Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Der er brug for religion på venstrefløjen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er brug for religion på venstrefløjen

Der foregår i disse år blandt venstrefløjens græsrødder en afsøgning af nye tænkemåder og et nyt sprog, der bl.a. gør op med en rigid Marx-fortolkning og samtidig åbner op for en dialog med forskellige religiøst begrundede positioner, skriver John Holten-Andersen, pressekontakt i Danmarks Sociale Forum.

- Wikimedia

Kommenter Hold mig opdateret

Kulturminister Brian Mikkelsen kritiserede i en kommentar i Berlingske Tidende den 7. oktober den politiske venstrefløjs retorik for at være religiøs. I dette synspunkt kommenterer John Holten-Andersen, der er pressekontakt i Danmarks Sociale Forum, kulturministerens kommentar.

Vil man engagere mennesker og skabe folkelig bevægelse er man nødt til at involvere sig i en engagerende og bevægende dialog. Det er praktisk børnelærdom for alle græsrødder, og det er vel også selve kvintessensen i Grundtvigs tale om ”det levende ord”.

For vort sprog har en forbandet tendens til at stivne i forskellige former for logiske begrebssystemer, der fremstiller de herskende realiteter som var de støbt i beton, hvorved vi samtidig handlingslammes som mennesker. Dette fastlåste sprog eller ”døde ord” trives i alle etablerede systemer, for når det kommer til stykket er ethvert system jo ikke andet end en ganske bestemt logisk systematisering af tænkning og sprog.

Vor tids mest magtfulde systemer er markedet og videnskaben, hvorfor vort tids fremherskende sprog er funderet i en økonomisk-rationel logik. Dette sprog præger naturligvis hele den videnskabelige verden ligesom den gennemsyrer et stadigt mere mægtigt marked. Men hertil må så tilføjes, at hele den offentlige sektor og dermed også store dele af den politiske retorik indenfor de sidste 10-20 år er blevet godt og grundigt sovset ind i et klinisk managementsprog, der afspejler det videnskabeliggjorte markeds økonomiske logik.

Overalt hvor vi ser os omkring i det offentlige rum møder vi i dag dette system-sprog, hvormed vi altså hjernevaskes til at tro, at den økonomisk-rationelle logik er den eneste måde, at anskue verden på.

Annonce
Derfor bliver vi også apatisk handlingslammede når vi samtidig konfronteres med stadigt mere livstruende problemer, som miljøødelæggelser, klimaforandringer, voksende skel mellem rig og fattig, terrorisme og krig.


Og dog er alt dette først og fremmest konsekvenser af en bestemt verdensanskuelse, hvorfor det selvfølgelig kan være anderledes. Det er der i hvert fald en lang række bevægelser og græsrødder, der stædigt insisterer på, og selv om vi er vanskelige at få øje på, fordi medierne stort set ignorerer os, så findes vi altså, ligesom vi tror på, at vi faktisk gør en forskel.

Eet af de steder hvor vi mødes er ved Danmarks Sociale Forum, som er en aflægger af en bredere global bevægelse – World Social Forum. I dagene fra d. 28-30. september blev Danmarks Sociale Forum afviklet for 4. gang på Vesterbro i København. Her kunne man opleve omkring 100 forskellige workshops, udstillinger, filmforevisninger mm. – og møde ca. 1500 andre deltagere.

Hvis vi skal gøre en forskel og tingene skal være anderledes er vi imidlertid nødt til, at forsøge at udvikle et andet sprog end det, vi møder i system-danmark. Vort ærinde er jo på den ene side at levere en kritik af den kynisme, som den etablerede økonomisk-rationelle logik efter vores mening repræsenterer og på den anden side, at pege på andre mere livsbekræftende og mere omsorgsfulde handlemuligheder og tankeformer.

Det indebærer nødvendigvis et brud med det herskende sprog – hvilket imidlertid kun er muligt, såfrem vi selv tilegner os et sprog præget af ”agtelse og respekt” som K.E. Løgstrup har formuleret det.


Et sådant sprog falder ikke bare ned fra himlen. Det må udvikles i en levende dialog – og det må nødvendigvis låne fra andre sprogtraditioner end det økonomisk-rationelle.

En sådan tradition udgør det religiøse sprog – og derfor vil man da også blandt bevægelser og græsrødder kunne finde et sprog, der henter tydelig inspiration her. Det gælder f.eks. på Danmarks Sociale Forum, hvilket bl.a. vores kulturminister Brian Mikkelsen har gjort anfægtelse imod i en kommentar i Berlingske Tidende d. 7. oktober med titlen ”Den religiøse venstrefløj”.

Her kritiserer han bl.a. parolen ”En anden verden er mulig – vær med til at skabe den” med følgende hånlige bemærkning: ”Paradiset er muligt. Lad os skabe det sammen”.


Jeg skal på ingen måde hævde, at venstrefløjens græsrødder har fundet de vise sten, for dem finder vi aldrig. Men der foregår i disse år en afsøgning af nye tænkemåder og et nyt sprog, der bl.a. gør op med en rigid Marx-fortolkning og samtidig åbner op for en dialog med forskellige religiøst begrundede positioner.

Det ser vi ude i den store verden, især i Latinamerika, men også herhjemme, hvilket bl.a. sagen om Asmaa Abdol-Hamid vidner om. Efter min mening er det udtryk for en positiv udvikling, for venstrefløjens kerneværdier – solidaritet og fællesskab – og jo lige så lidt forankret i en logisk-rationel logik, som der kan føres videnskabeligt bevis for dem. At disse værdier er værd at kæmpe for er vi tværtimod nødt til at tro!




John Holten-Andersen er pressekontakt for Danmarks Sociale Forum, men udtrykker sig ovenfor for egen regning.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Der er brug for religion på venstrefløjen

Anonym, publiceret d.23/10 23:25 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Der er brug for religion på venstrefløjen
Virkeligt spændende reflexioner du fremkommer med Holten- A.
At definere et sprog, der peger på et andet aspekt, end det
rationelle- videnskabelige - nemlig på det symbolske plan - eller som du kalder det:det religiøse sprog er måske vejen
frem for en redefination af de golde paroler, som den tradi-
tionelle venstrefløj har formuleret i årevis, uden at få en
væsentlig feed-back fra arbejderklassen o.a. grupper, som er
mere marginaliseret,end den overvejende velstillede arbejder
eller håndværker.Der kræves en ordentlig debat, om hvad so-
cialismen står for i anno 2007. Fx. har det lille venstre-
fløjsparti:Enhedslisten iflg den fhv.folketingsmedlem Reedtz
i mange år ikke debateret om hvilket socialismebegreb man egentlig hylder i partiet. Nu med diskussionen om Asmaa er,
der så egentlig en mulighed for, at debattere hvilken socia-
lismeform man står for. Denne kan netop få en relation til
debatten om religion og venstrefløjen. Skal man følge den
traditionelle religionskritik (Marx) eller som nymarxisten Ernst Bloch se "mulighedernes verden", ved en symbiose ml.
det religøse aspekt og en mere "plastisk" materialisme,der baserer sig på utopiens præmisser. Blochs ideer om håbets iboende radikalitet har vist et tiltrængt opgør med den me-
kaniske, religionsløse materialisme, som sædvanligvis har domineret den gængse venstrefløj. Samtidig er Blochs ide
er et opgør med marxismens (leninisme/trotzkisme m.fl)in-
strumentelle holdning til naturen, som førte økologiske ka-
tastrofer i det statssocialistiske sovjetunionen. Et ander-
ledes sprogbegreb kan også erfares i bl.a. i poesiens og
kunstens verden. Åndelige sfærer, der med sit symbolsprog i
ord og billeder kan formidle åndelige og irrationelle følel-
ser som vigtige brikker i udvikling af et nyt sprog, der ser
bagom det videnskabelige-økonomiske sprogbrug vi normalt be-
nytter.De grønne filosofier, såsom Arne Næss´ økosofi o.a
artikulerer en spændende betragtning; moral er noget, der
vedrører menneskets indbyrdes relationer og dets forhold til
naturen samt nogle fællesskabsværdier. I for sig en ontolo-
gisk moralopfattelse, der bygger sin antagelse af, at det
værdifulde er knytet til til tilværelsen selv(det værende)og
ikke begrænses til mennesket. Denne tydning kunne måske væ-
re en af fragmenterne i "det andet" sprog. Noget "andet"der qua begreberne solidaritet og fællesskab kunne sætte flere
ord på de kvaliteter tilværelsen byder os, når vi sammen op-
lever at vi kan ændre de gængse magtpositioner i verden...
Del Link

Re: Der er brug for religion på venstrefløjen

Anonym, publiceret d.24/10 21:23 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Der er brug for religion på venstrefløjen
Det er muligt at der er brug for religion paa venstrefloejen, men det er helt sikkert ikke den giftige sammenblanding af Che guevarra-tilbedelse og Islamisk fundamentalisme som det saakaldte ""Dansk socialt forum ""
proever at faa til at haenge sammen.
Brugen af ordet DANSK er lidt for langt ude i det vilde Monty Pythonske overdrev

OLE
Del Link

Re: Der er brug for religion på venstrefløjen

Anonym, publiceret d.25/10 19:41 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Der er brug for religion på venstrefløjen
Historisk har den religiøse dimension i socialismen bl.a.
manifesteret sig i den engelske arbejderbevægelse. Sociale
kirkelige organisationer udgået fra Church of England/ meto-disterne har siden Marx`s tid formuleret en kristen socia-
lisme. En indflydelse man endnu i dag kan observere hos vis-
se kredse i Labour-partiet. The Social Gospel med talsmænd, som baptisten Rauschenbach m.fl. advokerede også for en re-
ligiøs socialisme. I USA oprettede en fransk, kristen anar-
kist "Catholic Worker Movement. I den tredie verden starte-
de i 1960´erne en gruppe latinamerikanske katolske teologer
Theology of Liberation, hvis delanalyser bestod af Marxis-
tiske økonomiske analyser. I 70´erne opstod de politiske/
eller revolutionsteologer:Dorethee Sölle,Johan B. Metz og
Jürgen Moltmann Leonardo Boff m.fl. Herhjemme havde vi den
kristne socialist, økofeminist, forfatteren Lis Thorbjørn-
sens glimrende bøger om kristendom og socialisme/ reform og
revolution. Kristeligt Studenter seetlements forstander,og
skuespiller, teaterchef, Arne Skovhus havde også mange bud
Del Link

Re: Der er brug for religion på venstrefløjen

Anonym, publiceret d.26/10 11:40 (for 5 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Der er brug for religion på venstrefløjen
Den traditionelle marxistiske venstrefløjs nej religion o- verser i sin kritik af religion,at den ikke i alle til- fælde tilslører den reale virkelighed (samfundsforholdene).
Religiøse erfaringer bunder i helt andre erfaringer, end
Marx vidste. Erfaringer vi kender fra situationer i tilvær-
relsen, som vi ikke kan sætte dagligdags sprog på. Man ser
det i krisesituationer: sygdom, død, katastrofer etc. hvor
religiøse ritualer bevirker, at et symbolsk metasprog kan
udtrykke disse eksistentelle erfaringer.Samtidig kan man og-
så påpege, at religion ikke udelukkende er et intellektuelt
fænomen. Religion er jo i høj grad adfærd og handlinger.
"Du skal elske din næste, som dig selv", samt når Kristus frigør os i dybden af vor eksistens har man også en en opgave at løsrive sig fra pengenes, profittens, arbejdets
eller magtens slaveri. At virke for at forandre de sociale
og økonomiske strukturer, der hindrer frihed og retfærdig-
hed. Kæmpe imod dem, der dominerer med vold, løgn og magtmisbrug. Disse opgaver er også en del i det være kristen
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​