En ramadanfest for alle

Det er jo ikke noget fremmed eller nyt i Danmark, at man lader sig inspirere og henter ideer fra andre. Det har man altid gjort. Det nye er blot, at ”de andre” er kommet tættere på, ja på sin vis er vi blevet en del af hinanden. Det giver os nogle nye muligheder for at kende hinandens traditioner og lære af hinanden i et samarbejde for det fælles bedste.

I tider som præges af krige, radikalisering og ekstremisme er det ikke vigtigt hele tiden at fokusere på uenighederne (teologiske, politiske mm.) mellem f.eks Islam og Kristendommen, som teologerne fremhæver gang på gang i Danmark, men derimod at planlægge, hvordan vi som land forstærker sammenhængskraften i Danmark og hjælper mennesker i krise verden over, på tværs af kulturelle og religiøse skel.

Det kan ikke være rigtigt, at vi begynder at snakke om vores forskellige Gudsopfattelser, når mennesker i udlandet dør af sult og krig, når flere og flere af os blivere fattigere herhjemme, når de sociale problemer vokser, og når vores aslyansøgerne møder helvede hver dag.

En løsning på den menneskelig tragedie både i Danmark og resten af verden må komme i første række. Derfor, når de 138 muslimske lærde sender et brev om fred og forsoning til kristne repræsentanter er det ikke for at drøfte teologi, men for at handle proaktivt sammen for verdensfreden.

Det er klart, at et brev nødvendigvis ikke kan gøre meget i sig selv, men at vi hele tiden bliver ved med at give hinanden hånden, så vi ikke skaber et tomrum af mistillid, er yderst fornuftigt.

Ligesom Julefesten er for alle i Danmark, er også Ramadanfesten for alle. Men det er nu ikke selve festen, som er det vigtigste. Det vigtigste er, hvad vi får ud af festen og hvordan den påvirker vores indbyrdes relationer på tværs af religioner og livsopfattelser.  

Du kan læse Naveed Baigs blog på naveedbaig.religionblog.dk, hvor du også kan kommentere hans indlæg.