Asmaa Abdol-Hamid, folketingskandidat for Enhedslisten, er, med rette, blevet kritiseret for talrige uldne og uklare udsagn mht. hendes syn på homoseksuelle og deres rettigheder.

Nu da Enhedslistens forsatte repræsentation i Folketinget synes truet pga. hendes kandidatur, forsøger hun derfor, på falderebet, at fremstille sig selv som homoernes ven. Godt hjulpet bliver hun her af en gruppe homoseksuelle fra den yderste venstrefløj, der har en, for mig som homoseksuel, fuldkommen uforståelig forkærlighed for konservative muslimer.

F.eks. stiller hun nu op til et interview i Panbladet, Landsforeningen for Bøsser og lesbiskes medlemsblad (Nr. 9 – november 2007). Det kan hun nu også trygt gøre, for intervieweren Mads Ted Drud-Jensen, kendt som medudgiver af antologien "Ondt i Røven – Folk der har ondt i røven over bøsser – Bøsser der har ondt i røven over folk," tilhører føromtalte gruppe af homoseksuelle, der elsker deres fjender.

Han stiller på intet tidspunkt Asmaa kritiske spørgsmål, og han lader hende slippe af sted med de mærkværdigste påstande. F.eks. godtages Asmaas påstand om, at hendes uldne svar på spørgsmålet om hendes syn på de homoseksuelles rettigheder skyldes hensyntagen til hendes homoseksuelle venner!

Var det også af hensyn til hendes homoseksuelle venner, at hun, ifølge Ekstra-Bladet fra d. 1. maj 2007, i 2004 i et program på TV2/Fyn udtalte sig mod at give homoseksuelle ret til at adoptere? Var det af hensyn til disse venner, at hun i et interview med Fyns Stiftstidende d. 15. januar 2006 fortalte, at hun ikke lige havde sat sig ind i Enhedslistens partiprogram mht. homoseksuelles ret til adoption og derfor ikke kunne svare på, hvad hun mente herom, et svar, som hun genbruger i et interview med Information fra d. 25. april 2007?

Asmaa udtrykker sig i interviewet fornærmet over, at man spørger til hendes syn på homoseksuelle. Man spørger hende nemlig, fordi hun er muslim: "Man har et billede af, at muslimerne er en stor homogen gruppe, der mener det samme. Og hver gang de bare skal ud i køkkenet og lave en drømmekage, så skal de åbne koranen og finde opskriften der."

Nu skal man ganske rigtigt ikke skære alle muslimer over en kam. Derfor er det af central betydning at se på, hvordan Asmaa ser på Koranen. Og det fremgår ganske udmærket af et interview med hende som blev bragt i Information d. 31. maj 2003: "For mig er Koranen en brugsanvisning på, hvordan livet skal leves på bedst mulig måde. Alt, hvad jeg gør i min hverdag, relaterer jeg til religionen. Koranen har været en kanonstøtte for mig. Den hjælper mig utrolig meget. Jeg har aldrig befundet mig i en situation, hvor den ikke slog til."

Det er næppe sandsynligt, at Asmaa kigger efter en opskrift på drømmekage i Koranen, men er det virkeligt urimeligt at antage, at hun i sit syn på homoseksuelle lader sig vejlede af Koranens strikte forbud mod sex udenfor ægteskabet mellem mand og kvinde?

Mht. sit syn på forholdet mellem politik og religion fremhæver hun, at religion er en privatsag. Men hvordan passer det så sammen med, at hun, ifølge Morgenavisen Jyllandsposten fra den 22. september 2007, i forbindelse med et foredrag hun holdt på Løgumkloster Refugium i november 2006, gav udtryk for, at religiøse tekster godt kan være udgangspunkt for politiske beslutninger?

Enhedslisten har et såkaldt queerudvalg, hvor man bl.a. fremhæver, at køn og seksualitet er sociale konstruktioner, og kønsrollerne derfor er foranderlige størrelser og ikke biologiske realiteter. Asmaa bliver spurgt til hendes syn på dette udvalg og svarer med nogle uforpligtigende ord om, at vi skal nedbryde stereotyder om mennesker.