”Gud, du er min Gud, jeg søger dig,
min sjæl tørster efter dig”
De ord fra Salme 63,1 i Det gamle Testamente tror jeg, vi er mange, der kan nikke genkendende til.

Vi bærer på en længsel efter det, som kun Gud kan give os: sindsro og frimodighed dag for dag.

”Selve længselen er et pant på, at det, vi længes efter, er til!” siger Karen Blixen et sted. Ja, længselen er vores livline til Gud. Den er god at gæste og blive sig bevidst. Det kan være drivkraften til at tage det første skridt på enkelhedens vej, der åbner for Gud. Den enkelhed, at vi retter vores opmærksomhed mod Gud. Fællesskab og nærhed opstår først i det øjeblik, vi giver Gud opmærksomhed og overhovedet inddrager ham i tanker og ord/bøn.

Guds daglige nærvær
Det er min erfaring, at det er givende at skaffe sig ånderum og stilhed i løbet af en dag, hvor opmærksomheden rettes mod Gud. Men der er ingen tvivl om, at læringen er at tage Guds nærvær med ud i hverdagen og i alle gøremålene. For det er muligt at erfare Guds nærvær gennem hele dagen, ikke bare ved dagens begyndelse. Vi behøver end ikke at udøve religiøse eller åndelige ting for at erfare dette nærvær i de daglige aktiviteter. Det vidnes der om på utallig vis fra mennesker førhen, som har udviklet en permanent opmærksomhed på det guddommelige nærvær.

Broder Laurentius, en ydmyg munk fra 1600tallet, har beskrevet de erfaringer, han gjorde gennem et langt menneskeliv. Efter mere end 40 års opmærksom søgen efter Guds nærhed, konkluderer han, at Guds nærvær har været næsten konstant hvert øjeblik. Hans liv var blevet hans bøn, og hans bøn hans liv. Ethvert forsøg på at adskille disse to størrelser, var meningsløst. For han brugte jo hele dagen med Gud, uanset hvad han foretog sig. Laurentius’ åndelige disciplin var egentlig utrolig enkelt: Alt, hvad han gjorde, var hele tiden kærligt at vende sin opmærksomhed mod Gud.

Samarbejde med Gud
En nutidig tilgang til denne praksis kunne være at forsøge at vende opmærksomheden mod Gud blot nogle sekunder af hver time i løbet af dagen! Gud glemmer ikke os, men vi glemmer let ham og lader meget andet fylde i stedet for.

Jeg har hørt om én, der praktiserede en sådan opmærksomhed i en overfyldt hverdag, for længselen drev ham. Han fortæller efter fire uger, hvor han helt bogstavelig rettede sin opmærksomhed mod Gud i begyndelsen af hver time i døgnet, at det voksede til mere. Og han skriver: ”Jeg føler mig simpelthen båret gennem hver time, som udfører jeg bare min del af en plan, som langt overgår mig selv. Denne fornemmelse af at samarbejde med Gud om små ting er det, som forbløffer mig, for jeg har aldrig følt på den her måde før. Jeg bliver ganske vist nødt til at arbejde, men så arbejder Gud sammen med mig!”

At vælge Gud
At vælge Gud er ikke en engangsoplevelse. Det er min personlige erfaring gennem snart mange år, at jeg ikke formår at vælge samværet med Gud længere tid ad gangen. Det er, som om han forsvinder for mig i al min gøren og laden. Der er en stor lettelse og frihed i at blive bevidst om og erkende sine egne grænser og formåen. For det leder min opmærksomhed hen på Gud atter en gang, men på en ny måde - nemlig ved at give mig selv lov til at vælge Gud for én dag ad gangen. Ja, til tider flere gange dagligt. I adventstiden vil jeg give ham min opmærksomhed og vælge ham ”hver time”. Jeg fornemmer det allerede som en velsignet enkelhed at have fokus på
Forandringen i sindet

At rette sin opmærksomhed mod Gud i tanke og bevidsthed vil med tiden forandre vores sind og også så frø, der sætter spor i vores handlinger. Det er der mange vidnesbyrd om, men det står ikke til os at bedømme og fokusere på forandringen. Heldigvis. Vi ved udmærket godt, at hvis vi måler vores egen puls og forholder os til, om det nye går, som vi længes efter og ønsker, så går vi let i selvsving. Det er i den grad en fare, der spærrer for processen. Nej, forandringen sker så at sige i søvne. I det skjulte vokser det frem ud af den guddommelige virkelighed, som er Guds. Han giver væksten. Vi kan åbne os for den ved at give ham vores daglige opmærksomhed. Det er vores opgave og samarbejde med Gud.

I Guds navn: glædelige advent og jul.