EU-medlemmer undlader Gud i forfatningen

Det ligger klart, at Guds navn ikke vil blive nævnt i forordet – eller præamblen – til en kommende ny EU-forfatning. Det er da heller ikke tilfældet i de fleste medlemslande. Kun i fem af de 27 lande nævnes Gud direkte, medens der i en række er referencer til religionen.

Tyske kirker ønsker Gud i EU-forfatning
Det fremgår af en tysk undersøgelse, der samtidig fremhæver, at samtlige større kirker i Tyskland havde ønsket en reference til Gud i EU's nye forfatning. Den tyske forfatning fastslår, at den tyske befolkning er ”opmærksomme på deres ansvar over for Gud og mennesker og besjælet af denne vilje i kraft af deres forfatningsmæssige ret har vedtaget denne grundlov”.

De protestantiske kirker i Tyskland havde ønsket en tilsvarende formulering i EU's forfatning. Biskop Nikolaus Schneider fra Rhinlandet kalder referencen til Gud for en afgørende del af forfatningen. Den ville, mener han, ikke skabe problemer for muslimer, og selv ikke-troende vil finde reference til både Gud og mennesker. Man bør ikke undervurdere en sådan references betydning for udviklingen.

National reference til Gud
Tre medlemslande - det katolske Irland, Danmark og Grækenland - refererer indirekte til Gud. Og i Tyskland mener man, at den polske forfatnings formulering kunne være et kompromis. Her tilslutter ”Vi, den polske nation, både de, der tro på Gud som kilden til sandhed, retfærdighed, godhed skønhed, såvel som de, der uden at dele denne tro, respekterer disse universelle værdier med andre kilder” sig forfatningen.

Europas kulturarv
Et andet forslag til EU-forfatningen var en henvisning til Europas fælles kulturelle arv baseret på græsk-romersk filosofi, kristendommen og jødisk-kristne værdier. I en række lande nævnes religiøse samfund andetsteds i forfatningerne som udtryk for religionsfrihed og beskyttelse.

Kun den franske forfatning repræsenterer en direkte ikke-religiøs holdning. Det hedder her, at ”frihed, lighed og broderskab” repræsenterer det franske folks kollektive ideal. Gud findes ikke i forfatningen, der i sin indledning fastslå, at ”Frankrig er en udelelig sekulær demokratisk og social republik”.