Nytåret er vendepunkt for de store religioner

Når man beskæftiger sig med de traditioner, som religionerne har for at fejre det nye års komme, så viser det sig hurtigt, at der er mange forskellige syn på denne begivenhed.

.Jødedom
Jødernes religiøse nytår hedder Rosh Hashanah og varer i to dage, der falder i september eller oktober. For en jøde er nytåret en tid til at gøre åndelig og moralsk status over det forgange år - og nå at sige undskyld til dem, man har gjort uret. Derefter kommer forsoningsfesten Yom Kippur, som er jødernes mest højtidelige helligdag, der starter 10 dage senere.

For at blive mindet om at ransage sig selv og sine gerninger blæses også i shofaren (vædderhornet). Derudover spiser man æbler - som regel sødet med honning - i håbet om, at det også vil forsøde det kommende år.

.Kristendom
Det kristne kirkeår starter 1. søndag i advent, som er en festdag i kirken. Adventstiden er ikke juletid, og juletid er ikke adventstid. Men ingen jul uden advent og ingen advent uden jul. Advent betyder Herrens Komme - og henviser altså til, at de kristne i adventstiden afventer Herrens Komme i form af det lille Jesus-barn, som skal fødes julenat.

Når adventstiden begynder, er det normalt i Danmark at tænde det første lys i adventskransen - måske efter at have været i byen og se Julemanden tænde byens juletræ. Den danske advent er nemlig for de fleste en behagelig start på den travle december.

.Islam
Muslimerne holder ikke nytår i gængs forstand. Alligevel er den første dag i året (den første muharram) noget særligt. Dagen kaldes for Ras el-sinna, årets hoved. Den er en dag, hvor man mindes hejra eller hegira, som er den tid på året, hvor Profeten udvandrede til Medina. Man bruger også denne dag til at træffe afgørelser om "nytårsforsæt", for eksempel at udføre bønnen, eller at huske at give mere zakat end man skal og så videre.