Buddhismen
I Indien og andre dele af Asien - og efterhånden også i Vesten - kan man finde såkaldte stupaer, som hengivne buddhister circumambulerer med uret. En stupa kan være alt fra en lille gravhøj til et kolossalt tempel. Stupaen fungerer som et relikviegemme, hvor man opbevarer knoglerester, tøjrester og lignende, i reglen fra den historiske Buddha, men også fra andre helligmænd.

Stupaen repræsenterer på denne måde den rette forståelse af den buddhistiske lære, og det spir, der nogle gange er placeret i toppen af stupaen markerer den højeste oplysning, dvs. nirvana. Med religionsvidenskabelige, komparative briller er det svært at undgå at se parallellen til den stjerne, der er placeret i toppen af det kristne juletræ, ledestjernen, der skal føre til den ene Sandhed, den nyfødte Jesus.
For de fleste buddhister er circumambulation en måde at vise respekt på og få indsigt i Buddhas lære, men nogle er også af den overbevisning, at de derved kan undgå at blive genfødt som et dyr eller en barbar.Islam
Muslimer beder i retningen af Mekka, - helt præcis i retning af den hellige Kaba, der står ved byens store moske. Muslimer mener, at det var Adam, der byggede den første Kaba, som Abraham genopførte efter syndfloden. Én gang i sit liv er en muslim er påkrævet at tage på pilgrimsfærd til Mekka (hajj). Et af de vigtigste ritualer under hajj er tawaf, der består i at circumambulere den hellige Kaba syv gange, sådan som Profeten Muhammed gjorde i 600-tallet. Uanset forskellige teologiske forståelser af islam demonstrerer muslimer derved deres enhed i tilbedelsen af den ene Gud.

Og ligesom de kristne mener, at Jesus ryddede templet for handelsmænd og afguderi, så mener muslimer, at Muhammed gjorde op med det forhold, at det var blevet selve kabaen, der blev tilbedt og ikke den Gud, den symboliserer. Det er påfaldende, at muslimer circumambulerer imod uret, måske netop for gå imod strømmen og derved distancere sig fra konkurrerende religioner.Jødedom
I jødedommen er fænomenet ikke så kendt. Dog kan man hævde, at i en enkelt fortælling er circumambulationen forbundet med en særlig hellig kraft. I Josvabogen femte og sjette kapitel fortælles det, at Jeriko er et helligt sted. Gud beordrer derfor Josva til at gå rundt om byen én gang om dagen i seks dage med syv præster. Den syvende dag skal de gå rundt om byen syv gange og sidste gang blæse i medbragte vædderhorn, så vil bymuren falde. Som sagt, så gjort. Den magiske circumambulation virkede.Kristendom
I den ortodokse kirke bruger man ofte processioner rundt om kirker, evt. med helligskrifter eller som en del af liturgisk sang. Circumambulation er aldrig en nødvendig del af teologien, men i praksis kan man f.eks. se det ske under barnedåb, hvor barnet bæres rundt om døbefonden for derved at markere vandets hellighed.Som eksempel for den protestantiske kirke i middelalderen kan nævnes Olav den Helliges gravkirke, Nidarosdomen i Tronheim. Stedet tiltrak pilgrimme fra hele Nordeuropa, der kunne beskue Olavskrinet i det dertil indrettede ”ambulatorium”.

I den danske protestantiske tradition i dag er der intet teologisk fundament for at vedholde circumambulation. Men i praksis har man fundet mening i at fastholde det enkelte steder.

I Ballum kirke i Sønderjylland er det tradition, at man ved udsyngning bærer den afdøde fra hjemmet og hen til kirken, hvor man går med kisten rundt om dåbefonden inden selve begravelsen gå i gang. Formålet er at forbinde teologi og praksis ved fysisk at kæde dåben sammen med døden.

Da den afdøde blev døbt, fremsagde præsten 1 Pet 1,3, og det er selv samme ord, der lyder inden jordpåkastelsen. Det gælder om også med sin krop at forstå, at man som kristen er blevet begravet med Ham ved dåben til døden (Rom 6,3-4).

Hvad er meningen?
Formålet med circumambulationen er, at skabe et fysisk ritual, der afgrænser det hellige, og som derfor skaber mening hos den handlende, religiøse person. Så gør det i og for sig lige meget, hvilken religion, der er tale om.

Der er tale om meget basale, menneskelige handlingsmønstre. Det føles naturlig at lave en sluttet kreds lige så snart man er en gruppe mennesker, og der er noget næsten logisk i at afgrænse det fysiske rum såvel som det sociale med sin krop for derved at forstå noget som ”os” til forskel for ”dem” eller noget som ”helligt” til forskel fra ”profant”.

Som kritik kan man hævde, at circumambulation er et meningsløst, strukturalistisk begreb, at det blot er tilfældigt, eller at det er en akademisk konstruktion skabt ud fra en fælles form men uden indhold. Ikke desto mindre kan man sige, at det er meget befordrende for religionsdialogen, at man kan se sådanne ligehedstræk.

Juleaften i religionernes favnetag
Når du om et par dage danser rundt om juletræet, hvilket på almindelig, dansk, vægelsindet maner plejer at fungere ved at circumambulere begge veje, så tænk engang på hinduernes bryllupsritual, buddhisternes stæben efter nivana, muslimernes mindelse af Adam og Abraham og de forskellige kristne retningers mangfoldige hensigter med at gå rundt om det hellige.

Så kan du samtidig overveje, om det helligste ved julen er at finde under træet eller over træet.

Her står vi nu i flok og rad
om dig, vor skønne hjerteblad!
Ak, hjælp, at vi og alle må
i Himlen for din trone stå!