Lad håb og drømme bringe lys

Erfaringerne viser os, at vi kan meget mere, end vi selv tror. Der ligger et depot i os, som vi kan tage frem og leve af, og som vi i det daglige ikke er klar over, vi har. Her ligger vores overlevelseskraft gemt, blandt andet i vores drømme og håb.

Erfaringer med drømme og håb
”Drømme ansporer til virksomhed, til aktivitet og får mennesker til at forestille sig drømmenes opfyldelse og til at kæmpe for dem” ( S.L. Rubinstein, russisk psykolog).

”Selve længselen er en pant på, at det vi længes efter er til” ( Karen Blixen).

”Så længe der er liv, er der håb”, siger man. Men sætningen passer mindst lige så godt den anden vej: ”Så længe der er håb, er der liv”. Det erfares stærkt og utvetydigt, når håbet tages fra et menneske, at så sker der noget livstruende.

For eksempel når lægen tydeligt har sagt, at patienten skal gå hjem og nyde livet, for der er ikke mere at stille op mod en håbløs og dødelig sygdom. Det er så som så med at gå hjem og nyde livet, for når håbet svinder, begynder døden sin vandring i et menneske.

Nogle vælger at lægge sig til at dø, fordi de opgiver livet og kapitulerer. Andre kæmper måske udadtil for familiens skyld, men livet er på retur, indefra, og vedkommende ved det. Oftest er det den døende, der skal være den stærke. Det er min erfaring efter 25 års virke som præst, hvor jeg ind imellem blev en del af sådan et forløb.

Men så længe der var håb, var der liv, også selvom næsten alt pegede imod dette. Længsler, drømme og håb træder til tider meget stærkt frem, når livet er truet. For det bliver vanvittigt tydeligt, hvad der betyder allermest.

Omsorgen for de nærmeste i familien ligger mange døende på sinde. Hvad kan der gøres for at de efterladte kan leve videre og få både praktiske og gode vilkår at forsætte livet under? Meget kan ordnes og gøres, mens tid er, hvis det bliver givet os. Det kan give gode rammer for at et menneske kan dø i fred og forsone sig med døden. Også de efterladte får på den måde givet en gave.

Skibet ”Håbet”
Jeg kan ikke lade være med at tænke på den læge, der gav et døende menneske håb på sit dødsleje. Det var det første, enken fortalte mig i forbindelse med begravelsessamtalen. Det havde både givet hendes mand, børn og hende et levende håb.

Da jeg samme dag blev kaldt ud for at vie en ung døende kræftsyg mand og hans samlever, gav jeg denne drøm og det levende håb videre i min korte tale til dem. Ligeledes blev det en del af min tale over ham til begravelsen få dage efter.

Her er altså en læge, som tør gøre det usædvanlige at fortælle en drøm og give en patient håb på dødslejet:

”Der ligger et skib, som bærer navnet ”Håbet” i havnen ved Haderslev fjord. Det venter på dig. Det sejler ikke, før du er klar til at gå om bord. Det venter på dig. Om bord på det skib er alt, som det skal være, ja, som du drømmer og håber, livet i virkeligheden vil vise sig at være. Der er ingen sorg, smerte, skrig eller angst. Intet mørke og ingen død. Alt er lys, herlighed og velsignelse, for Gud er om bord. Han venter på dig. Det varer ikke længe…..”

”Genfødt til et levende håb”
Ved døbefonten og ved graven siges de samme ord: ”Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi far, som i sin store barmhjertighed har genfødt dig til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde” (1 Pet 1,3).

Det levende håb i troen på Kristus omkranser vores liv. Fordi Jesus Kristus er opstået fra de døde, er det givet os at leve og dø i det håb, at den paradisiske guddommelige virkelighed også en dag er vores virkelighed.

Får du mulighed for at sidde ved et svært sygeleje eller måske dødsleje, hvor der ikke er meget at sige, så vov at fortælle. Fortælle, som du forestiller dig det og drømmer om, det kunne blive efter døden. Fortæl om Paradiset, som du tror, det er, som du måske har hørt om det i din barndom. Fortæl de gamle håbsfortællinger, frit og på din egen måde.

Gid du må opleve styrken i at gøre det for et andet menneske, der måske for længst er på vej, men hungrer efter gode billeder med næring for sjælen. Gid du også selv vil få styrke og håb gennem det.

Alle Helgens søndag
Det har lige været Alle helgens søndag, mindedag for vore døde. Én af den søndags tekster i kirken lyder: ” I er jordens salt …I er verdens lys” ( Matt. 5,13-16).

Der kan være meget at takke for, når vi tænker på dem, som er døde. De har givet os noget med i bagagen, de har været med til at præge vort liv. De har været salt, der gav livet smag og gjorde en forskel. De har lyst for os.

Lad os lære af dem og være salt og lys for andre og derved også være med til at gøre en forskel. Lad os plante et træ i dag.