Nu har vort oprindelige ritual, hvor kvinden tager manden til ægte ved en vielse, jo ikke meget med den patriakalske verdensopfattelse i Bibelen at gøre. Ikke desto mindre kunne det måske være på sin plads at gengive Tacitus skriver år 98 e.Kr. i Germania (kap. 18) i oversættelsen af Hans Henrik Lefolii (1819-1908):
”17....Dog er ægteskaberne strenge hos dem; og der er ingen anden del af deres levesæt, man må finde mere priselig. Thi de er næsten de eneste barbarer, der lader sig nøje med een hustru hver, alene med undtagelse af ganske enkelte, som dog i det stykke ikke lader sig lede af sanselig lyst; men deres høje byrd volder, at der er temmelig mange, der søger at få døtre gift med dem.
18. Medgift bringer ikke konen med til ægtemanden, men denne byder sin hustru den. Ved samme lejlighed er forældre og frænder tilstede og prøver og godkender gaverne, og disse er ikke beregnede på at tilfredsstille kvindelig forfængelighed; heller ikke ting, den unge brud kan pynte sig med, men okser og en optømmet hest, så et skjold tillige med en framje 1 og et sværd. Dette er de gaver, manden tager imod sin hustru med; og til gengæld bringer også hun nogle våben med til sin ægtemand. Deri ser de det kraftigste bånd, deri den løndomssvangre hellige indvielse og ægteskabets skytsguder. For at konen ikke skal tro sig stillet uden for enhver tanke om mandige dyder eller for krigens tilskikkelser, advares hun allerede ved indvielsen af det begyndende ægteskab om, at hun kommer for at stå ski husbond ved siden under møjsommeligheder og farer, for i fred og i våbenkamp at dele lidelser med ham, og for at gøre ham følgeskab til vovelig færd. Dette ligger der et fingerpeg om i de sammenkoblede okser, den opsadlede hest og de våben, hun har fået; under sådanne vilkår skal hun leve, under sådanne føde børn til verden; det, hun selv tager imod, det skal hun afgive til sine børn i ukrænket og uplettet stand; det skal hendes sønnekoner tage imod og igen afgive til hendes børnebørn”.
Jeg har skrevet om vort oprindelige vielsesritual i afsnittet ”At tage til ægte med vielse og brudeløb (bryllup)”:
http://www.verasir.dk/show.php?file=chap21-1-4.html#toc100
mvh
Flemming
(aka Odinkarr)
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Ægteskabet på bibelens tid til din ven.
Ægteskabet på bibelens tid
Der findes ikke i Det Gamle Testamente en samlet og entydig ægteskabslovgivning, men ægteskabet findes omtalt nogle steder i Moseloven, og desuden kan vi udlede, hvilken praksis der var ud fra de bibelske fortællinger, skriver cand. theol. Bodil Skjøtt.
- sxc.hu
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
I dette svar fortæller cand. theol. Bodil Skjøtt om, hvordan monogami langsomt afløste polygami indtil det omkring år 1000 helt blev afskaffet ved lov
Spørgsmål:
Vi sidder nogen stykker og har en studiegruppe omkring Romerbrevet, hvor Paulus bl.a. bruger et billede med ægteskabet. Det lader til, at det er en selvfølgelighed indenfor jødedommen i Det nye Testamente, at ægteskabet er mellem én mand og én kvinde.
Men hvornår blev dette en selvfølgelighed? Patriarker og konger i GT havde jo flere koner.
Venlig hilsen
Flemming Thomsen
Svar:
Annonce
Der findes ikke i Det Gamle Testamente en samlet og entydig ægteskabslovgivning, men ægteskabet findes omtalt nogle steder i Moseloven, og desuden kan vi udlede, hvilken praksis der var ud fra de bibelske fortællinger.
Heraf fremgår det, at det var almindeligt at have flere koner, og lovgivningen baserer sig da også på polygami, som var den normale ægteskabsform i Orienten.
At det var således har ikke mindst med de økonomiske forhold at gøre, hvor det var svært for en voksen kvinde ikke at høre til i et ægteskab.
Ægteskabet er en social institution og forholdet mellem en mand og en kvinde har til formål at bringe familier sammen og føre slægten videre. I jødedom taler man da også om ægteskabet som en kontrakt.
Man kan læse skabelsesberetningen således, at det ideelle eller oprindelige var et forhold mellem én mand og én kvinde, men de sociale forhold har sikkert været årsag til, at polygami blev den almindelige familie-indretning.
Dertil kommer, at politiske alliancer kunne besegles ved indgåelse af ægteskab mellem kongen fra den ene stat og datteren fra den anden. Mosebøgerne advarer dog mod at kongen har flere hustruer for ”at hans hjerte ikke skal blive delt” (5 Mos 17). Måske ligger der her en hentydning til at fremmede hustruer også førte deres egne guder med sig, sådan som vi kender det fra beretningen om kong Akab og dronning Jesabel i 1 Kongebog.
Vi sidder nogen stykker og har en studiegruppe omkring Romerbrevet, hvor Paulus bl.a. bruger et billede med ægteskabet. Det lader til, at det er en selvfølgelighed indenfor jødedommen i Det nye Testamente, at ægteskabet er mellem én mand og én kvinde.
Men hvornår blev dette en selvfølgelighed? Patriarker og konger i GT havde jo flere koner.
Venlig hilsen
Flemming Thomsen
Svar:
Heraf fremgår det, at det var almindeligt at have flere koner, og lovgivningen baserer sig da også på polygami, som var den normale ægteskabsform i Orienten.
At det var således har ikke mindst med de økonomiske forhold at gøre, hvor det var svært for en voksen kvinde ikke at høre til i et ægteskab.
Ægteskabet er en social institution og forholdet mellem en mand og en kvinde har til formål at bringe familier sammen og føre slægten videre. I jødedom taler man da også om ægteskabet som en kontrakt.
Man kan læse skabelsesberetningen således, at det ideelle eller oprindelige var et forhold mellem én mand og én kvinde, men de sociale forhold har sikkert været årsag til, at polygami blev den almindelige familie-indretning.
Dertil kommer, at politiske alliancer kunne besegles ved indgåelse af ægteskab mellem kongen fra den ene stat og datteren fra den anden. Mosebøgerne advarer dog mod at kongen har flere hustruer for ”at hans hjerte ikke skal blive delt” (5 Mos 17). Måske ligger der her en hentydning til at fremmede hustruer også førte deres egne guder med sig, sådan som vi kender det fra beretningen om kong Akab og dronning Jesabel i 1 Kongebog.
Den generelle tendens er, at polygami afløses af monogami efterhånden som det sociale liv bliver mere og mere kompleks. Jo rigere og jo mere sofistikeret samfund blev, jo mere vandt det monogame ægteskab frem.
Dog kan man læse saddukæernes spørgsmål til Jesus (I Mark 12) om de afdøde brødre, der alle har giftet sig med den samme kvinde og, hvem der så skal have hende som hustru i opstandelsen, som et udtryk for polygami – eller rettere svogerægteskab.
Formålet med svogerægteskabet var at sikre at ens egen familie ikke gik til grunde (5 Mos 25 og Ruth 4). Det må forudsættes, at mændene allerede var gift, da de gifter sig med kvinden. Men selv om dette var omtalt i Moseloven havde praksis på dette punkt også ændret sig på Jesu tid. Nogle rabbinere advarer endda imod det. Ikke mindst hvis der er stor aldersforskel på de to.
På NT’s tid var det monogame ægteskab det almindelige også blandt jøder. Alligevel skal vi helt frem til omkring år 1000 før polygami endelig afskaffes ved lov. Men derudaf kan vi ikke læse, at det har været praktiseret i så lang tid. Det har det ikke.
Bodil Skjøtt
cand. theol. og generalsekretær i Den Danske Israelmission.
Du kan læse andre indlæg skrevet af Bodil Skjøtt her.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce