Dræb frygtens drage!

Det er sandt, at Gud er kærlighed. Men det er ikke en blødsøden, sentimental kærlighed. Det er ikke en passiv, men en aktiv kærlighed, der indgyder mod. Eller som Johannes udtrykker det: ”Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten” (1 Joh 4,17-18).

Den fuldendte, bibelske kærlighed er modig. Det er derfor, at glosen ”fromhed” er et af de traditionelle kristne kodeord. Det gammeldanske ord from betyder nemlig ”tapper”. Og meget passende er netop modet en af kristendommens fire kardinaldyder, som de stilles op i Visdommens Bog 8,7.

Modet gør os i stand til at overvinde angst, selv for døden. Modet gør os i stand til at modstå prøvelser og forfølgelser. Modet er en forudsætning for, at vi overhovedet kan tage vort kors op og følge Jesus Kristus. Uden mod formår vi som kristne ikke at give afkald på vort eget liv og ofre det for at forsvare en retfærdig sag. Ja, modet er en forudsætning for overhovedet at holde fast ved troen i en hedensk verden.

De første kristne var i ordets bedste forstand ”dydsmønstre”, hvad angår mod. De gennemgik umenneskelig tortur og lod sig korsfæste og halshugge, nogle blev brugt som levende fakler, mens andre blev kastet for løverne – uden at de afsvor deres tro på Kristus. I dag er der kristne i bl.a. Irak, som gennemgår lignende forfølgelser. Og desværre er kristianofobi et fænomen, som breder sig mere og mere rundt omkring i verden.

Det græske ord martys betyder ”vidne”. Og kirkehistorien er spækket med mennesker, som viede deres liv til at vidne om troen på Kristus: lige fra apostlene Peter og Paulus over Jeanne d’Arc til Dietrich Bonhoeffer og Kaj Munk. Disse martyrer, altså vidner, er strålende forbilleder at have. Også for moderne kristne, der lever i en fjendtlig verden, hvor det at være brændende i Ånden automatisk medfører beskyldninger om at være ”fanatiker” eller ”fundamentalist”, og hvor enhver form for mission eller kristen ekspansion stemples som ”hjernevask”.