Der foregår i disse år blandt venstrefløjens græsrødder en afsøgning af nye tænkemåder og et nyt sprog, der bl.a. gør op med en rigid Marx-fortolkning og samtidig åbner op for en dialog med forskellige religiøst begrundede positioner, skriver John Holten-Andersen, pressekontakt i Danmarks Sociale Forum.
- Wikimedia
John Holten-Andersen |
20. oktober 2007
Kulturminister Brian Mikkelsen kritiserede i en kommentar i Berlingske Tidende den 7. oktober den politiske venstrefløjs retorik for at være religiøs. I dette synspunkt kommenterer John Holten-Andersen, der er pressekontakt i Danmarks Sociale Forum, kulturministerens kommentar.
Vil man engagere mennesker og skabe folkelig bevægelse er man nødt til at involvere sig i en engagerende og bevægende dialog. Det er praktisk børnelærdom for alle græsrødder, og det er vel også selve kvintessensen i Grundtvigs tale om ”det levende ord”.
For vort sprog har en forbandet tendens til at stivne i forskellige former for logiske begrebssystemer, der fremstiller de herskende realiteter som var de støbt i beton, hvorved vi samtidig handlingslammes som mennesker. Dette fastlåste sprog eller ”døde ord” trives i alle etablerede systemer, for når det kommer til stykket er ethvert system jo ikke andet end en ganske bestemt logisk systematisering af tænkning og sprog.
Vor tids mest magtfulde systemer er markedet og videnskaben, hvorfor vort tids fremherskende sprog er funderet i en økonomisk-rationel logik. Dette sprog præger naturligvis hele den videnskabelige verden ligesom den gennemsyrer et stadigt mere mægtigt marked. Men hertil må så tilføjes, at hele den offentlige sektor og dermed også store dele af den politiske retorik indenfor de sidste 10-20 år er blevet godt og grundigt sovset ind i et klinisk managementsprog, der afspejler det videnskabeliggjorte markeds økonomiske logik.
Overalt hvor vi ser os omkring i det offentlige rum møder vi i dag dette system-sprog, hvormed vi altså hjernevaskes til at tro, at den økonomisk-rationelle logik er den eneste måde, at anskue verden på.
Derfor bliver vi også apatisk handlingslammede når vi samtidig konfronteres med stadigt mere livstruende problemer, som miljøødelæggelser, klimaforandringer, voksende skel mellem rig og fattig, terrorisme og krig.
Og dog er alt dette først og fremmest konsekvenser af en bestemt verdensanskuelse, hvorfor det selvfølgelig kan være anderledes. Det er der i hvert fald en lang række bevægelser og græsrødder, der stædigt insisterer på, og selv om vi er vanskelige at få øje på, fordi medierne stort set ignorerer os, så findes vi altså, ligesom vi tror på, at vi faktisk gør en forskel.
Eet af de steder hvor vi mødes er ved Danmarks Sociale Forum, som er en aflægger af en bredere global bevægelse – World Social Forum. I dagene fra d. 28-30. september blev Danmarks Sociale Forum afviklet for 4. gang på Vesterbro i København. Her kunne man opleve omkring 100 forskellige workshops, udstillinger, filmforevisninger mm. – og møde ca. 1500 andre deltagere.
Hvis vi skal gøre en forskel og tingene skal være anderledes er vi imidlertid nødt til, at forsøge at udvikle et andet sprog end det, vi møder i system-danmark. Vort ærinde er jo på den ene side at levere en kritik af den kynisme, som den etablerede økonomisk-rationelle logik efter vores mening repræsenterer og på den anden side, at pege på andre mere livsbekræftende og mere omsorgsfulde handlemuligheder og tankeformer.
Det indebærer nødvendigvis et brud med det herskende sprog – hvilket imidlertid kun er muligt, såfrem vi selv tilegner os et sprog præget af ”agtelse og respekt” som K.E. Løgstrup har formuleret det.
Et sådant sprog falder ikke bare ned fra himlen. Det må udvikles i en levende dialog – og det må nødvendigvis låne fra andre sprogtraditioner end det økonomisk-rationelle.
En sådan tradition udgør det religiøse sprog – og derfor vil man da også blandt bevægelser og græsrødder kunne finde et sprog, der henter tydelig inspiration her. Det gælder f.eks. på Danmarks Sociale Forum, hvilket bl.a. vores kulturminister Brian Mikkelsen har gjort anfægtelse imod i en kommentar i Berlingske Tidende d. 7. oktober med titlen ”Den religiøse venstrefløj”.
Her kritiserer han bl.a. parolen ”En anden verden er mulig – vær med til at skabe den” med følgende hånlige bemærkning: ”Paradiset er muligt. Lad os skabe det sammen”.
Jeg skal på ingen måde hævde, at venstrefløjens græsrødder har fundet de vise sten, for dem finder vi aldrig. Men der foregår i disse år en afsøgning af nye tænkemåder og et nyt sprog, der bl.a. gør op med en rigid Marx-fortolkning og samtidig åbner op for en dialog med forskellige religiøst begrundede positioner.
Det ser vi ude i den store verden, især i Latinamerika, men også herhjemme, hvilket bl.a. sagen om Asmaa Abdol-Hamid vidner om. Efter min mening er det udtryk for en positiv udvikling, for venstrefløjens kerneværdier – solidaritet og fællesskab – og jo lige så lidt forankret i en logisk-rationel logik, som der kan føres videnskabeligt bevis for dem. At disse værdier er værd at kæmpe for er vi tværtimod nødt til at tro!
John Holten-Andersen er pressekontakt for Danmarks Sociale Forum, men udtrykker sig ovenfor for egen regning.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk