Virkelig spændende kommentarer! På sin vis er den marxske religionskritik ikke en kritik af religion i sig selv
- men nok mere en del af Marx`generelle opgør med de existe-
rende samfundsforhold. Kritikken af religionen drejer sig mere om de rammer eller ret-
tere formuleret:samfundsforhold, der gør, at mennesker må søge trøst i religionen,
for at holde tilværelsen ud. Altså er religionen et sekundært fænomen i Marx´ optik.
Samtidig er det klart, at datidens kristendom i flere henseender har legitimeret de
bestående magtforhold, det sig være kejser- og kongedømmer, og dermed befæstet
de økonomiske og sociale uligheder, der sikkert var tilstede i samfundet......

Rigtigt nok, er at de fleste gamle venstresocialister og DKP´ere var ateister,da den
historiske materialismes overbygning henholder det metafysiske til ideernes verden.
Trods dette var der også kristne, som Lis Thorbjørnsen, Arne Skovhus m.fl der var
engageret henholdsvis hos økofeministerne og venstresocialisterne........

Ole Jensen omtaler i sin bog "religion og økologi" den "varme" del af marxismens ideo-
logi repræsenteret af Ernst Blochs "Prinzip Hoffnung" der ar en marxisme som tolkede
den historiske materialisme mere plastisk i retning af en radikal utopi, hvor det meta-
fysiske og religiøse moment var en betydningsfuld force i samfundsforandringer.....

Asmaa`s kandidatur for det lille venstrefløjsparti Enhedslisten har rigtigt nok, som du
beskriver flyttet nogle ellers normative ideer, om venstreorienterede. Albrechtsen og
nogle af de gamle kustoder fra betonmarxismens tid har acceleret for fulde potens
over over Asma´tørklæde og muslimske baggrund, men samtidig viser det,at når en
ung muslimsk kvinde kan være kandidat for et venstresocialistisk parti, er der opbrud
mellem indvandrerne og venstrefløjen. Asmaa kan medvirke til at være et ikon for de
unge muslimske kvinder. Det kan måske blive epokegørende for unge muslimers vide-
re integration i samfund og politik.