Send artiklen Sekularismer og fundamentalismer til din ven.
Sekularismer og fundamentalismer
Mogens Mogensen, forfatter til ny bog om den danske folkekirkes særtræk, vil have kirken til at investere mere i liv og vækst. –
- Scanpix.
Mogens Mogensen blogger om, hvad han har lært af konferencen om religion i det 21. århundrede
”Challenges” – udfordringer – var i går temaet for den sidste dag på konferencen om ”Religion i det 21. århundrede” på Københavns Univesitet. Konferencens finale blev et festfyrværkerei af sprænglærde forelæsninger og debatter, da en række spændende internationale forskere lukkede op for posen med de ufordringer, religioner stiller samfundet overfor, og de udfordringer, som religionerne selv stilles overfor. Hovedtemaerne blev sekularismer og fundamentalismer.
New York - sociologen Jose Casanovas pointer var bla.
- at religion i disse år de-privatiseres, så vi må regne med, at religion bliver en faktor i det politiske liv på linje med andre input
- at religion de-territorialseres, så den traditionelle konfessionale nationalstatsmodel for forholdet mellem religion og stat undermineres, i og med at alle religioner efterhånden globaliseres.
- at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem sekularisering og demokrati, sekulariseringen af samfundene i Europa fandt sted lang tid efter, at de blev demokratiserede. Altså er sekularitet ikke nogen forudsætning for demokrati!
- At der findes mange forskellige udgaver af sekularitet, fx i USA og i forskellige europæiske lande. Fx sekularitetsmodeller, hvor man stadig har statskirkeordninger.
Annonce
- at det er en myte, at det er religion som sådan, der fører til vold og krig. I ”det korte århundrede” fra 1914 til 1989, som har været det hidtil blodigste, var det ikke i noget tilfælde religion, men sekulare ideologier, som var på spil bag folkemord og krig.
New York - sociologen Jose Casanovas pointer var bla.
- at religion i disse år de-privatiseres, så vi må regne med, at religion bliver en faktor i det politiske liv på linje med andre input
- at religion de-territorialseres, så den traditionelle konfessionale nationalstatsmodel for forholdet mellem religion og stat undermineres, i og med at alle religioner efterhånden globaliseres.
- at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem sekularisering og demokrati, sekulariseringen af samfundene i Europa fandt sted lang tid efter, at de blev demokratiserede. Altså er sekularitet ikke nogen forudsætning for demokrati!
- At der findes mange forskellige udgaver af sekularitet, fx i USA og i forskellige europæiske lande. Fx sekularitetsmodeller, hvor man stadig har statskirkeordninger.
Religionshistorikeren Peter Beyer fra Ottowa mindede om, at en række religiøse personer gennem tiderne netop ud fra deres religiøse udgangspunkt har spillet en rolle for den politiske udvikling, som de fleste i dag anser for positiv. Fx Desmond Tutu og Mahatma Ghandi. På den baggrund spurgte han om, hvad det var for en form for religion, som vi ikke kan acceptere skal præsentere en politisk udfordring?. Hans svar var, at det man frygtede var ”fundamentalisme”, som i stedet for at deltage i det politiske spil på lige fod med andre, var ude på at afskaffe demokratiet.
Sociologen Grace Davie fra Exeter konkluderede, at vi har brug for meget mere grundige og nuancerede analyser af fundamentalisme. Hvor er det, at fundamentalister overskrider en afgørende grænse? Er der både gode og dårlige fundamentalismer? Findes der også fundamentalistiske sekularister?
Som tilhørere - og meddebattører - blev vi udfordret til at tænke lidt dybere over nogle af de begreber, som fyger gennem luften også i den politiske debat her i begyndelsen af det 21. århundrede.
Mogens S. Mogensen
Søndag, den 22. september 2007
For at læse mere om lignende emner, besøg min website www.intercultural.dk.
flexblock
Få adgang til alle artikler
Køb et netabonnement
* 1 dag 25 kroner
* 1 mnd 175 kroner
* 1 år 999 kroner
Alle priser er inkl. arkiv-artikler.
* 1 dag 25 kroner
* 1 mnd 175 kroner
* 1 år 999 kroner
Alle priser er inkl. arkiv-artikler.
Seneste blogindlæg
- 02. sep
- 02. sep
- 02. sep
- 02. sep
- 02. sep