Korset er centrum for kristen spiritualitet

Bønnen står centralt, og der findes tre forskellige grundformer for bøn. Den første form er de bønner, der hører til i kirken og gudstjenesten, inkl. tidebønner. Den anden form er de personlige bønner, der udspringer af vore ønsker og behov, hvad enten det er bønner for os selv eller for andre. Der kan så ske en bevægelse fra, at vore behov står i centrum til en længsel efter, at Gud står i centrum. Og det fører over i den tredje bønneform: den meditative og den kontemplative bøn. Denne bevægelse går gennem stilhedens port. Det kan ske sådan: Øs ud af, hvad der ligger dig på hjerte og bliv så stille. Så åbner de dybere lag af bønnen sig. Hvad længes din sjæl efter? Man går fra monolog til dialog – forsøger at lytte til Guds stemme.

I meditationen søger man "ind mod midten," d.v.s. den levende, treenige Gud, og ind i sig selv i det rum, hvor Gud har taget bolig. Samtidig gør man det med en årvågenhed over for, hvad der rører sig i én af tanker og følelser. Ved meditation over et ord eller en tekst fra Bibelen, tager man Guds ord ind i sit hjerte.

At bruge Jesusbønnen, (også kaldet Hjertebønnen), der stammer fra den ortodokse tradition - "Herre Jesus Kristus, Guds søn, forbarm dig over mig (arme) synder" - kan være en hjælp til at være bevidst om Guds nærvær.

Mange andre ting fik vi også en indføring i: Jesu kors som centrum og udgangspunkt for kristen spiritualitet. Skriftemålets betydning. "Natten," d.v.s. tvivlen og anfægtelsen, der også er en del af et kristent menneskes liv, og som ingen undgår, heller ikke frem mod kontemplationen, den dybe hvilen i Guds kærlighed og nåde. Og sidst, men ikke mindst: At grundholdningen i mødet med andre mennesker er, at Kristus er ligeså nærværende for det andet menneske, som for mig. Vi har samme Far i himlen.

Oplevede du kursus og retræte som en integreret helhed?

Ja, der var glidende overgang fra kursusdelen til den egentlige retræte.
Fra onsdag over middag og til lørdag morgen, gik vi ind i en decideret stilleretræte med mulighed for en daglig samtale med en åndelig vejleder samt mulighed for kropslig behandling og deltagelse i tidebønner.

Men også de første dage var præget af stilhed for at skabe rum for den personlige tilegnelse, refleksion og fordybelse. Der var samtale i forbindelse med de forskellige lektioner, og selvfølgelig var det ikke forbudt at henvende sig til hinanden. Men gennemgående var der, ud fra respekten for ikke at gribe ind i den enkeltes proces eller bøn (læs: samtale med Gud), en velgørende stilhed; også ved måltiderne, hvor vi i stedet lyttede til noget musik, mens vi spiste den gode mad.

På Peterstiftelsens hjemmeside kan man orientere sig om kommende kurser og retræter.