Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Luther så den forklædte antikrist til din ven.
Luther så den forklædte antikrist
Luther ønskede på ingen måde at gøre oprør mod paven. Han gjorde oprør mod den måde, afladshandelen foregik på, skriver Ricardt Riis.
- Arkivfoto
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Cand. theol. og pensioneret sognepræst Ricardt Riis skriver om, hvorfor det kom til et brud mellem katolikker og protestanter i renæssancetiden
Spørgsmål:
Hej!
Jeg sidder og skriver opgave om protestantisme og katolicisme - og jeg har 2 spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
1. Hvilken rolle spillede hhv. protestantisme og katolicisme i renæssancetiden?
2. På hvilken baggrund "hævder" katolikkerne og protestanterne, at det er netop dem, der har den rette opfattelse indenfor kristendomforståelsen?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen,
Nina Sand, Svendborg Gymnasium.
Annonce
Svar:
Kære Nina Sand!
Desværre er historien ikke indrettet sådan, at den kan give svar på alle de spørgsmål, vi stiller. Det gælder også dine spørgsmål. Men ad nogle få krogveje kan man nok alligevel aflevere noget, der ligner et svar.
Luther ønskede på ingen måde at gøre oprør mod paven. Han gjorde oprør mod den måde, afladshandelen foregik på. Og paven ville have ham til at holde mund, fordi han med sine 95 teser og de efterfølgende skrifter rokkede ved en hidtil sikker indtægtskilde for paven: afladen.
Imidlertid blev Luther ikke mindst i kraft af de forsøg, der blev gjort på at bringe ham til tavshed, klar over, at der var noget rivende galt med Romerkirken. Den ville ikke lytte, den ville ikke argumentere imod Luther, ikke fortælle ham, hvad galt han havde gjort, og hvad han skulle tilbagekalde. Derfor voksede der hos Luther en mistanke frem, en mistanke om, at paven var antikrist, altså at han var den skinbarlige djævel selv, der blot havde klædt sig pænt på i en nydelig pavedragt. Det var altså i virkeligheden djævelen selv, der sad i toppen af kirken og ledede den.
Hej!
Jeg sidder og skriver opgave om protestantisme og katolicisme - og jeg har 2 spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
1. Hvilken rolle spillede hhv. protestantisme og katolicisme i renæssancetiden?
2. På hvilken baggrund "hævder" katolikkerne og protestanterne, at det er netop dem, der har den rette opfattelse indenfor kristendomforståelsen?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen,
Nina Sand, Svendborg Gymnasium.
Kære Nina Sand!
Desværre er historien ikke indrettet sådan, at den kan give svar på alle de spørgsmål, vi stiller. Det gælder også dine spørgsmål. Men ad nogle få krogveje kan man nok alligevel aflevere noget, der ligner et svar.
Luther ønskede på ingen måde at gøre oprør mod paven. Han gjorde oprør mod den måde, afladshandelen foregik på. Og paven ville have ham til at holde mund, fordi han med sine 95 teser og de efterfølgende skrifter rokkede ved en hidtil sikker indtægtskilde for paven: afladen.
Imidlertid blev Luther ikke mindst i kraft af de forsøg, der blev gjort på at bringe ham til tavshed, klar over, at der var noget rivende galt med Romerkirken. Den ville ikke lytte, den ville ikke argumentere imod Luther, ikke fortælle ham, hvad galt han havde gjort, og hvad han skulle tilbagekalde. Derfor voksede der hos Luther en mistanke frem, en mistanke om, at paven var antikrist, altså at han var den skinbarlige djævel selv, der blot havde klædt sig pænt på i en nydelig pavedragt. Det var altså i virkeligheden djævelen selv, der sad i toppen af kirken og ledede den.
En sådan pave skal man naturligvis ikke adlyde. Og i sine såkaldt reformatoriske skrifter fra efteråret 1520 beskrev Luther en række områder, hvor man burde nægte at adlyde paven. Næsten samtidig var bullen mod Luther klar og blev udsendt i Tyskland. Og så var der krig på kniven.
Men der var ikke tale om nogen territorialkrig, det var en krig om autoritet: Lå det grundlag, kirkens folk skulle prædike efter og træffe deres afgørelse efter, i skriften, eller lå det hos paven?
Lutheranerne, som de lidt senere blev kaldt, mente det første, papisterne, betegnelsen for tilhængere af pavedømmet, det sidste. Midt imellem var så det store flertal, som først langsomt tog stilling for og imod Luther.
Jeg har hele tiden undret mig over den hast, hvormed Luthers tanker udbredtes. Erasmus af Rotterdam, den store humanist, har sikkert beredt vejen for ham. Man ville i renæssancen tilbage til kilderne, og det samme ville Luther; nadveren, f. eks., ville han reformere efter den oprindelige nadver, som den er beskrevet i det ny testamente. Men alligevel.
En stor hjælp fik Luthers forkyndelse gennem hans optræden på rigsdagen i Worms. Den pavelige gesandt modsatte sig at indkalde Luther i det hele taget, men det ville kejseren og fyrsterne ikke gå med til. Dog det blev ordnet sådan, at der ikke skulle foregå nogen diskussion.
Så Luther fik blot forelagt sine skrifter og blev spurgt, om han anerkendte dem, og derefter, om han ville tilbagekalde dem. Alligevel lykkedes det Luther at få afleveret dels en længere forklaring, dels en kort bekendelse. Og billedet af den frygtesløse munk overfor alle prælaterne og fyrsterne blev siddende længe i europæernes bevidsthed.
Så stor indflydelse havde Luther, at da den store ærkebiskop Albrecht af Mainz ville åbne en udstilling af afladsgivende relikvier i Halle, men hørte, at Luther ville skrive et skrift imod ham, trak han sine planer tilbage og sendte Luther et undskyldende brev. Se martin.luther.dk.
Og dog var det jo katolikkerne, der sad på magten, og det gav sig bl. a. det udslag, at de brændte to af Luthers tilhængere på bålet i Bruxelles den 1-7 1523. Luther var dybt rystet, men skrev et trøstebrev til nederlænderne. Heri forekommer en salme, der nok må siges at være én af de bedste salmer, han har skrevet. Den fik dog ikke stor udbredelse blandt lutheranerne, formentlig fordi martyriet – heldigvis kan man sige – ikke blev særlig kendetegnende for de lutherske. Se martin.luther.dk.
Men sådan, så nogenlunde, var altså den rolle, som henholdsvis protestanter og katolikker spillede i begyndelsen af den kirkelige skilsmisse.
Så spørger du, på hvilken baggrund katolikkerne og protestanterne hævder, at det er netop dem, der har den rette opfattelse indenfor kristendomsforståelsen?
Også det kan kirkehistorien give svar på, omend ad omveje.
Noget af det, der var diskussionens omdrejningspunkt i 1500-tallet, var spørgsmålet om pavens magt. Luther blev i oktober 1518 indkaldt til forhør hos kardinal Cajetan i Augsburg og opfordret til at tilbagekalde.
Han spurgte, meget naturligt, hvad han skulle tilbagekalde og hvorfor han skulle tilbagekalde, og der udviklede sig, imod Cajetans hensigt, en vis form for diskussion. Herunder sagde Cajetan: Véd du ikke, at paven har magt over alle ting? Luther svarede: Undtagen skriften.
Og det viser sådan set uenigheden mellem lutheranere og katolikker, og det er vist også et punkt, hvor uenigheden har holdt sig til vore dage. Vi lutheranere kan ikke anerkende, at noget menneske har myndighed til at afgøre de stridigheder om f. eks. den rette fortolkning af skriften, som vi uvægerlig løber ind i.
Vi må lade diskussionen løbe til ende, og herunder lade enhver danne sig den overbevisning, han finder sand. Nogen ydre autoritet kan ikke afgøre det for ham, heller ikke paven.
Jeg er ikke helt klar over, hvordan katolikkerne ser på sagen i vore dage. Men efter Luthers diskussion med Cajetan, hvor blandt andet ét bestemt spørgsmål havde været oppe og vende, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt Kristi overskydende fortjenester indgik i den skat af overskydende gode gerninger, som paven forvaltede – et spørgsmål, som hidtil havde været uafgjort – udsendte paven egenmægtigt en bulle, der afgjorde sagen.
Det var det, der fik Luther til første gang at lufte den tanke, at paven var antikrist, eller at antikrist huserede i pavens nære omgivelser. (Se martin.luther.dk )
Og som sagt: Vi vil stadig mene, at enhver diskussion skal være fri, og at ingen, lærd eller ulærd, gejstlig eller læg, er hævet over andre i den diskussion.
Men jeg mener ikke, at vi af den grund behøver fratage katolikker kristennavnet, og den diskussion, som vi anbefaler, den frie diskussion uden pavelig indblanding, foregår da også med brask og bram indenfor den katolske kirke; ikke blot har mange katolske forskere ydet en stor indsats i den nytestamentlige forskning, mange har også været – og er – til stor hjælp i den kirkehistoriske forskning, sågar endda i Luther-forskningen.
Er det for indviklet? Beklager, men virkeligheden er af og til uforskammet indviklet.
Venlig hilsen
Ricardt Riis
Cand.theol. og pensioneret sognepræst. Bestyrer af hjemmesiden www.martinluther.dk
Du kan læse og kommentere Ricardt Riis' bloginlæg på http://riis.religionblog.dk
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Læs artiklen bag debatten her: Luther så den forklædte antikrist
Kære Richardt Riis. I dit svar skriver du: "Jeg er ikke helt klar over, hvordan katolikkerne ser på sagen i vore dage" - men det er nu ikke så svært at finde ud af. Alle redegørelserne fra Andet Vatikankoncil findes på hjemmesiden http://www.katolsk.dk, og man kan også med fordel kigge i KKK (Den Katolske Kirkes Katekismus), som udkom i januar i dansk oversættelse, og som utvivlsomt findes på det lokale bibliotek. - Med de venligste hilsener fra Erling Tiedemann
Læs artiklen bag debatten her: Luther så den forklædte antikrist
Kære Erling Tiedemann!
Jeg skylder vist at sige, at mit svar er den ene halvdel af et todelt svar, hvoraf det andet svar, det fra katolsk side, ikke er kommet endnu. Derfor har jeg skrevet, som jeg gjorde, i sikker forvisning om, at der nok senere ville blive rådet bod på min uvidenhed.
Jeg har været inde og kikke på den hjemmeside, du anbefaler. Men det er jo altid sin sag at diskutere med en forud fastlagt tekst. Det minder lidt om den oplevelse, man af og til kan have på internettet, hvor man stilles overfor en række valg, men ikke synes, at de muligheder, man får forelagt, svarer til det, man vil sige. Sådan mangler jeg oplysning om, hvorvidt paven tænkes at have nogen myndighed over, hvad der kommer ud af skriftudlægningen.
Det er jo altid morsommere at diskutere med levende mennesker.
Venlig hilsen
Ricardt Riis.
Jeg skylder vist at sige, at mit svar er den ene halvdel af et todelt svar, hvoraf det andet svar, det fra katolsk side, ikke er kommet endnu. Derfor har jeg skrevet, som jeg gjorde, i sikker forvisning om, at der nok senere ville blive rådet bod på min uvidenhed.
Jeg har været inde og kikke på den hjemmeside, du anbefaler. Men det er jo altid sin sag at diskutere med en forud fastlagt tekst. Det minder lidt om den oplevelse, man af og til kan have på internettet, hvor man stilles overfor en række valg, men ikke synes, at de muligheder, man får forelagt, svarer til det, man vil sige. Sådan mangler jeg oplysning om, hvorvidt paven tænkes at have nogen myndighed over, hvad der kommer ud af skriftudlægningen.
Det er jo altid morsommere at diskutere med levende mennesker.
Venlig hilsen
Ricardt Riis.
Læs artiklen bag debatten her: Luther så den forklædte antikrist
"Jeg er ikke helt klar over, hvordan katolikkerne ser på sagen i vore dage. " - Riis.
Ja det står klart og tydelig for enhver, at du hverken har sat dig ind i det ene eller det andet.. dit indlæg er jo som taget ud af middelalderen.. alle de samme misforståelser og tåbeligheder som man for længst har anerkendt protestanter og katolikker imellem, synes du ikke at have noget kendskab til.. og sikkert heller ikke interesse for, da du ikke gør god research inden du svarer på et spørgsmål.
Jeg synes til stadighed det er dybt forargeligt, at man roser sig af vores høje teologi-uddannelse i Danmark.. sprog kan man, halleluia, men sætte sig ind i den anden side af sagen i reformationsproblematikken er et særsyn på vore egne, hvorfor så unuancerede synspunkter som dine, kommer for orde af ellers anstændige mennesker flere hundrede år efter...
Vil du have et lynkursus i katolicisme (bla ideen om pavedømmet kunne du godt trænge til at lære lidt om) vil jeg anbefale dig at at lytte til dette program.. det er en time givet godt ud: http://www.catholic.com/radio/calendar_search.php
(Du kan søge på et tema som fx. sola scriptura eller pope... jeg vil anbefale Scott Hahn eller Tim Staples .. de er begge konverteret fra evangelisk til katolsk kristendom).
Det er en ommer..
Venlig hilsen og Guds Fred.
Ina Bach (konvertit til den katolske kirke fra den lutherske og stud. theol)
Ja det står klart og tydelig for enhver, at du hverken har sat dig ind i det ene eller det andet.. dit indlæg er jo som taget ud af middelalderen.. alle de samme misforståelser og tåbeligheder som man for længst har anerkendt protestanter og katolikker imellem, synes du ikke at have noget kendskab til.. og sikkert heller ikke interesse for, da du ikke gør god research inden du svarer på et spørgsmål.
Jeg synes til stadighed det er dybt forargeligt, at man roser sig af vores høje teologi-uddannelse i Danmark.. sprog kan man, halleluia, men sætte sig ind i den anden side af sagen i reformationsproblematikken er et særsyn på vore egne, hvorfor så unuancerede synspunkter som dine, kommer for orde af ellers anstændige mennesker flere hundrede år efter...
Vil du have et lynkursus i katolicisme (bla ideen om pavedømmet kunne du godt trænge til at lære lidt om) vil jeg anbefale dig at at lytte til dette program.. det er en time givet godt ud: http://www.catholic.com/radio/calendar_search.php
(Du kan søge på et tema som fx. sola scriptura eller pope... jeg vil anbefale Scott Hahn eller Tim Staples .. de er begge konverteret fra evangelisk til katolsk kristendom).
Det er en ommer..
Venlig hilsen og Guds Fred.
Ina Bach (konvertit til den katolske kirke fra den lutherske og stud. theol)
Læs artiklen bag debatten her: Luther så den forklædte antikrist
Kære Ina Bach!
Jeg er ikke helt klar over, hvilken af dine mange ligtorne jeg uforvarende er kommet til at træde på. Men det lyder alvorligt, når du fuldstændig fritager dig selv fra at komme med argumenter og mener, du kan nøjes med at anklage mig for mangel på research og for middelalderlige synspunkter.
Hvad angår dette med research, så har jeg nu igennem mange år forøget min hjemmeside http://www.martinluther.dk med det ene skrift efter det andet af Luther. Men jeg kan da godt betro dig, at jeg ikke har været tilfreds med at se sagen fra Luthers synspunkt. På hjemmesiden har jeg derfor også optaget en del skrifter fra Luthers modstandere, Tetzel, Sylvester Prierias, Cajetan, Eck, Emser og fra en lidt senere tid Johannes Cochlæus. Det er naturligvis langt fra fyldestgørende, men dokumenterne er så omfattende, at det ikke hidtil er blevet til mere.
Det vil sige, at det, der interesserer mig, er, hvordan diskussionen spændte af på Luthers tid, ikke så meget spørgsmålet om, hvordan henholdsvis den katolske og den lutherske kirke siden har udviklet sig. Desværre har jeg en fornemmelse af, at man i altfor høj grad har bidt sig fast i de modsætninger, der lå i tiden dengang. Om man kan vriste sig ud af disse modsætninger ved at se lidt nøjere på den tids stridigheder, og altså også se på modstanderens synspunkter, det véd jeg ikke. Men det er da forsøget værd.
Så hvis det er det, at jeg næsten udelukkende interesserer mig for den tids uoverensstemmelser, du tænker på, når du siger, at mit indlæg er som taget ud af middelalderen, så er det lige ved, at jeg kan tage det som en kompliment. Omend jeg har en svag fornemmelse af, at det nok ikke er ment sådan.
Noget af det sjoveste, jeg mener at have fundet ud af, har med afladen at gøre. For ikke så lang tid siden udkom den kendte “Joint declaration on justification”, et resultat af samtaler mellem katolske og lutherske forskere. Men hvis det forholder sig, som jeg mener at have fundet ud af: at både Luther og hans katolske modstandere tog fejl i det spørgsmål, fordi de ikke skelnede mellem gode gerninger og fyldestgørende gerninger, så bliver hele denne problematik afmonteret. Det, Luther beskyldte papisterne for, var faktisk ikke rigtigt, og det, papisterne hævdede for at forsvare deres afladstanker, var forkert. (se http://www.martinluther.dk/misforst01.html )
Sådan set ville jeg da gerne deltage i et kursus i katolicisme, men ærlig talt, jeg synes, livet er for kort, når jeg har så meget fra reformationstiden, der ligger uundersøgt.
Venlig hilsen
Ricardt Riis.
P. S.: Hvis du kunne uddybe dine anklager lidt, kunne der måske komme noget positivt ud af det.
Jeg er ikke helt klar over, hvilken af dine mange ligtorne jeg uforvarende er kommet til at træde på. Men det lyder alvorligt, når du fuldstændig fritager dig selv fra at komme med argumenter og mener, du kan nøjes med at anklage mig for mangel på research og for middelalderlige synspunkter.
Hvad angår dette med research, så har jeg nu igennem mange år forøget min hjemmeside http://www.martinluther.dk med det ene skrift efter det andet af Luther. Men jeg kan da godt betro dig, at jeg ikke har været tilfreds med at se sagen fra Luthers synspunkt. På hjemmesiden har jeg derfor også optaget en del skrifter fra Luthers modstandere, Tetzel, Sylvester Prierias, Cajetan, Eck, Emser og fra en lidt senere tid Johannes Cochlæus. Det er naturligvis langt fra fyldestgørende, men dokumenterne er så omfattende, at det ikke hidtil er blevet til mere.
Det vil sige, at det, der interesserer mig, er, hvordan diskussionen spændte af på Luthers tid, ikke så meget spørgsmålet om, hvordan henholdsvis den katolske og den lutherske kirke siden har udviklet sig. Desværre har jeg en fornemmelse af, at man i altfor høj grad har bidt sig fast i de modsætninger, der lå i tiden dengang. Om man kan vriste sig ud af disse modsætninger ved at se lidt nøjere på den tids stridigheder, og altså også se på modstanderens synspunkter, det véd jeg ikke. Men det er da forsøget værd.
Så hvis det er det, at jeg næsten udelukkende interesserer mig for den tids uoverensstemmelser, du tænker på, når du siger, at mit indlæg er som taget ud af middelalderen, så er det lige ved, at jeg kan tage det som en kompliment. Omend jeg har en svag fornemmelse af, at det nok ikke er ment sådan.
Noget af det sjoveste, jeg mener at have fundet ud af, har med afladen at gøre. For ikke så lang tid siden udkom den kendte “Joint declaration on justification”, et resultat af samtaler mellem katolske og lutherske forskere. Men hvis det forholder sig, som jeg mener at have fundet ud af: at både Luther og hans katolske modstandere tog fejl i det spørgsmål, fordi de ikke skelnede mellem gode gerninger og fyldestgørende gerninger, så bliver hele denne problematik afmonteret. Det, Luther beskyldte papisterne for, var faktisk ikke rigtigt, og det, papisterne hævdede for at forsvare deres afladstanker, var forkert. (se http://www.martinluther.dk/misforst01.html )
Sådan set ville jeg da gerne deltage i et kursus i katolicisme, men ærlig talt, jeg synes, livet er for kort, når jeg har så meget fra reformationstiden, der ligger uundersøgt.
Venlig hilsen
Ricardt Riis.
P. S.: Hvis du kunne uddybe dine anklager lidt, kunne der måske komme noget positivt ud af det.
Læs artiklen bag debatten her: Luther så den forklædte antikrist
Supplerende svar til Ina Bach!
I mit første svar til Nina Sand fortalte jeg om Luthers samtale med Cajetan i Augsburg, oktober 1518, hvordan Luther, da Cajetan havde spurgt ham, om han ikke var klar over, at paven havde magt over alle ting, svarede: Undtagen skriften.
Så kom min tilføjelse: “Og det viser sådan set uenigheden mellem lutheranere og katolikker, og det er vist også et punkt, hvor uenigheden har holdt sig til vore dage. Vi lutheranere kan ikke anerkende, at noget menneske har myndighed til at afgøre de stridigheder om f. eks. den rette fortolkning af skriften, som vi uvægerlig løber ind i. Vi må lade diskussionen løbe til ende, og herunder lade enhver danne sig den overbevisning, han finder sand. Nogen ydre autoritet kan ikke afgøre det for ham, heller ikke paven.
Jeg er ikke helt klar over, hvordan katolikkerne ser på sagen i vore dage.”
Det var det sidste, du bebrejdede mig, at jeg kunne finde på at skrive. Det måtte da tyde på en dårlig research. Og på den baggrund var det vist, du hævdede, at jeg hverken havde sat mig ind i det ene eller det andet.
I mit svar til Erling Tiedemann fortalte jeg, at dette kun var den ene halvdel af et dobbeltsvar, et fra en lutheraner og ét fra en katolik. Kirsten Kjærulff har nu leveret den anden del af svaret, herunder et svar på det, jeg var lidt i tvivl om. Hun skriver nemlig i sit svar: “Katolsk tro og katolsk teologi er en syntese af tro og fornuft. Derfor er Kirkens læreembede og Kirkens tradition af så afgørende betydning.
Uden denne teologiske autoritet bliver teologi og tro mangelfuld og somme tider fejlagtig, fordi den kun bygger på det enkelte menneskes subjektive –– og dermed relative –– fortolkning af Den hellige Skrift.”
Og efter at have læst det bliver jeg klar over, at det, jeg havde en formodning om, har vist sig at være rigtigt: Det er stadig her, vi har en uoverensstemmelse mellem lutheranere og katolikker.
Venlig hilsen
Ricardt Riis.
I mit første svar til Nina Sand fortalte jeg om Luthers samtale med Cajetan i Augsburg, oktober 1518, hvordan Luther, da Cajetan havde spurgt ham, om han ikke var klar over, at paven havde magt over alle ting, svarede: Undtagen skriften.
Så kom min tilføjelse: “Og det viser sådan set uenigheden mellem lutheranere og katolikker, og det er vist også et punkt, hvor uenigheden har holdt sig til vore dage. Vi lutheranere kan ikke anerkende, at noget menneske har myndighed til at afgøre de stridigheder om f. eks. den rette fortolkning af skriften, som vi uvægerlig løber ind i. Vi må lade diskussionen løbe til ende, og herunder lade enhver danne sig den overbevisning, han finder sand. Nogen ydre autoritet kan ikke afgøre det for ham, heller ikke paven.
Jeg er ikke helt klar over, hvordan katolikkerne ser på sagen i vore dage.”
Det var det sidste, du bebrejdede mig, at jeg kunne finde på at skrive. Det måtte da tyde på en dårlig research. Og på den baggrund var det vist, du hævdede, at jeg hverken havde sat mig ind i det ene eller det andet.
I mit svar til Erling Tiedemann fortalte jeg, at dette kun var den ene halvdel af et dobbeltsvar, et fra en lutheraner og ét fra en katolik. Kirsten Kjærulff har nu leveret den anden del af svaret, herunder et svar på det, jeg var lidt i tvivl om. Hun skriver nemlig i sit svar: “Katolsk tro og katolsk teologi er en syntese af tro og fornuft. Derfor er Kirkens læreembede og Kirkens tradition af så afgørende betydning.
Uden denne teologiske autoritet bliver teologi og tro mangelfuld og somme tider fejlagtig, fordi den kun bygger på det enkelte menneskes subjektive –– og dermed relative –– fortolkning af Den hellige Skrift.”
Og efter at have læst det bliver jeg klar over, at det, jeg havde en formodning om, har vist sig at være rigtigt: Det er stadig her, vi har en uoverensstemmelse mellem lutheranere og katolikker.
Venlig hilsen
Ricardt Riis.
Læs artiklen bag debatten her: Luther så den forklædte antikrist
Kære Richard Riis.
Jeg kan godt forstå at der kommer mange sure opstød fra katolikker som har læst din artikkel. De beskylder dig for at have et middelalderligt syn på tingene. Jeg vil give dem ret.
Det er for det første, alt for forenklet at tro at striden, for pavens vedkommende kun drejede sig om afladen.
Misforstå mig ikke, afladen har sikker været en af grundene til at Paven besluttede at forfølge Luther. Men der er jo mange flere ting i det.
Man kunne f.eks. forestille sig at paven, som religiøst overhovede, faktisk mente at Luther var kættersk, og at han dermed forsvarede den ægte tro, som Peters stedfortræder. (sidste argument er selvfølgelig gætterier, for man kan jo ikke psykologisere historien og vide med sikkerhed hvad pavens tanker har været).
For det andet huserer der jo en del "Luther-Myter" rundt i de protestantiske kredse, hvor historien tit ses nok så firkantet. Her kan man tænke på historien om hvordan Luther marcherede rundt i gaderne og slog sine teser op (det regnede og tordnede sikkert også osv.).
Min pointe er blot den, at du ser på historien gennem luthersk protestantiske briller, og myten om den stakkels munk som kæmper imod den onde pave dukker op en del. Det hele handler vel i bund og grund om hvad man tror på. Tror man på Solo scriptura eller skriften og traditionen. Skulle det ene være bedre end det andet?
Bedste hilsner
Marc Andersen
Jeg kan godt forstå at der kommer mange sure opstød fra katolikker som har læst din artikkel. De beskylder dig for at have et middelalderligt syn på tingene. Jeg vil give dem ret.
Det er for det første, alt for forenklet at tro at striden, for pavens vedkommende kun drejede sig om afladen.
Misforstå mig ikke, afladen har sikker været en af grundene til at Paven besluttede at forfølge Luther. Men der er jo mange flere ting i det.
Man kunne f.eks. forestille sig at paven, som religiøst overhovede, faktisk mente at Luther var kættersk, og at han dermed forsvarede den ægte tro, som Peters stedfortræder. (sidste argument er selvfølgelig gætterier, for man kan jo ikke psykologisere historien og vide med sikkerhed hvad pavens tanker har været).
For det andet huserer der jo en del "Luther-Myter" rundt i de protestantiske kredse, hvor historien tit ses nok så firkantet. Her kan man tænke på historien om hvordan Luther marcherede rundt i gaderne og slog sine teser op (det regnede og tordnede sikkert også osv.).
Min pointe er blot den, at du ser på historien gennem luthersk protestantiske briller, og myten om den stakkels munk som kæmper imod den onde pave dukker op en del. Det hele handler vel i bund og grund om hvad man tror på. Tror man på Solo scriptura eller skriften og traditionen. Skulle det ene være bedre end det andet?
Bedste hilsner
Marc Andersen
Læs artiklen bag debatten her: Luther så den forklædte antikrist
Det virker lidt underligt at man får en luthersk præst til at besvare spørgsmålet...
Det ville være mere seriøst at få en udenforstående til at svare, eller måske supplere Riis' svar med et katolsk.
Det ville være mere seriøst at få en udenforstående til at svare, eller måske supplere Riis' svar med et katolsk.
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce