Det giver ikke mening at tale om religiøst demokrati, påpeger Simon (Foto: Michael Rønne Rasmussen).
STAT OG KIRKE: Der er kun én vej, hvis danskerne vil have deres kirke tilbage: Ram dem på pengepungen, som bare sidder og sover i kirkesystemet, skriver Kurt i ugens indlæg fra læserdebatten
Karen Larsen svarer på spørgsmål omkring folkekirken stillet af Arne Thomsen i artiklen Vi kan alle være med i snakken. Debatten er fortsat på læserdebatten, og her følger et uddrag.
Uddrag af Kurts kommentar:
Karen M. Larsen har kun givet undvigende svar på Arnes spørgsmål.
Det er de sædvanlige affejende bemærkninger, som egentlig bare antyder et hovedrystende:
"Årrhhh - kan de dog ikke bare holde deres kæft derude, så vi kan fortsat kan sidde og hengive os til vore sysler, som vi har på rygraden. Det er alt for bøvlet at skulle til at forholde os til pøbelens skøre idéer - for de FORSTÅR jo ingenting."
Det er det, jeg har sagt i mange år - der er kun én vej, hvis danskerne vil have deres kirke tilbage - man må ramme dem på pengepungen, som bare sidder og sover i kirkesystemet.
Folk må melde sig ud, så de fede månedslønninger kommer i fare.
Kommentar af Simon2:
Arne skriver:
Så er det, man - med rette - kan spørge, synes jeg: Hvorfor blev der aldrig indført kristent demokrati i den statsstyrede danske folkekirke - i forlængelse af at man jo indførte politisk demokrati?
Fordi det ikke giver mening at tale om "religiøst demokrati".
Demokratiet er netop et politisk styresystem og redskab, hvorunder tros- og ytringsfrihed er grundlæggende mekanismer. Gennem en ny struktur ansvarliggjorde man borgerne for samfundsudviklingen, frygten for omfattende revolutioner over hele Europa lagde grunden, trykket nedefra var ganske enkelt for stort.
Reelt adskilte man faktisk politiske og religiøse spørgsmål, befolkningen kunne jo sagtens have tilkendt religiøse agitatorer stor politisk betydning, men gjorde og gør det ikke.
Årsagen hertil kan du finde i en historisk kontekst, hvor kirken jo med magt gennem århundreder forhindrede positive forandringer mod bedre livsvilkår. Kirken samlede enorme rigdomme (fortrinsvis landområder) mens befolkningen sultede, hvilket man så begrundede gennem overnaturlige forklaringer, fjernt fra menneskets virkelighed.
Arne skriver:
Den politiske enevælde er jo for længst ophørt. Hvor længe skal den kirkelige enevælde fortsætte?
Der kræves bare politikere med mod på at gøre op med unyttige religiøse institutioner; metoden er enkel: Man overlader bare udgifterne (kristendommen er jo i forvejen en individuel praksis) til de troende selv gennem brugerbetaling. Herefter vil så den reelle interesse for kristendommen så fremstå. Dette vil sandsynligvis også ske, men udvikling tager jo sin tid.
Arne skriver:
Kan der gives nogen som helst holdbar begrundelse for, at den almindelige danskers kristendom reelt ikke kommer til orde - og til indflydelse - i den danske folkekirke?
Jeg tror slet ikke der findes nogen "almindelig kristendom".
Trosretningen har ligesom alle andre af slagsen gennem hele dens historie været underlagt menneskets interesse, dvs. formet og tilpasset egen samtid og kun hvis der er en nytteværdi.
Man kan slet ikke tale om "almindeligvise kristne" her i Danmark, vi opdeler os ikke efter religiøse præstationer - at nogen gør, viser os intet om almindelig praksis.
Så jeg synes faktisk dit spørgsmål må forandres og præciseres. Det er jo gennem folketings- og kommunalvalg vi markerer og adskiller os.
Kommentar af diciple:
Hej Simon2
Arne skriver:
Den politiske enevælde er jo for længst ophørt. Hvor længe skal den kirkelige enevælde fortsætte?
Hvortil du skriver:
Der kræves bare politikere med mod på at gøre op med unyttige religiøse institutioner; metoden er enkel: man overlader bare udgifterne (kristendommen er jo i forvejen en individuel praksis) til de troende selv gennem brugerbetaling. Herefter vil så den reelle interesse for kristendommen så fremstå. Dette vil sandsynligvis også ske, men udvikling tager jo sin tid.
Mit svar:
Du er åbenbart ikke særlig godt informeret.
Alle valgmenigheder og medlemmer i ikke-folkekirker betaler selv alle omkostninger til den lokale menigheds drift ligesom disse herudover også betaler til folkekirken over den almindelige beskatningsform.
Men som du kan læse i gårsdagens avis, så er danskerne igen begyndt at gå i kirke, så det tager nok lang tid, og eftersom de fleste danskere gerne vil have kirken som servicefunktion, så varer det sikkert længe førend adskillelsen kommer.
Du skriver:
Det er jo gennem folketings- og kommunalvalg vi markerer og adskiller os, hvilket sandsynligvis også er lidt af begrundelsen for at en biskop ikke giver dig en tilbagemelding - de har sikkert rigelig at se til indenfor egne rækker.
Ja, og hvad har folketings og kommunalvalg med troen og kirken at gøre?
Giv Kejseren hvad Kejserens er og Guds hvad Guds er!
Kristent demokrati er faktisk ikke noget begreb, som har med evangeliet eller kirken at gøre, men det eksisterer i kirkesamfund udenfor folkekirken.
I disse menigheder bliver alle vigtige beslutninger debatteret og besluttet i samråd uden afstemning, fordi alle har frihed til at give udtryk for sin opfattelse, og da menigheden selv er ansvarlig for økonomi m.m. giver det et engagement, som er langt større og mere intens, både hvad angår deltagelse i kirkens liv og i de gensidige relationer.
Og der behøver man ikke vente på en biskop, som hellere vil til fodbold eller politiske møder eller i logen!
Læs hele tråden, der inkluderer Arne Thomsens indlæg i sin fulde længde, her
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende