Eller man kan pege på Luthers "ølargument": I en prædiken den 10-3 1522 siger han om den måde, den evangeliske prædiken udbredes på: "Ordet har, mens jeg har sovet, og mens jeg har drukket wittenbergsk øl med min Filip og min Amsdorf, bevirket så meget, at pavedømmet er blevet langt mere svagt end om nogen fyrste eller kejser havde ødelagt det". (Se her)


Derimod vil jeg godt pege på en hidtil ret overset konsekvens af denne overensstemmelse mellem det kristne evangelium og de demokratiske værdier. Hvis det er sandt, at ordet virker i frihed, som evangeliet påstår, så er det jo noget, der gælder for alle mennesker. Det er alle mennesker, der er således indrettet, at de påvirkes af sprogets strukturer, det er alle mennesker, der lader sig overbevise af argumenter, det er alle mennesker, der, hvis de får frihed til det, vil lade tanken om, hvad der er retfærdigt og hvad ikke, gøre sig gældende.


Vi er måske vant til at tro, at det kristne menneskesyn kun gælder for kristne. Muslimer ser f. eks. anderledes på mennesket, og dem kan vi derfor lade ude af betragtning. Men det passer jo ikke. Hvis vort menneskesyn er det rette, så fortæller dette syn, hvordan alle mennesker er indrettet, ikke blot, hvordan kristne mennesker fungérer.
For mig at se er islam en religion, der direkte vender sig imod de demokratiske tankegange. Islam var fra begyndelsen en statsdannende religion. Hvor vi i den kristne verden mener, at det, der er retfærdigt, kommer tydeligt frem i den demokratiske diskussion, når den foregår frit, dèr vil muslimerne holde på koranen, som det, der fortæller, hvad der er retfærdigt og hvad ikke.

Hvor vi vesterlændinge føler os nødsaget til i vor diskussion at komme med rationelle argumenter – som Richard Rorty sagde, så er en henvisning til en "åbenbaringssandhed" en "diskussionsstopper" – dèr vil muslimer i deres diskussion, den såkaldte ijtihad, netop henvise til en "åbenbaringssandhed", nemlig den, de påstår ligger i koranen.


Og det betyder måske nok, at islam ikke kan danne grundlag for noget demokrati. Det er i hvert fald, hvad jeg vil påstå, indtil jeg bliver overbevist om noget andet. Men mine første overvejelser om det kristne menneskesyn betyder jo så omvendt, at hvis man spørger: Kan muslimer, som enkeltmennesker, blive gode demokrater? så er svaret et højt og tydeligt: Ja, selvfølgelig!


Når et demokratisk samfund indoptager muslimer som sine medlemmer, så er muslimer selvfølgelig, ligesom mennesker fra andre kulturer, i stand til at forstå og overholde den "demokratiske pagt", dvs i stand til at acceptere, at de får indflydelse på samfundets love og udvikling på lige fod med andre, acceptere, at de kan deltage i diskussionen om samfundets indretning og fremtid ligesom alle andre, og også acceptere, at denne vægtlæggen på sprogets kræfter (den demokratiske diskussion) forudsætter, at man giver afkald på voldsanvendelse.


Da Theo van Gogh blev myrdet i Amsterdam, udtalte imam Fatih Alef, at selvtægt er forbudt. Det var velgørende at høre midt i mange muslimske udtryk for forståelse for morderen. Og når nu svenske muslimer giver udtryk for, at offentliggørelsen af Lars Vilks "hundeportræt" af Muhammed er noget, de nok selv skal tage sig af i det svenske samfund, er det udtryk for det samme begyndende skel mellem europæiske muslimer og mellemøstlige ditto, som synes at være under udvikling.


Men unægtelig står det spørgsmål tilbage at få svar på, hvor længe disse demokratiske enkeltmuslimer kan blive ved med at være muslimer og kalde sig muslimer. Eller: Hvor meget af den oprindelige islam skal de give slip på for at kunne være demokrater? Kan de fortsat fastholde, at koranen er Guds ord?

Den demokratiske diskussion forudsætter, at intet er helligt, alt kan diskuteres. Hvor langt kan muslimerne gå her? Det er stadig uvist. Vi kan måske se et begyndende skel mellem europæiske og ikke-europæiske muslimer, men der synes endnu ikke at være noget skel mellem en euro-islam og al anden islam. Og det skal vi måske heller ikke forvente.

Ricardt Riis' blog findes på riis.religion.blog.dk, hvor du også selv kan kommentere hans indlæg.