Chanukkah er lysets og glædens fest

Chanukkah-festen varer i otte dage. Festen blev indstiftet af Jehudah Hamakkabi og hans brødre til minde om templets genindvielse i år 165 f.v.t., efter at det var blevet renset fra grækernes og deres jødiske tilhængeres vanhelligelse.

Årsagen til fejringen er de historiske begivenheder, der udfoldede sig således: De hellenistiske konger havde ved lov forbudt Israels folk at udføre deres religiøse forpligtelser, de tillod dem ikke at beskæftige sig med studiet af Torah, de forgreb sig på deres penge og på deres døtre, brød ind i helligdommen og vanhelligede den. Gud forbarmede sig nu over dem, og ypperstepræsternes sønner vandt over hellenisterne og dræbte dem.

Den 25. i den jødiske måned Kislev var den dag, hashmonæerne gik ind i templet. De fandt kun én kande rituel ren olie, der kunne benyttes til at tænde tempelstagen med, og der var kun olie nok til at stagen kunne brænde en enkelt dag, men et vidunder skete og olien rakte til otte dage, indtil der kunne fremstilles ny ren olie af oliven. Derfor bestemte den tids rabbinere, at disse otte dage skulle være dage fyldt med glæde. Hver aften tænder man et lys i den ottearmede lysestage, således at man den første aften tænder et lys, den næste to o.s.v.

Festen indeholder ikke særligt mange religiøse regler og er måske derfor meget populær i jødiske kredse. Festen giver anledning til, at familierne samles og børnene får gaver og der leges og spilles. Et af de mere kendte spil foregår med en snurretop, der, når den falder til ro, fortæller deltagerne om, hvad der skal ske. Man benytter ofte pepernøddder eller lignende som indsats. Mange hjem laver kartoffelpandekager med syltetøj og den tradition er formodentligt knyttet til miraklet om olien.

Jødiske menigheder benytter begivenheden til at lave familiearrangementer, hvor børnene får gaver og bliver underholdt.

Bent Lexner er overrabbiner i Det Mosaiske Trossamfund i København