Ingerlise Provstgaard |
26. september 2007
Som tilhænger af Vassula og hendes påståede profetiske virke har man meget svært ved at føre en saglig dialog om substansen i sagen, mener Ingerlise Provstgaard, bestyrelsesmedlem i Dialogcentret
Makkerparret Niels Christian Hvidt og Iben Thranholm, begge tilhørende den katolske kirke, har sammen sat sig i dommersædet over for folk, der vover at være uenige med dem i deres bedømmelse af den græsk-ortodokse kvinde, Vassula Rydén, som har udgivet 12 bøger med titlen ”Sandt liv i Gud”, der angiveligt er uddrag af hendes samtaler med Jesus via en fremmed håndskrift. De anser hende for at være ”en af vor tids største nulevende profeter”.
Hen over sommeren har bl.a. adjunkt Karen M. Larsen været så dristig at sige dem imod i nogle indlæg på religion.dk, og det har i sandhed været en særpræget oplevelse at følge debatten. Den bekræfter den forstemmende følelse af, at man som tilhænger af Vassula og hendes påståede profetiske virke har meget svært ved at føre en saglig dialog om substansen i sagen.
I stedet prøver man at gøre modsigere utroværdige og beklikke deres motiver – og så for øvrigt tale om noget andet. F.eks. i dette tilfælde, at KML krænker Vassulas ære, og nu skal hun altså passe på, hvad hun siger, for det kan koste to år i skyggen! Det lykkes at få sagt bagvaskelse, æreskrænkelse og fængselsdom adskillige gange i to indlæg 8. juli og 3. august, og man når også at få med, at en stakkels græker, der ligeledes forsøgte sig med ”falske anklager” måtte trække sine anklager tilbage og undskylde.
Det er muligt, at KML ikke er begejstret for den katolske kirke, og det er muligt, at der i hendes ordvalg findes unøjagtigheder, hvis man ser strikt juridisk på sagerne. Men hun har da fuldstændig ret i de to ting, hun fremfører som centrale problemer ved Vassula og hendes virke, især i forhold til den katolske kirke. Det ene, at Vassula taler ivrigt om, hvordan man skal underordne sig Kirken og dens Herre, mens hun selv ikke er så nøjeregnende med, hvor hun f.eks. går til nadver. Det andet, at der har været lagt et meget bekvemt røgslør over den kendsgerning, at Vassula er en fraskilt, der har giftet sig igen. I Laurentins beretning i 91-udgaven af ”Sandt liv i Gud”, som KML nævner, er der helt klart en fortielse af den sag. At Laurentin ”er den katolske kirkes betydeligste mariolog i det 20. århundrede”, og at han senere, som H/T oplyser, har skrevet en bog, hvor han ”i detaljer gør rede for Vassulas ægteskabelige status”, ændrer ikke det faktum, at han i 91 ikke fortalte den fulde historie.
På Dialogcentret i Århus havde vi i vores medlemsblad Den Nye Dialog i 2003 en meningsudveksling med Hvidt (nr. 93, 94 og 95 (kan findes på
www.dci.dk ), efter at vi havde bragt en artikel om Vassula, skrevet af undertegnede i nr. 91. I 8.juli-indlægget på religion.dk henvises til både undertegnede og til dialogen, og det hævdes, at kritikpunkter mod Vassula dengang blev tilbagevist af Hvidt. Men måden, de blev tilbagevist på, var efter ganske samme opskrift som den, der nu bruges mod KML. På forskellige måder (og med et ordvalg, som den daværende leder bad ham modificere, hvilket han gjorde!) fik Hvidt gjort klart, at jeg var en stakkel, som ”havde oplevet at blive reddet ud af new age spindelvævet”, og at den slags let fører til ”en inkvisitorisk virksomhed, hvor man ser new age bevægelsens skygger overalt.” Og så talte han videre om ting, som jeg overhovedet ikke havde ytret et ord om i nævnte artikel. Og fik også slået fast, at jeg med mit ”inkvisitoriske virke” blokerede menneskers vej til Kristus.
Jeg gjorde ham i mit svar opmærksom på, at jeg aldrig havde siddet i noget new age spindelvæv, men havde haft en kort okkult erfaring i 1963, som i høj grad mindede om Vassulas. Alligevel nævnes jeg igen i 8.juli-indlægget som ”Ingerlise Provstgaard, der tidligere færdedes i new age miljø, men nu er medlem af folkekirken.” Jeg gentager, at jeg aldrig har så meget som sat en fod ind i new age verdenen, jeg tilføjer, at jeg er født ind i folkekirken og aldrig et sekund har tænkt på at forlade den, og jeg påpeger, at de punkter, som jeg i Den Nye Dialog fremførte ikke er blevet tilbagevist med andet end udenomssnak.
Det lyder, som om H/T mener, at når Hvidt har talt, så er sagen afgjort, hvilket også et udsagn som ”Det står fast, at budskabet er sundt” i slutningen af 8.juli-indlægget tyder på.
Men vi er altså stadig en del mennesker, som ikke er enige i det udsagn, og jeg vil gerne slutte mig til flokken endnu engang.
Poul Sebbelov taler om den usunde tone (indlæg 2.august) og den manglende overensstemmelse mellem Vassulas græsk ortodokse tilhørsforhold og hendes budskab og optræden. Karen Larsen taler om de ægteskabelige fortielser og Vassulas mærkelige og noget anløbne forhold til de kirkelige autoriteter. Og i Erling Tiedemanns interview med biskop Czeslaw Kozon, bragt 24. aug. på religion.dk, bekræftes det besindigt, men også myndigt, at Troslærekongregationens udtalelse om hendes budskaber stadig er gældende: de er at betragte som private meditationer og ikke som Guds tale. Alle tre synsvinkler peger mod det faktum, at udsagnet: ”Budskabet er sundt!” aldeles ikke står fast, men slet og ret er en påstand.
Indvendingerne er i mine øjne særdeles vigtige og fortjener bedre end at mødes med udenomssnak eller trusler om retssag og fængsel. Det ville være betydeligt mere frugtbart for dialogen, om H/T kunne have mod til at sige noget i retning af: ”O.k., vi indrømmer, at der er problemer, men ud fra en hjertets overbevisning vælger vi på trods af dem at tro, at Vassula Rydén er Guds talerør, og at den Jesus, som hun har forbindelse med via en fremmed håndskrift er Bibelens Jesus.”
Det ville være frimodig og ærlig snak, som vi, der ikke deler overbevisningen naturligvis måtte respektere, men så også i respekt kunne argumentere imod.
Som dialogen nu fremtræder fra tilhængernes side er den i stedet et ekko af de allermest betænkelige træk ved de budskaber, der kan læses i Vassulas ”Sandt liv i Gud”- bøger. Et ekko af en Jesus, der forarges og vredes over enhver modsigelse, og som truer os med at blive ”sendt ned i underverdenen”, hvis vi ikke tager budskaberne for Guds direkte tale – det er simpelthen synd mod Hellligånden. Der er ingen frihed til skepsis eller kritiske spørgsmål, ingen frelse for den, der betvivler hans identitet.
Det er netop disse og en del andre mistænkelige karaktertræk og udtalelser hos Vassulas Jesus, jeg har forsøgt at pege på gennem mange eksempler i mit skrift ”En analyse af Vassula Rydéns Jesus”, som sælges fra Dialogcentret og som i øvrigt også kan hentes gratis fra
www.dci.dk ved at gå ind på ”Gratis bøger” i menuen. Vassulas tilhængere søger at bekræfte hans identitet ved at fremhæve en mængde lighedspunkter med den bibelske Jesus – og de er bestemt mulige at finde. Men de glemmer, eller ignorerer, at det er på afvigelserne, man afslører en falskner.
Fra min vinkel er det hverken skilsmisse eller mangel på lydighed mod kirken, der er det afgørende (men igen, jeg anerkender dem fuldtud som alvorlige problemer) – det er simpelthen det, at hvis Vassulas Jesus er Bibelens Jesus, så er han en helt anden Jesus end ham, vi som kristne kender fra evangelierne. Han er, når man går ham lidt ind under huden, på alt for mange punkter snarere hans modsætning.
Det står ikke fast, at han er en falsk Jesus, men det er min overbevisning og påstand, at han er det.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk