Jette Dahl |
21. september 2007
Ved hjælp af dine personlige gudsbilleder kan Guds ubegribelige storhed komme til at bo i dig, mener åndelig vejleder og tidligere sognepræst, Jette Dahl
En gruppe var samlet i et kursusforløb om kristen spiritualitet. Talen drejede sig en aften om gudsbilleder. Vi tog en runde i gruppen for at høre, hvilket billede af Gud, der intuitivt kom frem, samlet blot i et enkelt ord. Svarene var således:
Lys – kærlighed – håb – vejen - Ånd – bevægelse – urkraft – Far – varme – velsignelse – inderlighed - moderlighed - væren – klarsyn – storhed – godhed – ubekymrethed – lethed – dom - ubegribelig – mysterium – angst – godhed – hyrde – sandheden m.fl.
Hvorfor er Gud en Han?
Efter en meditation over bønnen Fadervor, udbrød en deltager: ”Hvorfor er Gud en Han? - jeg føler han for mig ligeså meget er en Hun!” Mit svar som kursusleder var: Vi bruger billedet af Gud, at han er som en himmelsk Far. Sådan har Jesus givet os det i bl.a. bønnen Fadervor. Andre steder taler han om Gud som en hyrde og en konge. De billeder, som Det nye Testamente rummer af Gud, er præget af den samtid, Jesus levede i. En far var det helt uundværlige led i en familie, indbegrebet af en god myndighed og tryghed. Men Gud skildres jo også med de kvindelige sider: omsorg, ømhed, varme, kærlighed, hengivenhed, ja som en Mor. Så Gud er også som en Mor. En Hun.
Én sagde for nylig i en lignende drøftelse af gudsbilleder, om vi ikke kunne kalde Gud for en ”Høn” – en blanding af Han og hun?! Udmærket ide, hvis det åbner til Guds ubegribelige storhed. For det er det, det hele handler om. Vi skal ikke begrænse Gud eller putte ham i kasser, for det gør ham mindre end han er, som et barn kan sige det.
Selve kernen i Gud
Gud er altid større end alle religioner, og Kristus er altid større end al kristendom! Det er for mig et væsentligt grundlag for vores tro, og det mysterium, som Gud er til alle tider. En allesteds nærværende kraft og væren, som personligt kommer os ved, - gennemtrænger os indefra og udefra. En hellig Ånd, som rører og bevæger og vil os noget helt afgørende.
For at forholde os til en så ubegribelig storhed, er det nødvendigt med alle de billeder, der taler stærkt til os, og som vi kender fra vores livs relationer. For mig er billedet af en Far, der elsker mig ubetinget og grænseløst og hvis barn jeg får lov at være, stærkt og talende. Det hviler jeg trygt i og bærer i mit sind. Men jeg har mødt mennesker, som bærer på billeder af en far, som er så fjern fra Gud, at det spærrer for tilgang til Gud. Enten kan man forsøge at være i billedet alligevel, men med den ideelle far, som sindet længes imod. Eller også kan man bruge andre billeder, som åbner til Guds nærvær, som rører én og taler til én.
Jesus Kristus har åbnet døren til Guds skjulthed og store mysterium. Han har løftet en flig af ”Guds kappe” og åbenbaret os det tilflugtssted, Gud er for det enkelte menneske. Men altid kun i billeder og tilnærmelser, for Gud selv kan ingen rumme eller udgrunde. Hans veje er så mangfoldige og talrige, at han berører hvert enkelt menneske på en unik måde og når den enkelte helt på sin egen måde og med en personlig tilgang.
En bøn om Guds ubegribelige storhed
Kom, sande lys
Kom evigt liv
Kom, skjulte mysterium
Kom, skat uden navn
Kom, virkelighed bag alle ord
Kom, person over al forstand
Kom, med glæde uden ende
Kom, lys som ikke kender aften
Kom, du de frelses usvigelige håb
Kom, du de faldes oprejsning
Kom, du de dødes opstandelse
Kom, du almægtige
For uophørligt skaber du og omdanner
Og forandre alle ting efter din vilje
Kom, usynlige, som ingen kan røre eller styre
Kom, for du er ikke sat i bevægelse af nogen
Og dog er du hvert øjeblik i bevægelse
Du kom til os, som er i de dødes rige
Og dog er du altid hørere end himlene.
Kom, for dit navn fylder vore hjerter med længsel
Og er altid på vore læber
Men hvem du er, og hvordan du er,
Kan vi ikke vide eller udsige.
Kom, du enestående, til de ensomme.
Kom, for du er mit inderste begær
Kom, trøsten for min forkomne sjæl
Kom, du min glæde, min uendelige fryd.
Symeon, byzantinsk munk og mystiker ( ca. 949 – 1022)
Øvelse
Læs ovenstående bøn igennem langsomt og gerne højt. Stands derefter ved en enkelt eller flere af bønnerne, ved den formulering som vækker noget i dig og berører dig, ja taler til dig.. Vælg kun ganske få bønner, måske kun en enkelt, og lær dem udenad. Gå med dem dit sind og bed den/dem flere gange i løbet af en dag. Lad bønnen synke ind i din sjæl og tage bolig der. En flig af Guds ubegribelige storhed bor nu i dig.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk