En lektie i guddommelig afslapning

Omsorg i forgrunden
Hvad var dit forhold til Gud som barn?

- Det med at tro på Gud var en selvfølgelighed, ligesom det var en selvfølge, at jeg altid har haft stor tillid til mine forældre. Så på den måde fik jeg meget forærende. Gud var der bare, uden at jeg brugte ham på en speciel måde.

- Min indstilling til det at blive præst var, at selvfølgelig troede jeg på Gud, men det, jeg skulle ud og virke med, var at have omsorg for mine medmennesker. At være kristen blev udfoldet i det at være medmenneske for andre.

Jette Dahl blev færdigudannet præst som 26-årig og arbejdede herefter uafbrudt 20 år som sognepræst. Hendes far havde altid sagt, at det var det bedste job man kunne få, og Jette var i lang tid meget glad for sit virke.

Længsel efter Guds nærhed
Da Jette Dahl var 46 år fik hun konstateret en alvorlig kræftsygdom. På dette tidspunkt var hun lykkelig i sit andet ægteskab og hendes yngste datter var et år gammel. Lægerne fortale hende, at der var risiko for, at hun kunne dø af sin sygdom.

- Jeg var virkelig bange for at skulle dø. Ikke bange for at Gud ikke var der, efter at jeg var død. For det har jeg altid troet, han ville være. Men jeg var slet ikke klar til at dø, for jeg var ikke færdig med livet. Jeg tænkte især på, at min lille datter skulle have en mor.

- For første gang fik jeg virkelig en længsel efter Guds nærhed på en anden måde, end jeg havde haft hidtil. Jeg havde tid, rum og brug for at bede til ham. Det var en bøn med hjertet. En dyb længsel efter at have ham iboende og som medvandrer. Ikke kun at have ham på afstand som en selvfølgelighed.

- Jeg brugte meget tid på bøn og gik mange ture. Jeg lå på divanen og filosoferede over Gud og følte, at han var helt anderledes nær. Jeg begyndte at læse i Bibelen på en anden måde og læste åndelig litteratur.

Bad du til Gud om at blive rask?

- Jeg havde en ydmyg indstilling til Gud i min længsel efter ham. Selvfølgelig bad jeg om at blive rask, men ligeså snart jeg havde gjort det, tænkte jeg på alle dem, som jeg havde begravet i en alt for tidlig alder. Så jeg tænkte, at det kunne jeg ikke være bekendt at bede om, da det jo ikke var lykkedes for dem.

- Så min bøn gled mere og mere over til: Gud giv mig styrke til at gå den vej, du vil jeg skal gå, om det er til livet eller til døden.

Jette Dahl blev efter et års sygdom helbredt og erklæret rask. Den lange sygdomsperiode havde ændret hendes syn på, hvordan hun skulle leve sit liv:

- Jeg havde åbnet nogle døre til, at der skulle mere ro på. At jeg skulle have mere tid til mit eget gudsforhold, og at det ikke hele tiden var alle andre end mig selv. Den dybde, jeg havde fundet i mit liv, lovede jeg mig selv og Gud, at jeg ikke ville slippe, når jeg skulle i gang med at arbejde igen.

Hvad giver du Gud lov til at gøre for dig?
Hun genoptog sit arbejde som præst et par år, men behovet for fordybelse i det personlige gudsforhold pressede sig voldsomt på. Det førte til en tre måneders studieorlov, hvor hun blandt andet deltog i to retræter. Her kunne hun tilbagetrukket vende opmærksomheden mod sit åndelige liv.

En samtale med en retræteleder, den katolske Søster Regina, blev en milepæl for Jette Dahl:

- Hun sagde til mig: Du fortæller om, hvad du har givet og virket med. Men hvad har Gud gjort for dig?

Efter det spørgsmål sad Jette Dahl længe i tavs eftertænksomhed.

- Søster Regina gentog spørgsmålet på en lidt anderledes måde: Hvad giver du Gud lov til at gøre for dig?

Herefter brød Jette Dahl sammen i gråd.

- Der ramte hun mig i mit hjertes dyb. For hvad giver jeg ham egentligt lov til? Så sagde hun: Du behøver ikke at svare, for jeg kan se, at du har forstået mit spørgsmål.

Denne samtale vendte op og ned på alting for Jette Dahl. Hun forstod nu, hvor lidt mulighed hun havde givet Gud til at omfavne hende. Hun, som selv havde så travlt med at omfavne sine medmennesker.

- Jeg fik øjnene op for, at Gud ikke er en fjern Gud, som man tænker sig til. Han er derimod en nær Gud, man kan føle med hjertet. Jeg fik længslen efter Guds nærhed ind under huden. Den største vandring overhovedet i denne verden er at få hovedet ned i hjertet. At opleve Gud som en personlig vedkommende Gud, som kommer mig ved.

- Han har stået og banket på. Men har jeg overhovedet lukket op? På den retræte blev isen ligesom brudt.

- Jeg oplevede efterfølgende, hvordan jeg kunne ånde mere frit. Jeg oplevede, at jeg kunne give andre mennesker noget mere, være mere nærværende ved at lukke sprækken op og lade Gud tage over. Lukke døren op, så Gud kunne arbejde indefra mig.

Arbejde med åndeligheden
Herefter arbejdede Jette Dahl yderligere et par år som præst. Det var en pilgrimsvandring, som gav det sidste skub til at tage en konsekvens af den udvikling hun havde gennemgået. På denne vandring blev et af de syv pilgrimsord, nemlig ”frihed”, hængende i Jette Dahls bevidsthed:

- Jeg kunne ikke forstå hvad ordet frihed ville mig, men jeg kunne bare ikke slippe det. Det endte så med, at jeg forstod, at jeg måtte have frihed til at arbejde videre med den personlige gudserfaring. At arbejde med, at livet leves indefra og hjælpe andre mennesker med at finde frem til dette.

Jette Dahl opsagde i 2004 sin stilling som sognepræst efter 25 års virke for at hellige sig det, hun brænder for:

- Jeg tog blandt andet nogle kurser i åndelig vejledning, men egentlig havde jeg allerede rigeligt at øse af fra mine egne erfaringer. Jeg sagde min stilling op som præst, og lod den åndelige vejledning være mit levebrød. Det er nu tre år siden og den bedste beslutning, jeg har taget både arbejdsmæssigt og personligt.

Fundet hvile i overgivelsen til Gud
Jette Dahl er nu en efterspurgt åndelig vejleder, som holder kurser, retræter og foredrag og har individuelle samtaleforløb.

- Første gang jeg har et menneske til samtale, spørger jeg: Hvad længes du efter? Hvad længes du efter hos Gud, og hvad tror du han længes efter hos dig? Det er meget stærkt at være medvandrer i den proces. Se hvordan et andet menneske lige så stille åbner døre til Gud. Friheden er at give Gud lov til at komme ind, og det kan jeg mærke letter for mange.

På trods af ydre travlhed oplever Jette Dahl ikke længere den samme stress, som da hun var sognepræst. Hun er selv herre over at planlægge sit arbejde og afsætter tid til sig selv og sin egen åndelige udvikling.

- Jeg har fået en hvile i, at jeg har overgivet mig helt til Gud. Det er Gud, der arbejder med mig og han har lagt en vej for mig. Og jeg må være åben for, at han måske leder mig ad andre veje, end jeg selv havde tænkt mig.

Hvordan oplever du Guds nærhed?

- Jeg kan mærke, at når jeg beder, kommer der en ro og fred som fylder mig indefra. Jeg sidder om morgenen en del i stilhed, og forestiller mig, at Gud velsigner mig til dagen ved, at hans lys går ind i mig. Ind i det neutrale rum i mig, hvor han lægger sin velsignelse, som jeg skal arbejde ud fra.
Og det mærker jeg meget fysisk som en dejlig varme.

Slap af
Hvad er meningen med dit liv?
 
- Det er at Gud bruger mig som redskab i denne verden. At han kan bruge mig i forhold til andre mennesker. At jeg kan være med til at gøre en forskel, med hensyn til Guds nærvær i verden.

- Og at Gud hjælper mig til at hvile i, at sådan er det. Uden at jeg selv skal tage over. Jeg kan høre ham sige nogen gange: Slap af - jeg er her jo. Jeg bruger dig.

- Den udvikling, jeg har været igennem, påvirker mit familieliv. Min mand siger ofte til mig: Du er ikke mere så stresset, og du er så dejligt nærværende. Jeg er mindre analyserende og selvhøjtidelig. Det er Gud, jeg giver plads til som det allerførste, og så må alt andet komme der ud fra.