Det kan naturligvis ikke afvises, at nogle mennesker får alt for lavt blodsukker af at faste et par timer, men sådanne mennesker må faktisk ikke faste; heller ikke efter islamiske regler.

Personligt har jeg kun ubetydelige skavanker de første 2-3 dage af fasten; derefter har jeg det helt normalt, for så har min metabolisme omstillet sig fra to daglige måltider til to natlige måltider. Nu, 5 dage ind i ramadan, løbetræner jeg som jeg plejer og mærker hverken sult eller tørst i løbet af dagen, mens jeg arbejder. Og HEY - jeg har haft to køretimer uden at køre på fortovet eller ramt en cyklist!

Jeg kører ikke bil (eller skyder til måls med M1, haha) når jeg føler, jeg er træt eller dårlig - faste eller ej. Det er ren fornuft, og de islamiske regler for faste understreger jo netop at kun dem, der KAN, skal faste. Er man så træt, sulten eller ophidset, så man ikke kan fungere normalt, må man ikke faste. Punktum.

Journalisterne kan nogen gange male fanden på væggen, eller endda fremmane ham, når det sælger. Og skræk-historier sælger jo!
Hysterien breder sig hos Dansk Folkeparti og Kvinder for frihed, som vil forbyde ramadanen og/eller muslimer at køre bil i ramadanen. Hvordan vil de gøre det i praksis? Skal politiet måle folks blodsukker? Måle folks hjernesvingninger med en transportabel EEG-hat for at fastslå, om der har været afslørende theta og delta-svingninger den sidste halve time?

Skal vi forbyde soldater at træne og arbejde uden madpakke i felten? Eller skal alle anorexi-ramte unge piger ind og ruske tremmer, når de antræffes i sulten tilstand? Og hvad med alle de fodgængere, der går med knurrende mave på fortovet? Ind og brumme på en øde ø med Martin Henriksen?

Faktum er, at vi mennesker og vores metabolisme hver eneste dag bliver udsat for mindre og større grader af stress, både fysisk og psykisk. Det må vi lære at takle, og ramadanen er ikke en marathon-præstation, der udmatter folk til rystende nervevrag: den muslimske faste varer trods alt kun et par timer hver dag, og den fastende får rigelig med mad og drikke resten af døgnet.

Hos normale og raske, voksne individer vænner kroppen sig hurtigt til det metabolske skifte. Til dagligt må vi lære at kende vores begrænsninger og agere derefter, stille bilen i garagen, hvis vi ikke kan køre forsvarligt uanset om det sker fordi vi faster, eller fordi vi har hovedpine eller er i "animeret" mental tilstand

Næ, jeg frygter, at ramadan-brokkeriet bare er endnu et værktøj i islamofobiens tjeneste. Dette trækker jeg kun på skuldrene over, for, gennem 21 års faste har jeg forlængst lært mine fysiske begrænsinger at kende og ved, hvor langt jeg kan gå med min krop.

Det er den mentale bonus, som bl.a. overholdelse af ramadanen har givet mig - så jeg træner roligt videre på mine daglige 5 km i ramadanen som ellers, mens islamofoberne bliver ved med hysterisk at påstå, at jeg ikke kan.

Safia Aoudes blog findes på http://aoude.religionblog.dk, hvor du også kan kommentere hendes indlæg. Andre religion.dk indlæg af Safia Aoude kan læses her.