Sondringen mellem kors- og herlighedsteologi står i fare for at reducere Det nye Testamentes kristendomsforståelse, skriver teologisk konsulent Morten Munch
Spørgsmål:Kan I forklare mig, hvad forskellen er på herlighedsteologi og korsteologi? Er "herlighedsteologi" negativt ment? (det indtryk har jeg fået af sporadisk internetsøgning).
Kunne I give nogle eksempler på, hvor man møder disse forskellige teologier i det danske kirke- og teologilandskab? Kan man sige, at Løgstrup bedriver "herlighedsteologi"?
Lars Christiansen
Svar:Kære Lars
Du har ret i, at begrebet ’herlighedsteologi’ et negativt ment. Det stammer tilbage fra Martin Luther i det 16. århundrede, som med dette begreb tog afstand fra former for kristen spiritualitet, som i hans øjne kun ville møde Gud i store åbenbaringer, varme følelser og i en tale om troens fremgang uden at ville forbinde Gud med lidelse, afsavn og kamp. Som positivt modstykke talte han derfor om ’korsteologi’, dvs. den tænkning om Gud, der forstår, at den højeste gudsåbenbaring netop er til stede i Jesu lidelse på korset, at Gud så at sige skjuler (og også aflægger) noget af sin herlighed og magt i det svage og uanseelige for derigennem at vinde sejr. Også Jesu efterfølgere må forvente at følge Jesus på korsets vej, gennem lidelse til sejr.
Baggrunden for Luthers tale om herligheds- og korsteologi er især 2. Korintherbrev, hvor Paulus kontra nogle ’super-apostle’, der infiltrerer menigheden, roser sig af sin magtesløshed og sine lidelser.
Sondringen mellem kors- og herlighedsteologi bliver let til nogle ’labels’, som står i fare for at reducere Det nye Testamentes kristendomsforståelse, som rummer begge sider og netop sammenholder dem.
Begrebet herlighedsteologi kan bruges meget bredt i afstandtagen til teologier, som f.eks. ikke tager menneskets syndighed seriøst. Løgstrup, som du refererer til, er skabelsesteolog og har et positivt syn på skabelsens mulighed for at følge det, han kalder ’de suveræne livsytringer’, f.eks. tillid og barmhjertighed, men det gør ham ikke kandidat til at være herlighedsteolog, hvis du spørger mig.
I nyere tid har begrebet herlighedsteologi fundet genanvendelse i forhold til det som kaldes trosbevægelsen, eller fremgangsteologien (med Kenneth Hagin, Kenneth Copeland og Ulf Ekman som kendte profiler blandt mange andre), som i en noget forenklet fremstilling går ud på, at troen på Gud medfører fremgang på alle livets områder, åndeligt, sjæleligt, fysisk, inkl. helbred og økonomi.
Med Venlig Hilsen
Morten Munch
Teologisk konsulent i Dansk Oase og bibelsk teolog på Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi.