Men den forandring i forholdet, der sker i dåben, kan sammenlignes med det tilfælde, hvor et barn har en biologisk far, som barnet ikke har haft mulighed for at kende noget til, og som derfor fra barnets vinkel ikke er dets far; men hvis denne far så giver sig til kende, indtræder i barnets liv og påtager sig ansvar, har barnet fået en far.

Tilsvarende i dåben: Her giver Gud sig til kende og træder ind i barnets liv som dets himmelske, kærlige far.

Dertil kommer så det, din lokale præst sikkert har ment med fællesskabet: I dåben bliver den døbte medlem af menigheden - indtræder i et åndeligt fællesskab med alle døbte, tværs gennem historien: et fællesskab mellem døde, levende og dem, der siden kommer til.

Det skal man nok være et større barn for at forbinde noget med, men hvem ved, hvor tidligt man kommer i en situation, hvor det kan betyde noget at vide, at her hører man til.

Det, din kone har hørt en præst hentyde til, må være den dåbsforståelse, Paulus udtrykker i Romerbrevet: at den døbte i dåben dør med Kristus for i dåben at opstå til liv med Kristus, med andre ord føjes ind i påskedramaet med Jesu død langfredag og opstandelsen påskemorgen.

Denne måde at formulere sig på hænger sammen med, at Paulus ser Jesus Kristus som det nye menneske, som afløser det gamle menneske (”den gamle Adam”). Det gamle menneske levede ”under loven”, mens det nye menneske lever i frihed og i kraft af Guds nåde.

I dåben får mennesket del i den virkelighed, som Jesu opstandelse er udtryk for: at dødens og mørkets magt er overvundet. Det kan man symbolsk se udtrykt ved, at man oprindelig foretog dåben som en kort neddykning – død – og en opdukken til nyt liv. Her bliver dåbsvandet altså set som det vand, man kan drukne i – og frelses fra.

Man kan dog også se dåbshandlingen på andre måder. Vandet er jo som element ikke kun truende, men også livgivende og rensende. Nogle vil derfor snarere lægge vægten på, at mennesket i dåben får del i den livgivende udstrømning fra Gud (eller ligefrem bader i livets flod, jf. Grundtvig i salmebogens nr. 298). Et tredje aspekt: dåben som en renselse, der får mennesket til at stå rent foran Gud.

- Hvis dit barn ikke bliver døbt nu, kan det naturligvis blive det senere. Min erfaring er, at nogle store børn er kede af, at deres forældre ikke fik dem døbt som små, mens mange andre får en god oplevelse af dåben senere i deres liv. Under alle omstændigheder gør du noget godt for dit barn ved, som du nævner, at synge salmer med det – og læse bibelhistorie (der findes mange fine bøger på markedet, bl.a. fra Bibelselskabet) og tale med barnet om de store spørgsmål, når barnet selv er klar til det.

Det er noget af det mest berigende ved at leve sammen med et lille barn: Selv at lære noget om livet ved at lægge mærke til, hvad det er, barnet tumler med af tanker. Jeg ønsker dig alt godt i samlivet med dit barn!

Venlig hilsen,

Johannes Værge.