ENGLAND: Undervisningsministeriet afviser ønsket om, at en offentlig skole afskaffer religiøs praksis
En engelsk skoleleder, der forsøgte at reducere religionens indflydelse i undervisningen og skabe landets første sekulære offentlige skole, er blevet stoppet af skolemyndighederne. En embedsmand fra undervisningsministeriet lod ham forstå, at noget sådant er ”en politisk umulighed”.
”Tillidskole” uden religion
Skolelederen, Paul Kelley, Monkseaton Highschool i Tyneside, var den første til at tilmelde sin skole regeringens nye pædagogiske flagskib, ”Tillidsskolen”. Han ønsker inden for programmets rammer at sætte spørgsmålstegn ved det lovformelige i at kræve, at eleverne i alle offentlige skoler deltager i daglige ritualer af kristen karakter. Han ønskede også religionsundervisningen ændret til en indføring i flere både religiøse og ikke-religiøse livsopfattelser.
En embedsmand i Undervisningsministeriet lod dr. Kelley forstå, at biskopperne i parlamentets Overhus og regeringen ville blokere for enhver sådan plan. Religion er, tilføjede de, ”teknisk indlejret” i mange aspekter af undervisning.
Daglig religiøs praksis tjekkes
Dr. Kelley mener, at børn har ret til ikke at have nogen speciel religiøs opfattelse. Men skønt mange skoler ikke er klassificerede som religiøse, så mister de alligevel points ved de offentlige kontrolbesøg, hvis de ikke fuldt ud praktiserer den daglige religiøse praksis. Selv er han imod trosbaserede skoler. Det var godt, at Church of England tilbage i historien skabte et skolevæsen, da samfundet endnu ikke påtog sig opgaven. Men i vor moderne tid er der ingen grund til, at disse skoler stadig skal have en religiøs baggrund.
Undervisningsminister Jim Knight mener ikke, at flertallet af skoler har religiøs karakter eller er tilknyttet en bestemt trosretning. Men så længe man lokalt ønsker, at en skole har religiøs tilknytning, støtter det offentlige ud fra forpligtelsen til at give forældrene mulighed for at sende børnene til en skole efter deres eget valg. En talsmand for Church of England afviser at støtte en svækkelse af dette princip og understreger, at England stadig, bevidst eller ej, er et kristent land.