt Bjørnholms debatter så meget (han har ikke rigtig fænget hos mig), men nu I siger det, så ja, der er da vidst noget om det..

Det virker dog endnu mere tåbeligt at benytte sig af skrifter, man ikke engang har beskæftiget sig med.. Endog læst..

Måske kræver det bare at man bare skal tro nok

Mvh
Del Link

Re: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Bjørn Holmskjold, publiceret d.21/09 12:40 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion
Kære Mogens S. Mogensen

Jeg har bemærket mig konferencen, og har i den forbindelse gjort følgende gældende:

http://onlinedebat.kristeligt-dagblad.dk/showflat.php?Cat=0&Number=1510&an=0&page=0


Nu er jeg ikke bekendt med den muslimsk professor i jura, Dr. Shaheen Sardar Ali, som åbenbart har en anden forståelse af islamisk lov end jeg har.

For det første gør der sig det gældende, at en muslim, professor eller ej, blot ved at være muslim, ikke derved også er rettolkende Guds vilje. Der skal således tages alle mulige forbehold, dersom en muslim blot tilnærmelsesvis opfatter sig som en moderat muslim. For sådanne findes ikke. På samme måde, som der ikke findes en moderat Gud, og derfor ingen moderate naturlovmæssigheder!

Med det du skriver er både du og den muslimsk professor i jura, Dr. Shaheen Sardar Ali, moderate, og tillader sig så den frihed at mene, at naturens lovmæssigheder lader sig afbøje efter forgodtbefindende. Den der tror Guds vilje er til forhandling, er ikke muslim, men kâfir!

Hvorfor du netop skriver; ” Jeg vil blot udtrykke det ønske, at professor Alis holdning får større gennemslagskraft end din holdning
”.

Desuden er det ikke ” min holdning
”, som jeg er tilkendegivende. Men en konsekvens, der kan udledes af naturens ufravigelige lovmæssigheder, som jo derved så også er Guds vilje!

Sharia er derfor en dikterende og meget begrænsende forpligtigelse, idet mennesket ikke af sig selv er selvbegrænsende. Hvilket hele den vantro verden i sandheden er et bevis på!


Efter professorens opfattelse er der ikke tale om, at hun digter sig uden om noget som helst, men at hun anvender de klassiske principper i fiqh, som du sikkert også er bekendt med.




Det er for mig uvæsentligt at kende til figh m.v., dersom det der udledes er modstridende naturens psykologiske og biologiske lovmæssigheder. For så tillægge man Gud at handle i modstrid med det han selv skabte!

Så den digter på livet løs, som ikke er i overensstemmelse med det Gud skabte.


Med venlig hilsen

Bjørn Holmskjold
Del Link

Re: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion

Anonym, publiceret d.21/09 13:11 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Muslimer må anerkende muslimers ret til at skifte religion
Bjørn Holmskjold,

Du skriver:

. For så tillægge man Gud at handle i modstrid med det han selv skabte!

Så den digter på livet løs, som ikke er i overensstemmelse med det Gud skabte”.
Citat slut.

Kommentar:

”Det er for mig uvæsentligt at kende til figh m.v., dersom det der udledes er modstridende naturens psykologiske og biologiske lovmæssigheder”. Citat slut.

”…modstridende naturens psykologiske…………..lovmæssigheder”. Det er en værre gang vås du her skriver, ikke? Er du helt sikker på, at du mener hvad du skriver?

Den næste er ikke meget bedre: ”…. som ikke er i overensstemmelse med det Gud skabte”? Altså helt ærligt, burde du ikke sætte dig ordentlig ind i tingene før du begynder at docere Islam her? Magen til vrøvl skal man da lede længe efter.

Det er vist kun en forvirret person der kan udtænke dette vrøvl.

en lille stemme.
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock