Utroligt at de hellige stadig ikke vil tage afstand fra den slags umenneskeligheder. Dem og ders ævle bævle (bort)foklaringer og "særlige omstændigheder".
De burde forkaste det TOTALT"
Min agtelse for dem er langt under nulpunktet.

Ja man skulle tro det var løgn.

Men når man så ser hvor mange fra vesten der konventerer til Islam ,så bliver man da helt målløs

For ikke at sige FORSTENET

Der konverteres begge veje! ( ho-ho )

Danske, moderate muslimer er begyndt at gå mere i kirke.

Joeh, det går den rigtige vej. Og muslimske kvinders oprør!

Men vi mangler at få 8000 muslimske kvinder i arbejde. De
sir' nej til jobtilbud. Det gør de konsekvent.
(sikkert på grund af manden )

Altså: på sprogskole - og derefter i job.

Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er

på bistand! - ( Det skal etniske danskere )


Manse.

Hor og utroskab medfører principielt stening?


Kan man dø af, at blive stenet rent principielt?

For hvis det skulle være tilfældet, så er jeg også modstander af principiel stening, ikke blot principielt, men faktuelt.

Hilsen

Ipso Facto

"Men når man så ser hvor mange fra vesten der konventerer til Islam ,så bliver man da helt målløs".

- Hvor mange gør så det - ligger der et statistisk kildemateriale til grund for målløsheden?

mvh
Simon

Citat: "Hor og utroskab medfører principielt stening? "

Her er "principielt" et biord.



Citat: "For hvis det skulle være tilfældet, så er jeg også modstander af principiel stening"

Her er "pricipiel" et tillægsord, som du vist udmærket ved

In the woods:


Og her er ordet, der kan henvise til årsagen til en artsspecifik reaktion hos en person over for visse tegn eller lyde, hvorved bl.a. personens ansigts- og kæbemuskler trækker sig sammen på en karakteristisk måde - HUMOR
- skrevet med kapitaler, selv om ordet ifølge retskrivningsordbogen burde skrives med små bogstaver.

Har regelbrudet mon blot en humoristisk funktion, eller kan der tænkes andre grunde til afvigelsen?

Hilsen

Ipso Facto



------------------
"Alice: "Well, I've often seen a cat without a grin, but a grin without a cat? It's the most curious thing I ever saw in my life!"
- Alice in Wonderland.

Om islams fatale dragning skriver Simon:

"Men når man så ser hvor mange fra vesten der konventerer til Islam, så bliver man da helt målløs".

- Hvor mange gør så det - ligger der et statistisk kildemateriale til grund for målløsheden?


Selv om antallet af konvertitter (begge veje) selvfølgelig er af betydning, så finder jeg det langt vigtigere at besvare spørgsmålet om, HVORFOR
de gør det?

Her kan man sarte med den observation, at det er lettere at konvertere TIL islam end FRA islam, idet man i sidstnævnte tilfælde ikke blot slipper for islam, men også for livet. Og hvor mange har lyst til det?

Islams attraktionsværdi har altid været dens enkelhed og muligheden for manden til at kunne leve i overensstemmelse med sine urinstinkter eller urdrifter, når blot visse formalia er overholdt.

Kristendommen er til sammenligning yderst kompleks og uforståelig, fyldt med mirakter og en diffus guddom, der både er een og tre på een og samme tid. "Forstå det hvem der kan",
er ofte tilføjet de mere uforståelige skriftsteder, som end ikke de skriftkloge kunne blive enige om, hvordan man som kristen skal tolke.

Kristendommen er en religion for svæklinge, tabere og kvinder, med dens vanvittige ideer om at udvise næstekærlighed, selv over for ens fjender.

Islam er det stærke fællesskab af mandlige krigere, som er forenet om at dræbe Guds fjender, og for krigeren består belønningen i krigsbytte og fjendens kvinder. Kvinden er krigerens lyst, siger filosoffen Nietzsche, og statsmanden Adolf Hitler, der begge beundrede islam og foragtede kristendommen. Filosoffen sagde også: "Hvis du går til kvinden, så husk pisken!"
Og det er netop denne helt naturlige måde manden behandler kvinden på i islam.

De postkristne sociale slavestater, kaldet velfærdsstater, er matriarkater, som har reduceret manden til en servicefunktion for kvinden. Et pjok som gør hvad der bliver sagt, og som ikke mener noget, før han har spurgt sin kvinde, hvad hun mener. Manden er blevet et domesticeret væsen, skabt ud fra kvindens forestillinger om, hvordan en mand bør være. Derved er han blevet et æreløst væsen på midlertidigt tålt ophold hos kvinden.

Derfor er ægteskabet hos os afløst af serielt monogami og delebørn, mens manden i islam er kvindens og familiens overhovede, med revselsesret over for både børn og hustruer som han kan have fire af, hvis han gider, eller kan magte opgaven.

Hos os kan een mand end ikke magte een kvinde, og hun får som regel forældremyndigheden over børnene, når hun sparker ham ud, fordi fordi pjokket står i vejen for en mere attraktiv mand eller hendes karierre og selvrealisering, hvor hun kan udnytte alle de fortryllende muligheder hun selv har skabt, da hun anvendte sin politiske indflydelse til at strukturere samfundet efter sit feministiske hoved.

Og så står han der, det lille kasserede pjok, frataget det sidste selvværd og den sidste rest af selvrespekt og spekulerer på, hvorfor verden og menneskene mon er så onde?

Så er det, at tre muligheder melder sig: Flasken eller narko, flyve videre til den næste blomst for måske at finde idealkvinden, hans drømmes mål og svedige natlige fantasiers objekt. Eller han får en metafysisk åbenbaring:

Islam er ikke problemet, men løsningen på alle hans problemer. En mulighed for atter at blive en respekteret mand af ære, som kan leve i fuld overensstemmelse med de maskuline urdrifter. Som kvindens betvinger og hersker, som Guds repræsentant på Jorden (kalif), og agtværdig kriger der skal erobre hele planeten for Allahs udvalgte folk, så verden kan blive renset og retfærdig.


Hellere dø kæmpende end ligge ned og blive trådt på af kvinden, det er nu engang mandens natur. Og selv om det kan være svært at tro på de 72 jomfruer som venter den retfærdige kriger i Allahs Himmel, så kommer troen helt af sig selv, når først han har erkendt de fantastiske muligheder islam tilbyder ham som mand og mandfolk.

Endelig er islam på stolt fremmarch. Den skaber respekt og vunderkastelse omkring sig blandt de domestiserede dhimmier i de demokratier som kvinden har gjort til matriarkater uden rygrad. Samfund blottet for modstandskraft som bilder sig ind, at man altid kan finde en forhandlingsløsning, et kompromis med islam, blot man udviser den fornødne respekt for krigernes religion.

Der er nu engang intet som succes som skaber endnu mere succes, og islams succes og ubøjelige vilje til at erobre og herske har reduceret Vesten til en skygge af det den var engang. Den er blevet en svækling, der synger sin svanesang.

Derfor er islam både fremtiden og mandens håb om revanche over den genstridige og farlige kvinde. Hun var det væsen islams profet advarede imod kort før sin død:

"Jeg efterlader ikke nogen mere uheldsvanger årsag til forstyrrelse af manden end kvinden"
(Hadith, al-Bukhari).

Når den vestlige mandsling, det foragtede lille pjok erkender islams sandhed og profetens storhed, så vender han matriarkatet og vestlige kvinder ryggen og løber så hurtigt som hans ben kan bære ham til moskeen for at generhverve sine naturgivne rettigheder som mand og stolt kriger, der kæmper for Allahs retfærdighed.

Det var så mit bud på nogle af grundene til at en del mænd fra demokratierne vælger at konvertere til islam. Også mange vestlige kvinder konverterer til islam. Her er grunden især den, at hun er blevet træt af pjokket, den domesticerede mand og søger en rigtig mand, en macho kriger, der kan give hende alt det, som hendes inderste kvindenatur skriger efter.

Hilsen

Ipso Facto



------------------
"Alice: "There is no use trying; one can't believe impossible things."

The Queen: "I dare say you haven't had much practice. When I was your age, I always did it for half an hour a day. Why, sometimes I've believed as many as six impossible things before breakfast."
- Alice in Wonderland.

Hej ipso..

"Selv om antallet af konvertitter (begge veje) selvfølgelig er af betydning, så finder jeg det langt vigtigere at besvare spørgsmålet om, HVORFOR de gør det?".

- Det har vi ingen mulighed for at vide noget eksakt om, medmindre nogen selvfølgelig ønsker at oplyse os om lige præcis de overvejelser der lå til grund for deres beslutning.

Derimod burde det vel være en let sag for Inkognito at belyse, hvor mange mennesker der så bidrager til grå hår i toppen.

"Kristendommen er en religion for svæklinge, tabere og kvinder, med dens vanvittige ideer om at udvise næstekærlighed, selv over for ens fjender".

- Lidt ligesom duften fra køkkenet, hvor maden aldrig helt opfylder forventningen? ;-)

"Hos os kan een mand end ikke magte een kvinde, og hun får som regel forældremyndigheden over børnene, når hun sparker ham ud, fordi fordi pjokket står i vejen for en mere attraktiv mand eller hendes karierre og selvrealisering".

- For en rigtig stor del af verdens population gælder, at der må være et fælles ønske om et samliv, hvilket jo bestemt også kommer børnene til gavn. Det har aldrig været nogen god idé, at ødelægge to menneskers mulighed for et liv med lykke og glæder, ved at dyrke en masochistisk religiøs idé om ægteskab til døden. Og børn har jo i generationer oplevet, hvad den slags skaber af mistrivsel hos begge forældre.
Det er jo altid ubehageligt at blive "sparket ud" (ja, der findes vel næppe nogen "lykkelig skilsmisse"), men er det ikke egentlig en mærkelig mand du her beskriver, som gerne vil leve med den kvinde, der ikke vil leve med ham. Og mon ikke, når så alt kommer til alt og han så finder glæden sammen med en anden kvinde, at han da forstår at prise sig lykkelig over den ekskone der tog den beslutning, han ikke selv ku' nosse sig sammen til at ta'?

Men hvad det iden forbindelse gælder om at indse, og gerne for begge parter, er jo vigtigheden ved at få flyttet fokus fra egne mindreværdsfølelser overpå de børn man i fællesskab har opfostret. For de kan selvsagt ikke fungere og hente den nødvendige tryghed i den neurosehave et ødelagt og overstået samliv kan skabe, og er uden skyld i de mindreværdsfølelser den ene ell. begge måtte have, såvel som skylden for den ene forældres manglende ønske om et fortsat liv med sin ægtefælle.

Her kan den ene eller begge være religiøse til overmål, det der betyder noget er uanset at ens børn får de bedste betingelser for en tryg barndom - og i en verden hvor børn i forvejen fratages tid til refleksion, med krav om konstant målrettet aktivitet imod et arbejdsmarked, da kunne man vel idet mindste forvente at så "næstekærlige" forældre kan skrue bissen på og flytte fokus fra forestillinger om edens til egen baghave, ikke sandt?

"Når den vestlige mandsling, det foragtede lille pjok erkender islams sandhed og profetens storhed, så vender han matriarkatet og vestlige kvinder ryggen og løber så hurtigt som hans ben kan bære ham til moskeen for at generhverve sine naturgivne rettigheder som mand og stolt kriger, der kæmper for Allahs retfærdighed".

- ...men blir formentlig igen mopset, når han så oplever at måtte indse, at disse spilleregler kun fungerer når/hvis begge parter tænder på samme idé i sengen? ;-)
Jeg tror, din gut her trænger til at få ryddet op i sine forestillinger om kvinder - og er slemt bange for, at han på sigt blir skuffet over de idéer han ka' hente i moske'en blandt andre forsmåede ægtemænd?

"Det var så mit bud på nogle af grundene til at en del mænd fra demokratierne vælger at konvertere til islam".

- Jep, ik' så ringe endda - men realismen, ipso...hvor mange mænd i den vestlige verden, og med den smule kristendom vi i vores samtid er påvirket af, tror du søger tilflugt i så fjernt et livssyn fra den virkelighed der omgiver dem?

mvh
Simon