Knud Jørgensen |
15. januar 2008
Livets to udgange har at gøre med troen på Jesus. Men hvad med dem, der aldrig har hørt om ham? Gud har andre måder at møde dem på, skriver cand.theol. Knud Jørgensen
Spørgsmål:
Kære debattører
Det undrer mig, at der tilsyneladende er opstået konsensus om, at man som religiøst menneske skal acceptere, at andre vælger en anden gud at tilbede. De to største religioner i Danmark, kristendom og islam, har begge som grundtanke en ide om, at man enten kommer i himlen eller helvede når man dør. Dette afgøres af om man har levet et liv, hvor man har fulgt forskrifterne fra den givne religion. Det leder mig til, at det må være ens pligt at prøve at omvende andre til ens religion, da man som moralsk menneske ikke bare kan tilllade sig at se på, at ens medmennesker fordømmer sig selv til evige lidelser i helvede. Ud fra disse præmisser må en sand troende ikke bare kunne acceptere, at nogen ikke tror på den rigtige gud.
Det moderne svar på dette paradoks er så vidt jeg forstår enten at sige, at helvede ikke eksisterer, eller at tilføre gud/Allah den egenskab, at alle bliver tilgivet for deres synder, lige inden de træder ind af porten til guds rige. Det gør for så vidt tanken om himlen mindre tillokkende, hvis man skal sidde og drikke te med folk som Hitler. Men ligesom Darwins evolutionsteori (helt i modstrid med hvad der rent faktisk er beskrevet i biblen) er blevet accepteret, så er det vel i orden at sige, at helvede ikke eksisterer og at guds tilgivelsesevne er blevet en lille smule større siden Sodoma og Gomorra. Hvor meget af det der rent faktisk står i biblen har man lov at ændre for at få det til at give mening i vores tid?
Jeg er selv ateist, men når jeg snakker med kristne om det, synes de som regel, at det er mit eget valg og at de ikke har behov for at indoktrinere mig. Hvis de virkelig er kristne, må de tænke meget dårligt om mig, siden de ikke desperat forsøger at redde mig fra den evige ild.
Med Venlig Hilsen
Morten Villadsen
Svar:
Eksisterer helvedet? Der tales i Bibelen klart om noget, som kaldes dommen: Vi kommer alle for dommen, står der flere steder. Nogen steder handler dommen om, at Gud skiller fårene fra bukkene – afhængig af, om vi har genkendt Jesus i vor næste, blandt de som sulter eller tørster eller sidder i fængsel. Andre steder ligger vægten på troen på Jesus, sådan at den som ikke tror på Sønnen, allerede er dømt, siger Jesus, mens den som tror på Jesus ikke kommer for dommen men allerede er gået over fra dommen til livet.
Helvedet kan med en vis ret betegnes som en jødisk forestilling; uden for Jerusalem var der en affaldsplads, som blev kaldt Gehenna – ordet ’helvede’ kommer sandsynligvis derfra. Jeg vil hellere snakke om dommen, også fordi jeg ikke ved ret meget om, hvordan helvedet ser ud. Men jeg tror, at livet har to udgange, og at disse udgange har at gøre med forholdet til troen på Jesus. Derfor er det for mig også en forpligtelse – og en glæde – at vidne om Jesus.
Hvad så med alle, som ikke har hørt om Jesus? Det ved jeg ikke. Men jeg tror, at Gud har andre kanaler eller måder at møde dem på. Det giver for mig ikke mening, at alle som ikke har hørt om Jesus dermed skulle komme på den gale siden af dommen. I en luthersk sammenhæng ’klarer’ man almindeligvis dette problem med at sige, at Gud både er en gud, som åbenbarer sig (Deus revelatus) og en gud, som skjuler sig (Deus absconditus). Vi får nøje os med det Gud har åbenbaret for os og overlade det, vi ikke ved, til den skjulte gud. Det er somme tider lettere sagt end gjort, så jeg vover altså at tro, at alle mennesker på en eller anden måde får en anledning til at tage stilling til dette med troen på Jesus.
Knud Jørgensen, cand.theol. og Ph.D, direktør i Areopagos
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk