Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kan man høre engle tale? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan man høre engle tale?

Englekort bygger på forestillingen om, at engle kan hjælpe mennesker og guide os gennem livet.

- Arkiv

Kommenter Hold mig opdateret

Englekort anvendes i dag som en metode til at modtage guddommelige budskaber

Engle er himmelske væsner, som bringer budskaber fra Gud til mennesker. I Bibelens fortællinger henvender englene sig direkte til mennesker, der både ser og hører dem.

En ny undersøgelse foretaget for Kristeligt Dagblad viser, at 43 % af danskerne tror på, at der findes engle. Men hvordan møder det moderne menneske engle i dag? En metode, som anvendes af mange til at høre englenes budskaber, er de såkaldte englekort.

Englekort bygger på forestillingen om, at engle kan hjælpe mennesker og guide os gennem livet. Der findes adskillige variationer inden for englekort. Nogle er ganske små stykker papir, hvor der kun står et enkelt ord skrevet. Det kan være ordet kærlighed eller venskab. Andre typer af englekort har en længere tekst med tilhørende billede.

Tanken ved begge typer englekort er, at man ved at trække et englekort kan få hjælp fra englene i bestemte situationer og i konkrete spørgsmål. Det kan også være, at der er et mere generelt budskab, som har mere med en form for selvudvikling at gøre.

Annonce
Doreen Virtue, som har udgivet flere sæt af englekort, kalder sine kort for orakelkort og præsenterer dem som en daglig vejledning fra dine engle.

- Dine skytsengle er altid hos dig, også når du ikke er opmærksom på deres tilstedeværelse. Disse engle ønsker at hjælpe dig med alle aspekter af dit liv. Men fordi du har en fri vilje, kan disse engle kun hjælpe dig, hvis du beder om deres bistand. Engle er stærke og kærlige guddommelige sendebud, der ikke er begrænset af tid og rum. Derfor kan de til hver en tid hjælpe dig med alt, hvad du har brug for – det være sig stort eller småt, skriver Doreen Virtue i vejledningen til nogle af sine englekort.

Fremgangsmåden, når man anvender englekort, er, at man blander kortene og trækker et tilfældigt englekort. Forud kan man stille et specifikt spørgsmål, eller man kan blot spørge, hvad englene vil fortælle netop nu.

- Vi sender vældige bølger af kærlighed ind i dit hjerte og sind for at vække din kærlighed til selve livet. Din klare beslutning om at acceptere og nyde romantik har affødt denne genopvækkelse. Giv dig selv lov til spontant at fejre kærligheden i alle dens prægtige afskygninger. Sådan lyder et eksempel fra Doreen Virtues englekort.

Indbydende ser de ud, englekortene. Smukke farver, guldkanter og meditative billeder. Budskaberne er positive og holdt i generelle vendinger, der uden større besvær kan forenes med bibellæsning og den kristne tros indhold. Englekort er blevet et redskab blandt mange andre for den moderne søgende.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Kan man høre engle tale?

Anonym, publiceret d.07/10 12:17 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man høre engle tale?
Jeg har skrevet det før, men skriver det gerne igen. Ja. vi har alle en skysengel, også selvom vi slet ikke er opmærksomme på denne. Da jeg blev alvorlig syg af leddegigt- uden at vide, hvad det var, havde jeg bestilt en rejse. Jeg skulle rejse alene, tåbeligt-når nu jeg faktisk var så syg- SÅ MIN SKYTSENGEL STOPPEDE MIG- faktisk faldt jeg i mit ege køkken-og- i det øjeblik jeg kommer op igen-SER jeg denne gang et glimt af min skytengel-TAK for hjælpen- jeg tvivler aldrig mere på min dejlige engel-Jeg afbestilte min rejse-og få dage kom jeg hospitalet-men har det nu OK-
Bjoergit
Del Link

Re: Kan man høre engle tale?

Anonym, publiceret d.07/10 12:44 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man høre engle tale?
Det tror jeg faktisk på ,men hvem siger det er en skytsengel?

Det jo noget vi selv har fundet på.
Del Link

Re: Kan man høre engle tale?

Verner Christiansen, publiceret d.07/10 12:59 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man høre engle tale?
Mange tak Bjorgit.Du er en af mine.Vi er helt enige.Jeg husker vi talte lidt sammen,jeg tror det er et halvt år siden,men hvi or blev du af???Kom frem af busken kære ven.Vi mangler sådan nogle som dig.Jeg føler mig mere og mere ensom her-kun meget få bakker mig op.80% forstår mig overhovedt ikke .Jeg skal skære det hele ud i pap,og jeg har snart ikke mere pap.Tænk over det .Kan du have en god søndag.Kom nu snart med næste indlæg.Du kan kigge på mine- så ved du hvor du har mig.

m.v.h. Verner.
Del Link

Re: Kan man høre engle tale?

Kristian Pedersen, publiceret d.07/10 13:48 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man høre engle tale?
Kære Verner.

Jeg er lidt ked af, at du føler dig ene her på debatten. Det er rigtigt, at mange ikke kan følge dig, når du skriver om åndsvidenskaben. Det kan jeg heller ikke.

Men det er jo kun dine meninger på dette specielle område, som kun få kan følge dig i. Det er jo ikke mennesket Verner, som vi tager afstand fra. Når man læser mellem linierne i dine indlæg, tegner der sig et kærligt og medfølende menneske med humoristisk sans.

Personligt betragter jeg dig som en slags penneven blandt ganske mange andre pennevenner. Jeg har vistnok engang skrevet til dig, at du kunne være en hyggelig gut at sidde sammen med i skyggen af et træ og drikke en øl med sidevogn.

Så kunne vi udveksle anekdoter, som vi af og til har gjort her på nettet. Der er da nogle af dine anekdoter, som jeg har indlemmet i mit eget repertoire.

Det gælder for eksempel den om den unge pige fra byen, der var gode venner med en genert ung landmand. Da de gik på marken og kiggede på den unge landmands dyr, så de en ko, der stod sammen med sin kalv.

Koen og kalven gned deres muler kærligt mod hinanden. Dette fik den generte unge mand til at sige: »Det kunne jeg altså også godt tænke mig.«

»Det kan du da bare gøre«, sagde pigen, »det er jo din egen ko«.

Det, som jeg mener, kære Verner, er, at vi som pennevenner her på debatforumet ofte har gode oplevelser med hinanden, som vi bringer med os og husker, når vi rejser os fra computeren. Af sådanne pennevenner mener jeg personligt at have ganske mange på vort forum.

Vi er derfor ikke så alene, som vi undertiden kan føle os. En anden sag er så, at vi undertiden er oppe at slås, så det fyger om ørerne på os. Det er næsten, ligesom det var hjemme på Østermarken for tres år siden.

Vi fire drenge kunne slås indbyrdes, så det føg, men hvis blot én af os kom i klammeri med skarnsknægtene ovre fra den anden side af den store mose, stod vi alle fire ryg mod ryg og tævede de formastelige, der gik og trak vore ruser op af vandet og stjal fiskene.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen
Del Link

Re: Kan man høre engle tale?

Verner Christiansen, publiceret d.07/10 15:07 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man høre engle tale?
Hej Kristian.Mange tak for dine ord.Jeg ligger tit og tænker på dig om natten fordi jeg ikke kan sove-ja nu må du ikke misforstå mig.Sagewn er den at jeg ligger og hører på musikkasetter,faktisk fra den gang vi var unge.pragtfuld musik dengang-det er der ikke mere-det er ikke meget der er værd at høre mere.prøv at tænke tilbage -hvad med musik fra Kilden i Ålborg-jeg husker min mor blev helt vild. nu skal vi høre fra kilden i Ålborg råbte hun.og hvad med Svend Nicolaiusen---Åge Juul Thomsen.Jeg elsker musik af Lumbye af Straus,hvad med middagsmusikken fra Wiwec.Nej de tider kommer aldrig igen.Jeg savner den musik,godt at jeg har noget på bånd.Kære Kristian vi forstår at snakke historie og det er godt.vi kunne ikke drømme om at skændes,vi er gamle begge 2 og forstår meget af det de andre ikke forstår.

m.v.h. Verner.
Del Link

Re: Kan man høre engle tale?

Kristian Pedersen, publiceret d.07/10 15:24 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man høre engle tale?
Kære Verner.

Tak for svaret. Jeg blev helt nostalgisk, da du omtalte middagskoncerten fra Wivex. Vi spiste altid middagsmad klokken tolv, og samtidig lyttede vi til radioen. Det var en Herofon med tre rør, og jeg husker stadig den gribende udsendelse fra BBC over mellembølge den fjerde maj om aftenen i 1944.

Som sagt lyttede vi til middagsradioen. Først kom rådhusklokkerne og derefter ofte middagskoncerten fra Wivex. Man hørte speakeren sige: 'Mine damer og herrer. De lytter til midddagskoncerten fra Wivex med kapelmester Teddy Petersen og hans orkester. Vi spiller nu Bjarne Høyers populære foxtrot Blodrøde Roser.'

I pauserne hørte man diskret klirren af knive og gafler, samt dæmpet og kultiveret samtale mellem gæsterne, før det næste nummer blev spillet.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen
Del Link

Re: Kan man høre engle tale?

Anonym, publiceret d.07/10 21:34 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man høre engle tale?
Hej Kristian og Verner


Ej det er altså lidt hyggeligt at i sådan taler gamle dage. Og LOL, ja for jeg husker faktisk både Teddy Petersen og Svend Nicolaisen. Og hvad med Palmehaven? Det må i da også kunne huske. Ja nu bliver jeg også helt nostalgisk.

Jeg var ikke ret gammel, men jeg husker tydeligt min mor gå og tralle til Svend Nicolaisen. Noget der faktisk er lidt morsomt var, at hun trallede løs til nissernes hornorkester, (er det sådan det hedder?) Lige inden vi tog afsted til tirsdagsmødet. Ja jeg hører melodien i mit hoved nu.

Det er som at blive sat år tilbage. Mathinus hed faderen der holdt bogstudiet i Allerød/Lillerød dengang. Han havde en søn jeg legede en del med sammen med nogle andre børn fra menigheden der boede næsten naboer. Ja det sætter minder igang.

Men så blev jeg ung og så var det radio Luxemborg,Susy Quatro, Slade, Sweet, Donny Osmond og jeg husker også ELO, Manfred Man, Toto, Dire Strait ja der var vist mange andre.

Men barndommens melodier, dem i husker og holder af. Dem har jeg altså også kendt og de vækker minder også hos mig. Smiler, for så så meget oppe i alderen føler jeg mig da heller ikke. Men det var skønt at blive mindet om disse tider.

Min mor og mormor har altid været til fest og farver. Så sent som for få dage siden, fortalte vores søn, at han kunne ikke forestille sig mormor være sur på nogen. Nej mormor er nemlig og har altid været meget sød og sjov af natur. Og deri har han ret. Hun kunne komme dansende ind i stuen med bakken med te. Og hun har altid bare været et menneske. Uden forbehold og uden at dømme nogen, også selv om hun er blevet ydmyget.

Sådan er min mor. Jeg elsker hende så meget. Hvilket jeg ikke lader mange øjeblikke gå uden at fortælle hende.

Ja det er så en hyldest til min mor. Og det var ikke min mening at skrive alt dette. Men nu er det skrevet, og jeg har siddet nu i nogle minutter og overvejet om det skulle sendes. I kender nok godt følelsen af, hvordan bliver det modtaget. Men nu sender jeg det og håber meget at det bliver modtaget i den ånd det er sendt. For ikke bare min mor men også min far, der er meget ydmyge mennesker, fortjener at blive nævnt offentligt, om det så bare er på et debatforum.

Håber meget at i forstår mig ret. Fik bare så meget lyst til at fortælle om lidt om mine forældre og lidt om mine barndomsminder.

Kærlig hilsen Manjana
Del Link

Re:Skytsengle ?

disciple, publiceret d.07/10 23:40 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man høre engle tale?
Hwj anonym

Citat:


Og der findes to slags engle: Almindelige engle og skytsengle. Skytsengle
er skudt ud af kanoner. Dem er der lidt mere fart på. Og så er de ofte
lidt mere stive i håret.
(Anne Sophie 6 år)


Citat slut.

Kommentar:
Nej, man kan ikke høre engle tale som mennesker, De er Guds sendebud.

mvh
disciple
Del Link

Re: Kan man høre engle tale?

Anonym, publiceret d.08/10 08:29 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man høre engle tale?
Hej anonym, (kald dig eet eller andet)

Jeg vil gerne kommentere dit indlæg. Nu siger du ikke, at du hørte din skytsengel tale, men du "så et glimt". Er det korrekt forstået?

Jeg vil derfor begynde med at fortælle dig hvordan Bibelen ser på det spørgsmål.

Her kommer det:

2.Kongebog kap. 6 vers 13: ”Da sagde han: "Gaa hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende Folk ud og lade ham gribe!" Da det meldtes ham, at han var i Dotan, 14, sendte han Heste og Vogne og en stor Hærstyrke derhen; og de kom ved Nattetide og omringede Byen.

15 Næste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byen omringet af en Hær og Heste og Vogne. Da sagde hans Tjener til ham: "Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?"

16 Men han svarede: "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!"


17 Og Elisa bad og sagde: "HERRE, luk hans Øjne op, saa han kan se!" Da lukkede HERREN Tjenerens Øjne op, og han saa, at Bjerget var fuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.
Citat slut.

Kommentar:

Nu vil jeg så fortælle dig hvordan Bibelen beretter om personer (her, Daniel) der både ser, men også høre en engel tale.

Det fremgår af beretningen, at det er ikke alle der ser og høre. Men ”det” findes og det er faktisk det jeg ville fortælle dig. Så du er ikke forkert på den.

Daniels bog kap. 10:

10 Daniels syn ved Tigrisfloden,

I perserkongen Kyros' tredje regeringsår fik Daniel med tilnavnet Beltsazzar en åbenbaring i form af et syn, der handlede om fremtidige begivenheder. Synet varslede, at der skal komme tider med krig og trængsel og lidelse. Denne gang forstod Daniel imidlertid, hvad synet betød. Han beretter:

2Synet kom på et tidspunkt, hvor jeg netop havde gennemgået en sørgeperiode på tre uger. 3Jeg havde ikke rørt kød og vin, jeg havde kun spist det mest nødvendige, og jeg havde ikke brugt nogen hudsalve overhovedet.

4En dag først i april stod jeg ved Tigrisflodens bred. 5Jeg kiggede op, og pludselig fik jeg øje på en mand med linnedklæder og med et bælte af det pureste guld om livet. 6Hans krop lyste som juveler, hans ansigt strålede som lyn, hans øjne flammede som ild, hans arme og ben skinnede som poleret bronze, og hans stemme rungede som råbet fra en stor menneskemængde.

7Jeg var den eneste, der havde dette syn; mine ledsagere så ikke noget, men alligevel fyldtes de af en uforklarlig frygt og skyndte sig at søge skjul.

8Derfor stod jeg alene tilbage. Ansigt til ansigt med dette frygtindgydende syn stod jeg ribbet for fysisk styrke, mit ansigt var ligblegt, og jeg havde ikke kræfter til at røre mig ud af stedet.

9I samme øjeblik han begyndte at tale, besvimede jeg og faldt til jorden. 10Men en hånd rørte mig og hjalp mig op på mine skælvende knæ.

11Da sagde han til mig: »Daniel, Gud elsker dig så højt! Rejs dig og lyt omhyggeligt til det, jeg har at sige dig! Gud har sendt mig til dig!« Så rejste jeg mig - stadig rystende af skræk.

12»Vær ikke bange, Daniel,« fortsatte han, »allerede den første dag, du besluttede at bede om indsigt og at ydmyge dig for din Gud, blev bønnen hørt. Jeg er kommet som svar på din bøn. 13Men i tre uger har den mægtige åndsmagt, der styrer det persiske rige, blokeret vejen for mig. Da kom Mikael, en af lederne i den himmelske hær, mig til hjælp, så det lykkedes mig at gennembryde den mur, hvormed den dæmoniske fyrste omgiver det persiske rige. 14Nu er jeg her for at fortælle dig, hvad der skal ske med dit folk i den sidste tid; for synet henviser til de sidste tider.«

15Mens han sagde dette, stod jeg stum med bøjet hoved. 16Da rørte en hånd - det lignede en menneskehånd - mine læber, og jeg fik mælet igen. »Herre,« svarede jeg ham, »synet af dig har gjort mig skrækslagen, og jeg føler mig afkræftet og udmattet. 17Hvordan kan det tillades et usselt menneske som mig at sige noget i din nærhed, herre? Jeg har tabt både vejr og mæle, så der ikke er kræfter tilbage i mig!«

18Så rørte han, der lignede et menneske, ved mig igen; og jeg mærkede, hvordan jeg atter kom til kræfter.

19»Gud elsker dig højt!« sagde han, »vær derfor ikke bange. Tag det kun roligt og vær frimodig og stærk!« Disse ord styrkede mig og gav mig mod til at sige: »Tal kun, herre, for du har styrket mig!«

20»Ved du, hvorfor jeg er kommet?« spurgte han. »Snart skal jeg vende tilbage og kæmpe imod åndsfyrsten over Persien, og når det er overstået, skal Grækenlands åndsfyrste træde ind på arenaen. 21Den eneste, der hjælper mig i kampen imod dem, er Mikael, der kæmper på jeres side ved at bakke mig op i kampen. Men inden jeg vender tilbage, skal jeg fortælle dig, hvad der står skrevet i Sandhedens Bog.
Citat slut.

Venlig hilsen

en lille stemme.
Del Link

Re: Kan man høre engle tale?

Verner Christiansen, publiceret d.08/10 09:10 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan man høre engle tale?
Hej Manjana.Tak for dit indlæg om fortiden.Som du ser kan nettet bruges til andet end at disk, religion.Den hed nissernes vagtparade,den melodi du ikke kan huske.Den bliver spillet hver år til jul.Jeg er vild med den,den sætter også minder igang hos mig.for 30 år siden da min kone var meget syg af kræft,husker jeg at de spillede den op mod jul-og jeg tænkte hvordan mon julen bliver i år? så græd jeg,så når jeg hører den kommer der følelser frem.Min søn der er på din alder holder af klassisk musik, men det siger ikke mig noget.Lige for tiden ligger jeg om natten og hører kasettebånd,som især består af dansemusik-det er dejlig afslappende.Musik er meget vigtigt for ens befindende lige så vigtigt som motion.Kære Manjana.Kan du have en god dag med god musik

m.v.h. Verner.
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock