Firsernes heavy-metal dyrkere er kendt for deres håndtegn – lille- og pegefinger i vejret, mens tommelfingeren holdt fast om lange- og ringfingeren. Ved at lave ”heavy-håndtegnet” lagde de afstand til kristne værdier. Tegnet viste, at de søgte ”dyret i mennesket” - den stærkes ret. Eller måske viste det bare, at de var heavy-metal-fan. Nu er tegnet blevet mainstream.

I børnehøjde
Faktisk er håndtegnet nået helt ned i børnehavehøjde. Bidragene til DRs børnerapkonkurrence, 2007, er netop udkommet på CD. CD-coveret er sart lyserødt med en stor, sød tegneserie-abe på forsiden. Aben laver håndtegnet med sine fire fingre.

Men hvad vil aben sige med håndtegnet?
- Vi ved det ikke, siger Nicolaj Bondesen og hans artworker fra Copenhagen Records, der har stået for CD-udgivelsen, inklusiv coveret. - Det er helt tilfældigt. Vi valgte tegnet, fordi vi syntes, det var det mest hip-hopagtige, siger Bondesen.

Søren Søndergaard, teolog og ph.d., arbejder på CUR, Center for Ungdomskultur og Religionspædagogik. Han forklarer håndtegnets historie i ungdomskulturen:

- Heavy-banderne fra firserne brugte meget bevidst håndtegnet som selviscenesættelse. Håndtegnet tilhørte en subkultur, med et anti-kristent image. Nu er tegnet blevet mainstream i ungdomskultur, især blandt hiphoppere.

Men hvad vil hiphopperne udtrykke, når de bruger håndtegnet?
Det ved Søren Østergaard ikke, men han vil lige ringe til nogle homies (hiphop slang for venner).
- Det betyder ikke noget, siger han, da han har talt med vennerne.
- Bare sådan: ”let’s party on” eller ”fest og farver.” Tegnet er en attitude, der gør, at man hører med i slænget. Det er lidt ligesom, når min 9-årige søn synger ”gi’ os ung’eren tilbage.” Han ved ikke engang, hvad ungdomshuset er. Men han synger med, og det gør ham OK. Det handler alt sammen om selviscenesættelse.

Jeg spørger Søren Østergaard, hvordan han som kristen har det med, at unge laver det gamle heavy-håndtegn.
- Man kan slå korsets tegn uden at ane, hvad det er, og så har tegnet ingen mening, svarer han. Sådan er det også med heavy-håndtegnet. Det er, hvad man lægger i det.