Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvad startede reformationen i Danmark? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad startede reformationen i Danmark?

Der er ingen tvivl om, at paven havde store økonomiske interesser i afladen, skriver Ricardt Riis. Billedet viser et afladsbrev.

- Wikimedia

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I dette svar giver teolog og tidligere sognepræst Ricardt Riis sit bud på, hvorfor og hvordan reformationen kom til Danmark

Spørgsmål:

Hej

Jeg skriver en opgave om reformationen og er desværre lidt i tvivl om nogle ting. Da jeg ikke kan finde en præcis internetside eller bog, hvor der står, hvad baggrunden for reformationen var, regner jeg med, at det hele startede med de 95 teser, der var lavet af Martin Luther.

Jeg er sikker på, at der er massere af årsager, men jeg har bare lidt svært ved at finde ud af, hvilke der var de vigtigste. Og baggrunden for reformationen i Danmark er også lidt svær. Et andet problem er, at jeg ikke er sikker på, om jeg kan finde samfundsmæssige konsekvenser i Danmark af reformationen. Jeg ved i hvert fald, at der var bondeoprør i Tyskland, og borgerkrigen skyldes også lidt reformationen. Men jeg synes, at det er lidt svært at finde ud af.

Håber du kan hjælpe lidt.

Annonce
Svar:

Kære Zahraa Al-saaidi!

Du har ret i, at det hele startede med de 95 teser. Men spørgsmålet er dels, hvorfor disse teser blev udbredt i Tyskland så hurtigt, og dels, hvorfor pavestolen mente, at disse teser var farlige. Ingen af disse spørgsmål er helt lette at besvare.

Luther ville jo sådan set blot diskutere indholdet og den teologiske relevans af afladen. Derfor skrev han de 95 teser på latin. Men de blev straks oversat og uden hans medvirken trykt på tysk. Og det var en stor overraskelse for ham, at der var tale om så højeksplosivt materiale. (Se Luthers egen lidt senere beretning).

Spørgsmålet om, hvorfor paven fandt teserne farlige, er måske lidt lettere at besvare. For der er ingen tvivl om, at paven havde store økonomiske interesser i afladen. Luther blev senere klar over, at af netop den aflad, der udløste affæren, skulle halvdelen sendes videre til paven i Rom. På den baggrund er det sådan set ret bemærkelsesværdigt, at det på det katolske tridentinerkoncil i midten af 1500-tallet blev forbudt at sælge aflad. Men om det skyldes, at Luther allerede havde ødelagt alle indkomstmuligheder fra afladen, eller det skyldes, at man fra katolsk side havde indset det
forkastelige i alt pengevæsenet omkring afladen, kan vist ikke afgøres.

Dog havde spørgsmålet om afladen også en aflægger til spørgsmålet om pavens autoritet. Man havde i senmiddelalderen den forestilling, at kirken havde en skat af overskydende gode gerninger, som af kirkens overhoved, paven, kunne overføres til den, der havde for lidt og derfor var hjemfalden til skærsildens straf. Og hvis nogen satte spørgsmålstegn ved pavens autoritet i så henseende - og det kan man godt sige, at Luther gjorde - så er der måske ikke noget at sige til, at paven prøvede at lukke munden på ham.

Dog lykkedes det ikke at lukke munden på Luther. Ikke blot skrev han pjece efter pjece og bog efter bog, også hans optræden på rigsdagen i Worms hjalp hans budskab med at blive udbredt. Den dansk-holstenske hertug Christian, den senere kong Christian den Tredie i Danmark, var til stede, og Luther gjorde et sådant indtryk på ham, at han fra da af var en trofast lutheraner.

Selvfølgelig må man også sige, at Luther havde en god sag, i den forstand, at papisternes sag var dårlig. Udbytningen af Tyskland havde taget overhånd, enhver kunne se det, og da så endelig én stod frem, der turde sige det, så turde pludselig alle sige det. Dertil kom, at de anbefalinger til handling, Luther kom med, alle var ikke-voldelige. F. eks. anbefalede han, at man i stedet for at betale paven for godkendelsen af en udnævnelse til ærkebiskop, skulle beholde pengene selv og være ligeglad med, om ærkebiskoppen fik pavens godkendelse eller ej. (Se martinluther.dk)

Denne sidste idé tog de danske rigsråder op i 1525 (eller var det 1524?). I Danmark var Christian den Anden blevet drevet ud af landet i 1523, og han rejste nu Europa tyndt for at skaffe penge til et angreb på Danmark, så han kunne genvinde sin tabte trone. Det betød, at den nye konge, hertug Frederik af Gottorp eller Frederik den Første, skulle skaffe mange penge for at holde en hær på benene. Og da hverken adelen eller kirken ville betale, gennemførte man Luthers idé og lod den nye ærkebiskop i Lund betale til kongens kasse, hvad der ellers ville være gået til Rom.

Derved brød man imidlertid med Rom, og det fik en vistnok uventet konsekvens. Kongen ville ikke mere som tidligere tiders konger sørge for, at bortløbne munke blev sendt tilbage til deres klostre; han tog sågar én af dem i sin tjeneste, Hans Tavsen, johannittermunk i Viborg. Det blev signalet til almindelig bortløben fra klostrene. Og dette førte videre med sig, at kongen, fordi forbindelsen med Rom var afbrudt, anså sig som ejer af franciskanerklostrene. I hvert fald sørgede han for, at munkene blev samlet på færre klostre, og de klostre, han således fik "tilovers", forlenede eller solgte han bort.

Ikke desto mindre ser det ud, som om det, der satte reformationen i gang her i landet, var den lutherske prædiken. Især i Malmø gjorde den sig gældende. (Se martinluther.dk).

Grevens Fejde, vor sidste borgerkrig, kom først senere. Og den havde meget blandede årsager. Én af dem var nok, at man fra de katolske rigsråders side ikke ville vælge hertug Christian, kong Frederik den Førstes søn, til konge, da Frederik døde i 1533. Man vidste nemlig, at han var lutheraner om en hals. Og så var det, at det kom til borgerkrig. Rigsrådet havde ikke format til at holde riget samlet. Og da den havde varet længe nok, greb Christian ind, formentlig på utallige opfordringer, og med en holstensk hær ledet af Johan Rantzau gjorde han ende på stridighederne i landet. Og kort efter gennemførte han reformationen med en række nye bisper ved roret.

Bondeoprøret i Tyskland i 1525 havde givetvis ikke fået den form, det fik, uden Luthers reformation, men det er på den anden side også givet, at Luther selv på ingen måde anstiftede oprøret, og at den vold, det førte med sig, var stik imod Luthers tanker. Ifølge Luther skulle en kristen aldrig gøre oprør mod sin fyrste, uanset hvor tyrannisk fyrsten var. Men det afholdt jo ikke katolikkerne for at give ham skylden for oprøret. (Se martinluther.dk).

Men du har ret i, at reformationen, både den i Tyskland og den i Danmark, har en meget broget buket af årsager. Det, der her er nævnt, er kun nogle få. Men jeg tror alligevel, at man må sige, hvordan man end vender og drejer det: det var ikke udelukkende økonomiske årsager, der var tale om.

Venlig hilsen

Ricardt Riis
Tidligere sognepræst og redaktøt af martinluther.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Hvad startede reformationen i Danmark?

Anonym, publiceret d.07/11 00:08 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad startede reformationen i Danmark?
Måske var det stifteren af Københavns Universitets præsteuddannelse Povl Helgesen - der udover at se sig selv om landets åndelige overhoved, landets præst - også ønskede at forny den danske kirke indenfra gennem bedre uddannede præster og gennem en rekonstruktion af det danske kirkesystem. Han sendte blandt andet de bedste elever til Tyskland for at lære af Martin Luther.
Der skete blot det at de blev "omvendt" og kom hjem til Danmark med en helt ny indstilling til den katolske kirke. Disse elever med blandt andet Peder Peladius i spidsen var de første til at omstyrte den katolske kirke i Danmark. I København kan man se hvordan de tømte de katolske kirker for ikoner, billeder og alt hvad der mindede om den katolske kirke. Det gik voldsomt for sig.
Povl Helgesen endte med at flygte til Varberg i Sverrige, hvor han endte sine dage og i løbet af ganske kort tid, var den danske kirke luthersk!
Interessant læsning kunne være Skibby Krøniken!
Del Link

Re: Hvad startede reformationen i Danmark?

Avismand, publiceret d.07/11 11:42 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad startede reformationen i Danmark?
Hvor passer så http://runeberg.org/dalihist/tausehan.htmlind i dét billede?
Del Link

Re: Hvad startede reformationen i Danmark?

treram, publiceret d.07/11 13:07 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad startede reformationen i Danmark?
Hej Avismand.

Det ser ud til at vendekaaben Povl Helgesen der var mere katolsk end reformert,ikke kan goeres til scapegoat for reformationen,der vinder Hans Tausen stort.

mvh.treram
Del Link

Re: Hvad startede reformationen i Danmark?

Kristian Pedersen, publiceret d.07/11 13:38 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad startede reformationen i Danmark?
Kære Peter Dyhr.

Det er naturligvis korrekt, at der stod personer i spidsen for overgangen til den lutherske lære. Du nævner selv den lærde karmelittermunk Paul Helgesen, medens Avismand nævner Hans Tavsen.

Men det er min opfattelse, at væsentlige økonomiske interesser lå bag den betydelige succes, som reformationen fik i Nordeuropa.

I Danmark ejede kirken angiveligt en fjerdedel af alt jordegods. Disse betydelige rigdomme satte Kronen sig på. Situationen i det tyske område var nogenlunde tilsvarende. Hvor helhjertet fyrsterne gik ind for den nye lære alene på grund af deres religiøse overbevisning, kan nok diskuteres.

Jeg tror, at mange af dem tænkte med skatkisten i stedet for med hjertet.


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen
Del Link

Re: Hvad startede reformationen i Danmark?

disciple, publiceret d.08/11 12:03 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad startede reformationen i Danmark?
Hej Kræn-P og Avismand

Det er korrekt, at Hans Tausen (1494-1561) anses for den betydeligste reformatorskikkelse i Danmark efter han havde studeret ved Universitetet i Wittenberg i 1523. Han blev i 1537 professor ved Københavns Universitet og var fra 1542-1561 Biskop i Ribe.

Men de som fik den allerførste indflydelse på Reformationen i Danmark, var faktisk flygtninge fra Europa, nemlig de såkaldte anabaptister også kaldt Mennonitter,( efter en tidligere katolsk præst Menno Simons, som blev deres leder) som blev forfulgt i hele Europa. De banede vejen for trosfrihed ( den fik de i Holland i 1571) i Danmark og Skandinavien, og mange love, edikter og forbud mod dem giver et indblik i deres betydning.

Mennonitterne/anabaptisterne blev af deres samtidige opfattet som en trussel mod hele samfundsmønstret, men anabaptisternes krav var meget mere enkelt: menneskets ret til at have sin egen tro !
Det var simpelthen utroligt hvad de måtte stå model til i hele Europa af forfølgelser: brændt på bålet, tortureret,

F.eks, der findes ikke noget mere bevægende end at læse et brev, som en ung kvinde fra bevægelsen havde skrevet i et fængsel til sin kun få dage gamle pige! Faderen var allerede henrettet på grund af sin tro,moderen havde kun udsættelse så længe, så hun kunne føde sit barn. Hun skriver for at fortælle sin datter, at hun ikke skal skamme sig over, at begge hendes forældre blev brændt. (Brevet er fra antologien The Martyrs`Mirror fra det 17 århundrede.

mvh
disciple
Del Link
flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock