Fra statskirke til folkekirke

Kirken er for hele folket, fordi evangeliet er for hele folket, også for dem, som ikke er medlemmer af kirken. I den forstand må vor kirke altid være folkekirke, bundet til evangeliet.

Men kirken har ikke nødvendigvis godt af at være bundet til statsmagten, hvor der er fare for, at folkekirken opfattes som statens religionsvæsen, på linje med statens socialvæsen, fængselsvæsen og andre væsener.

Bundetheden til statsmagten bliver mere og mere problematisk for kirken, jo mere statsmagten, politikerne og befolkningen som helhed fremmedgøres overfor kristendommen.

Vi kan byde muslimer, katolikker, ateister, som måtte være medlem af folketinget, at de skal træffe beslutning ikke bare om kirkens økonomi, men også i anliggender, som har afgørende betydning for kirkens indre liv.

Folkekirken kan heller ikke i længden leve med, at dens anliggender bestyres af politikere, som for en dels vedkommende slet ikke er medlemmer af folkekirken, og måske ligefrem tilhører en anden religion, og at beslutninger fx om ritualer og salmebøger mv. kan afgøres ud fra rent (parti)politiske hensyn, uden at der nødvendigvis inddrages teologiske og kirkelige perspektiver.

Den form for sammenblanding af religion og politik, som den nuværende statskirkeordning indebærer, må tiden efterhånden snart være løbet fra. Det betyder ikke, at vi behøver at skille stat og kirke, men vi bliver nødt til at bringe orden i forholdet mellem stat og kirke ved at ordne folkekirkens forhold ved lov, således at kirkens økonomi, ledelse og opgaver skilles ud fra staten.

Regeringsgrundlaget peger på nogle områder i den retning, men der er endnu lang vej at gå før vor evangelisk-lutherske statskirke bliver en egentlig folkekirke.

Mogens S. Mogensen


Kommentar:

Kære Mogens S. Mogensen

Som det givet er dig bekendt, har jeg på Socialdemokraternes vegne i flere år arbejdet på en bred og åben debat om kirkens vilkår (læs bedre og samlet lovgivning), hvor vi får en egentlig drøftelse/analyse at foretage ændringer ud fra.

Hvor og om hvad er det staten skal lovgive vedr. Folkekirken og vedr. de øvrige trossamfund - den debat har vi til gode.

Vi er nedstemt flere gange på vores beslutningsforslag omkring kirke, opfyldelse af grundlovens trosparagraffer, folkelig debat osv.

Det vil glæde mig, hvis flere nu vil være med at arbejde for et bedre grundlag for fremtidige beslutninger af lovgivningsmæssigt art.
Vi har allerede i Fergos tid tilbudt "ro på området et par år" mens der er en debat og en analyse.

Vi er fortsat tålmodige i selve processen - for målet er at fremtidssikre den rummelige og åbne kirke for alle, og ikke hvem kommer først med flest lovinitiativer.

Med venlig hilsen

Karen J. Klint,
Socialdemokraterne

Kommentar:

Kære Karen Klint

Jeg har med glæde fulgt dine og Socialdemokraternes initiativer på dette område. Jeg er helt enig med dig i, at der er brug for både en grundig analyse og en folkelig debat for omsider at få løfteparagrafferne om folkekirken og og de fra folkekirken afvigende trossamfund ført ud i livet.

For mig at se, er det ikke et valg mellem status quo og en adskillelse af stat og kirke. Denne måde at stille tingene op på sikrer status quo.

Opgaven er her og nu at udvikle folkekirken med demokratiske organer og en økonomisk afklaring af relationer til staten, så folkekirken fremtidssikres som en folkekirke, og ikke som et statsligt religionsvæsen, en folkekirke, der vil og kan være kirke for hele folket.

Venlig hilsen

Mogens S. Mogensen

Karen J. Klint er medlem af Folketinget og kirkeordfører for Socialdemokratiet.
Mogens S. Mogensen er konsulent i interreligiøse og interkulturelle spørgsmål.
Du kan læse Mogens S. Mogensens blogindlæg på mogensen.religionblog.dk