Spørgsmål:

Vi har i en studekreds jeg kommer i diskuteret: "Hvad er Zion og hvor ligger det"?

Venlig hilsen Birte Sørensen

Svar:

Kære Birte

Ordet ”Zion” anvendes i de bibelske tekster i flere betydninger.

Som en geografisk betegnelse anvendes det om det sted i Jerusalem, hvor Salomos tempel stod. Altså den østlige høj oven for Jebusitterborgen, som David erobrede og gjorde til hovedstad for Israels 12 stammer (2 Sam 5,6ff). Den høj og dens tærskeplads købte David af Arauna (2 Sam 24,18ff), og her byggede Salomo senere hen templet (1 Kg 6). Men fordi templet også var selve nerven i byen, er Zion ikke kun en betegnelse for stedet hvor templet stod, men for hele Jerusalem. Zion bliver således et andet navn for Jerusalem.

Når Jerusalem omtales som ”Zions datter”, anvendes Zion ikke som en geografisk bestemmelse. Her er der i stedet tænkt på Jerusalems indbyggere.

Den høj i Jerusalem, som i dag kaldes Zionsbjerget er ikke – som man kunne forvente – tempelbjerget, men derimod den vestlige høj i Jerusalem, som ligger oven for tempelbjerget. Der er der, man i dag finder Davidstårnet og kong Davids grav samt Nadversalen. Betegnelsen Zionsbjerget for Jerusalems vestlige høj kan dateres tilbage til det 4. århundrede e. Kr og findes i pilgrimmes beskrivelser af byen i forbindelse med deres besøg der.

Det kan muligvis forklares ud fra en forkert læsning af GT-tekster, som beskriver Jerusalem. Når profeten Mika for eksempel siger at ”Zion skal pløjes som en mark, Jerusalem blive til ruiner og tempelbjerget til kratbevoksede høje”, siger han det samme på to forskellige måder. Højen, som skal pløjes, og bjerget, som skal vokse til med krat, er et og samme sted – parallel poesi - men det er blevet læst som to forskellige steder, nemlig Zion som det ene og tempelbjerget som det andet.

Det Nye Testamente taler også om ”Zions datter” med en henvisning til Det Gamle Testamente, og igen er der tænkt på Jerusalems indbyggere. Både Galaterbrevet og Hebræerbrevet taler om Zion(s bjerg), men gør det på en måde, så det identificeres med Guds levende by, det himmelske Jerusalem - altså snarere en åndelig størrelse.

Med venilg hilsen
Bodil Skjøtt, teolog og genralsekretær i Den Danske Israelsmission